Frimureri: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Scient (diskussion | bidrag) Fjerner en kategori. |
Scient (diskussion | bidrag) Lidt oprydning |
||
Linje 13:
*'''Legender:''' Der findes en legende om, at frimureriet stammer fra middelalderens [[lav (organisation)|håndværkerlav]]. Det menes, at de frie murere fungerede som [[arkitekt]]er ved opførsel af [[katedral]]er og andre større byggerier. Legenden siger, at frimureriet går tilbage til [[arkitektur]]ens oprindelse i en [[mytologi|mytisk]] fortid. I [[1700-tallet]] opstår legenden om, at frimureriet begyndte med de [[korstog|korsfarende]] [[tempelridderne|tempelriddere]].
*'''Faktuel historie:''' Historisk kan man dokumentere udviklingen af frimureriet fra slutningen af det [[14. århundrede]]. Det engelske [[Regiusmanuskriptet|Regiusmanuskript]] er det ældste kendte manuskript med frimurernes regelsæt og dateres til ca. [[1390]]. Ifølge [[Regiusmanuskriptet]] blev frimureriet bragt til [[England]] i Kong [[Athelstan]]s regeringstid ([[924]]-[[939]]).
De frie mureres [[gilde]]r antog fra gammel tid andre samfundsgrupper end murerne, hvilket blandt andet fremgår af [[Regiusmanuskriptet]]. Udviklingen fortsatte og forstærkedes i 1700-tallet, hvor en række kongelige, [[kejser]]e, [[adel]]ige og [[intellektuel]]le fik interesse for frimureriet.
Frimurerlogerne kunne tiltrække de højeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophørte gradvist fra [[oplysningstiden]].
== Fra
Eftersom forbindelsen til murerfaget ophørte sondres mellem ''operative'' og ''spekulative'' loger. De operative loger var de frie mureres [[gilde]]r, hvorimod de spekulative loger udviklede sig til nutidens frimurerbevægelser.
De middelalderlige [[lav (organisation)|lav]] bandt murere til et bestemt sted som f.eks. en by, og de kunne ikke uden videre rejse mellem forskellige arbejdssteder. Det førte til oprettelsen af "frie murere", dvs. murere, som ikke var bundet af et tilhørsforhold til et [[lav (organisation)|lav]], men som frit kunne søge arbejde, hvor det fandtes. Disse frimurere blev hurtigt meget dygtige i deres fag, fordi de rejste omkring og derved løbende tilegnede sig nye kundskaber om den seneste viden inden for arkitektur og bygningskunst.
I 1700-tallet fik en række kongelige, [[kejser]]e, adelige og [[intellektuel]]le interesse for frimureriet. Logerne kunne efterhånden tiltrække de højeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophørte. Logerne ændrede sig dermed fra såkaldte ''operative'' loger til såkaldte ''spekulative'' loger.
De operative loger var de frie mureres [[gilde]]r, hvorimod de spekulative loger udviklede sig til det moderne frimureri, der eksisterer i dag. I vore dage er frimureriet en orden<!--"Orden" er flertydig; "Orden (broderskab)" redirecter til "Broderskab"--> (f.eks. i Danmark: [[Den Danske Frimurerorden]]) eller et [[broderskab]], og disse kan have karakter af [[gentleman]]s-klubber, hvor der – udover at holde fortrolige ritualer – diskuteres bl.a. [[filosofi]]ske spørgsmål og [[litteratur|litterære]] emner og afholdes arrangementer med f.eks. [[historie|historiske]] og [[kultur]]elle temaer. Derudover udøver frimurere [[velgørenhed]].
