Stecknitzkanalen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Retter flertydigt link til: Lauenburg - Ændrede link(s) til Lauenburg (Elben); kosmetiske ændringer |
Slesvig-Holsten |
||
Linje 1:
[[Fil:Delvenau witzeeze.jpg|thumb|280px|Floden Delvenau, som tilhører afvandingsområdet sydøst for vandskellet. Den flyder ud i Elben ved Lauenburg.]]
'''Stecknitzkanalen''', der forbinder floden [[Trave (flod)|Trave]] med [[Elben]] i den [[Tyskland|tyske]] delstat [[
Kanalen blev bygget til [[pram]]me der kunne laste op til 7,5 tons salt, der var den vigtigste fragt og en af de væsentligste grunde til [[Lübeck]]s dominans i [[Hanseforbundet]].
Linje 9:
På en vejledning af Hertug Albrecht af Sachsen fra d. 7. september 1343 til slusemesteren på den øverste sluse kan man se betydningen af skibsfarten. Ved opstemning mellem Påske og midten af august skulle han sikre, at når der var lastet 24-30 pramme med salt ved Mölln, så skulle der på anmodning fra skibsfarten strømme tilstrækkeligt vand til, at disse fartøjer kunne nå sikkert til Lübeck. Kanalbyggeriet var ikke elsket af alle. Således lod Heinrich von Lüneburg i 1396 ved udmundingen af kanalen i Elben sten vælte ned for at forhindre adgang fra Elben. Man var tvunget til at flytte mundingen.
Den 22. juli 1398 nåede de første 30 pramme til Hansestaden. Dermed blev den gamle saltvej som hovedtransportvej for det Lüneborgske salt opløst. I det 16. århundrede blev den årlige trafikmængde 800 til 1500 pramme. Saltet blev opbevaret i Lübecks saltlagre på Obertrave, nogle af disse gamle lagerhuse ved [[Holstentor]] kan stadig ses i dag, derefter overført til skibe og eksporteret til hele Østersøregionen. Betydningen af kanalen steg i år hvor for eksempel der var strid om sundtold og når der var spærret for handelsskibe gennem Øresund. Ligeledes kunne konkurrerende kanaler som Wallensteingraben der gik til Wismar ikke få særlig betydning.
I kanalens største blomstringstid i det 15. århundrede blev over mere end 30.000 Ton salt per år flyttet via kanalen. Disse tal reduceredes i det 17. århundrede til 160 skibe med 5000-7000 T. I 1789 var der stadig 64 skibe med omkring 680 ton salt. I den modsatte retning transporterede Stecknitz-prammene korn, huder, sild, aske, træ og andre varer fra Lübeck der blev omlastet i Lauenburg og via Elben blev fragtet til Hamburg. Senere kom også kul, tørv, tegl, kalksten og grus med i prammene.
| |||