Perserkrigene: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved WikitanvirBot, fjerner ændringer fra Crelle (diskussion | bidrag) |
Sarrus (diskussion | bidrag) |
||
Linje 8:
Athens støtte til de ioniske oprørere fik imidlertid perserkongen [[Dareios I]] til at vende sin interesse mod det egentlige Grækenland og dermed brød selve krigen ud. I første omgang synes kongen at have villet nøjes med en straffeekspedition mod athenerne. [[490 f.Kr.]] sendtes en stor persisk hær ad søvejen mod Grækenland. Athen tog kampen op, trods ringe tilslutning fra nabobyerne ([[Sparta]] sendte en undsætningshær, som kom for sent), og i slaget ved [[Marathon]] nord for [[Athen]] besejrede athenerne samme år den talmæssigt overlegne persiske hær, der rømmede Grækenland. En løber blev sendt de 42 km fra [[Marathon]] til [[Athen]] med budskab om den uventede sejr. Dette blev baggrunden for det senere [[marathonløb]]. Et mislykket athensk fremstød til søs endte denne del af krigen.
Lokale oprør hæmmede persernes aktivitet i de næste år, og først i [[480 f.Kr.]] kom krigen for alvor i gang. Denne gang synes hensigten at have været en ren persisk erobring af hele Grækenland for at gøre ende på grækernes støtte til kolonisterne i Lilleasien. Dareios’ søn [[Xerxes 1. af Persien|Xerxes]] rykkede ind i Grækenland med en stor hær og understøttedes samtidig af sin flåde. Hovedbyerne Athen og Sparta tog kampen op, men fik kun lunken eller ingen tilslutning fra de øvrige byestater; [[Theben (Grækenland)|Theben]] støttede endda perserne. I første omgang [[Slaget ved Thermopylæ|spærrede spartanerne]] under kong [[Leonidas]] passet ved [[Thermopylæ]] og sinkede dermed i lang tid persernes fremrykning, men omsider lykkedes det Xerxes ved forræderi at omgå forsvarerne, og spartanerne nedkæmpedes. Den persiske hær angreb derefter [[Attika (halvø)|Attika]], Athens magtområde. Athenerne, ledet af statsmanden [[Themistokles]] rømmede deres by, som blev indtaget og brændt af perserne, men i mellemtiden samlede athenerne og deres forbundsfæller flåden og lokkede den persiske hovedflåde i en fælde ved [[Salamis]]-havbugten, hvor de samme år tilføjede den et klart nederlag.
Nederlaget standsede ikke perserne, som stadig holdt store dele af Grækenland besat, men bremsede dem for en tid. Allerede [[479 f.Kr.]] sattes et nyt fremstød i gang, Athen blev atter besat og brændt, men grækerne stillede en ny hær på benene og i hovedslaget ved [[Platææ]] samme år slog en spartansk-athensk hær fuldkommen persernes hovedstyrke. Da perserne samtidig led et stort nederlag til søs ved [[Mykale]], betød det reelt afslutningen på deres fremstød. De rømmede Grækenland og overlod væsentligt det militære initiativ til fjenden. Grunden til dette var formentlig ikke kun de militære fiaskoer men også nye uroligheder i selve Perserriget, samt Xerxes’ stigende udenrigspolitiske passivitet.
| |||