I daglig tale er en frimurer en person, som er medlem af en frimurerloge. == Storlogens konstitution ==
Line 35 ⟶ 37:
Årsagen var ifølge [[James Anderson]], at de fire loger ønskede, at frimurerne skulle ledes af en fælles [[stormester (orden)|stormester]]. I 1723 udgiver storlogen sin første konstitution. Forfatterne var sandsynligvis den [[Skotland|skotske]] [[præst]] [[James Anderson]], [[filosof]]fen [[John Theophilus Desaguliers]] og den tidligere stormester [[George Payne]]. Den [[deisme|deistisk]] inspirerede [[ingeniør]] og [[filosof]] [[John Theophilus Desaguliers|Desaguliers]] skriver konstitutionens indledning, der lovpriser ordenens stormester og [[protektor]] "His Grace the DUKE of MONTAGU". [[James Anderson]] udvikler konstitutionens historiske legender på grundlag af ældre skrifter fra logerne.
Ifølge [[James Anderson]] skal en frimurer tro på et skabende princip, og han er udelukkende forpligtiget til at adlyde [[dyd]]ernes love. Hvad [[guddom]]men kaldes er en privat sag. De fleste grene af frimureriet har en fælles tro på "et højeste væsen" ([[Gud]]).
I [[1738]] udkommer en ny og mere fyldig version af konstitutionen. [[James Anderson]] er ikke historiker i moderne forstand. Hans oplysninger om storlogen er ofte upræcise; men værket er den eneste kendte kilde til udviklingen af storlogen i London i perioden 1717-1723.
Line 61 ⟶ 63:
=== Andre storloger og loger i Danmark ===
'''Storloger:'''
*
*
*
'''Loger uden storloge-regulering:'''<br />
I Danmark er de fleste loger organiseret under selvstændige storloger, men der findes også enkelte uafhængige frimurerloger, som ikke er storloge-regulerede:
*
*
*
*
== Kritik af frimureriet ==
Line 88 ⟶ 90:
Inspiration fra frimureriet kan iagttages i værker af en række kulturpersonligheder, der var frimurere:
*
*
*
*
== Retssag i 1975-1982 ==
Line 97 ⟶ 99:
== Kendte frimurere ==
{{se også|:Kategori:Frimurere|:en:List of Freemasons{{!}}List of Freemasons}}
{{Commonscat|Freemasons
=== Danske frimurere (udvalg) ===
<div style="-moz-column-count:3; column-count:3;">
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
</div>
=== Udenlandske frimurere (udvalg) ===
[[Fil:Washington at freemasonry uniform.jpg|thumb|[[George Washington]] i sin frimurerbeklædning.]]
[[Fil:Freemason Theodore Roosevelt.jpg|thumb|Fotografi af [[Theodore Roosevelt]] i sin frimurerbeklædning.]]
<div style="-moz-column-count:3; column-count:3;">
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
</div>
== Se også ==
*
*
*
*
*
== Litteratur ==
*
*
*
*
*
*
== Referencer ==
Line 249 ⟶ 254:
== Eksterne henvisninger ==
{{Søsterlinks
| commons = Category:Freemasonry
* [http://www.ddfo.dk/ Den Danske Frimurerorden]▼
| quote = :en:Special:Search/Freemasonry
* [http://www.ugle.org.uk/ United Grand Lodge of England] {{en sprog}}▼
| wikt = :en:Freemasonry
* [http://www.freemasonry.london.museum/ United Grand Lodge of Englands bibliotek og museum om frimureri] {{en sprog}}▼
| source = :en:Special:Search/Freemasonry
* [http://www.brad.ac.uk/webofhiram/ University of Bradfords afdeling om frimureri] {{en sprog}}▼
| books = :en:Special:Search/Freemasonry
* [http://www.internetloge.de/arst/fmzt.htm Tidstavle om frimureri] {{de sprog}}▼
}}
* [http://home.foni.net/~adelsforschung/ind06.htm Institut Deutsche Adelsforschung om adelige frimurere i Tyskland] {{de sprog}}▼
▲*
▲*
[[Kategori:Frimureri| ]]
[[Kategori:Esoterik]]
[[Kategori:Kultur]]
{{Link FA|el}}
| |||