Bank: Forskelle mellem versioner

En '''bank''' er en virksomhed, som på den ene side modtager midler til opbevaring eller forrentning fra offentligheden (indskud eller indlån) og på den anden side placerer disse og sin egen kapital mod et afkast (udlån eller placeringer i værdipapirer).

 

 

I [[middelalder]]en og den nyere tid opstod nødvendigheden af bankvirksomhed særlig p.gr.a. den uhyre store mængde af forsk. møntsorter, der efterhånden kom i omløb. De forsk. småstaters regeringer udprægede hver sine mønter, og i det tyske rige alene opstod der efterhånden ikke mindre end 600 møntværksteder. Hertil kom, at når møntherren døde, var det alm. skik, at hans efterfølger prægede ny mønt, og desuden var det alm., at de møntberettigede skaffede sig indtægt ved at præge ny mønter af samme pålydende som de gamle, men af ringere metalindhold. Endelig var der til stadighed en mængde slidte og beklippede mønter i omløb. Under disse omstændigheder var det nødvendigt, at der navnlig på de større handelspladser, hvor forretningsfolk fra forsk. steder mødtes, fandtes personer med særlig møntkendskab, der kunde besørge ombytningen af alle de forsk. møntsorter.

 

Når man tidligere har ment, at sådanne offentlige institutioner allerede fra [[14. århundrede]] har eksisteret i [[Italien]], beror det nærmest på en forveksling med en anden institution, de såkaldte '''Monies''', der imidlertid ikke var egl. B,., men foreninger af [[kapitalist]]er, der sluttede sig sammen i selskaber for at yde lån til stater og byer. Banco di Rialto fik [[1619]] i selve Venedig et sidestykke i [[Banco Giro]], og de to B. bestod nogen tid ved siden af hinanden, indtil Banco di Rialto gik ind, og Banco Giro bestod alene indtil republikkens undergang.

 

 

 

Som efterligning af den amsterdamske opstod [[1619]] den [[hamburg]]ske B., der udmærker sig ved at være den girobank, der fik den længste levetid, og ved det ejendommelige omsætningsmiddel, '''Hamburger Banco'''(s.d.), der skabtes ved dens virksomhed. Ligesom den amsterdamske begyndte den hamburgske B. meget tidlig at benytte de betroede midler til udlån, hvilket bragte den i forlegenhed og fl. gange førte til forbigående [[betalingsstandsning]]er. Først i slutn. af [[18. århundrede]] bragtes der igen orden i dette forhold; tilgodehavenderne blev inddragne, og B. havde atter fuld sølvdækning i sine kældre. Herfra skete kun undtagelser [[1813]], da Davout borttog en stor del af B.'s Beholdning, og under krisen [[1857]], da den gjorde udlån til den da oprettede [[diskontokasse]]. Efter reorganisationen i slutn. af 18. århundrede indførte B., for at danne en grundig modvægt mod den herskende møntforvirring, et helt nyt system, idet den ikke længere modtog nogen Art af Mønter efter deres pålydende Værdi, men kun efter deres virkelige Indhold af fint sølv. Den indførte en ny regningsenhed, nemlig en '''Mark Banco''', af hvilken der regnedes 27,75 på en Mark fint sølv kölnsk vægt, og den hamburgske Mark Banco, der altså ikke var nogen virkelig udpræget mønt, blev nu den regningsenhed, hvorefter hamburgske købmænd afgjorde alle deres betalinger ved omskrivninger i B.'s bøger. Herved undgik de alle de misligheder, som møntforvirringen i de andre tyske stater medførte. Efter indførelsen af det ny tyske møntsystem og oprettelsen af den [[tyske Rigsbank]] ophævedes Hamburgbanken [[1875]].

 

== Bankernes historie i Danmark ==

 

På [[Fyn]] blev der etableret en privat bank i i [[1846]], da Fyens Disconto Kasse blev stiftet af en kreds af [[Odense]]-købmænd anført af [[Lorentz Bierfreund]].

 

== Almindelige bankforretninger ==

De traditionelle bankforretninger falder i to afdelinger, nemlig modtagelsen af midler til opbevaring eller forrentning (indlån) og anvendelsen af bankens kapital og af de modtagne midler (udlån og placering i værdipapirer).

 

* {{Reflist}}

{{salmonsens}}

 

[[Kategori:Banker| ]]