Vajrayana: Forskelle mellem versioner

'''Vajrayana''' ([[sanskrit]] वज्रयान ''vajrayāna'' "diamantfartøjet") også kaldet '''diamantvejsbuddhisme''' eller '''tantrisk buddhisme''' er en af de 3 store hovedretninger inden for [[buddhisme]]n.

 

Grundlaget for vajrayanabuddhisme udvikledes egentlig i [[Indien]], hvor de første [[tantra|tantriske]] buddhistiske tekster blev forfattet i det fjerde århundrede e.Kr. som del af en generel tantrisk bevægelse, der også påvirkede den samtidige [[hinduisme]]. Indien var centrum for vajrayanabuddhismens udvikling indtil ca. det 11. århundrede, men som de andre former for buddhisme forsvandt den efterhånden fra det indiske hovedland, og i det trettende århundrede var buddhismen stort set forsvundet fra Indien.

 

I mellemtiden var vajrayana i det [[8. århundrede]] blevet introduceret til [[Tibet]] af den indiske helgen [[Padmasambhava]], der på den tibetanske konges foranledning var kommet til landet for at formidle den tantriske buddhisme. I Tibet hang vajrayanabuddhismen ved, da den uddøde i Indien, og med tiden blev den intimt forbundet med tibetansk kultur og indgik i flere blandingsformer med Tibets endogene bön-religion. Af samme grund kaldes den ofte '''tibetansk buddhisme'''.

 

Herudover er vajrayana også særligt udbredt i [[Nepal]], [[Bhutan]], [[Mongoliet]], tilgrænsende områder i [[Rusland]] samt i [[Kalmykien]], en overvejende buddhistisk russisk republik i det nordlige [[Kaukasus]], det eneste overvejende buddhistiske land i [[Europa]].

 

Det særlige ved vajrayanabuddhisme er bl.a. at den bruger nogle særlige (tantriske) metoder til at eliminere karma. Dette kan være forskellige "vajrayanameditationer" typisk med en såkaldt opbyggende og fuldendende fase.

 

Den kendteste vajrayana-buddhist i dag er uden tvivl [[Dalai Lama]], overhoved for [[Gelug]]-skolen, en af de fire store tibetanske vajrayana-skoler.

 

For mange [[tibet]]anere er religionen det vigtigste element i deres tilværelse. Den tibetanske hverdag er fyldt med religiøse handlinger, der skal skaffe god [[karma]] eller afværge ondt. At være rettet mod skabelsen af [[karma]] betyder ikke, at livet er et hårdt slid for at gøre gode gerninger, for handlinger er kun gode, når de er en handlen ud af hengivenhed for [[Buddha]] og Buddhas lære ([[dharma]]). Skyld tynger ikke Østens mennesker som den gør det i Vesten, for enhver bærer selv ansvaret for sine handlinger og må derfor også selv tage de karmiske konsekvenser det medfølger.

 

Bønner er en stor del af tibetanernes hverdag. De følger dem i næsten alle gøremål dagen igennem. De fremsiger [[mantra]]er. Fremsigelsen af mantraer er ofte forbundet med brugen af [[bedekrans]] eller bedemølle. I ethvert tibetansk hjem er der et husalter, oftest bestående af en buddhafigur og syv offerskåle. Hver morgen skal alteret anrettes, og tibetanerne begynder oftest med at bøje sig tre gange for det efterfulgt af en meditation, og derefter fejes gulvet, så onde ånder jages ud, dette gælder både de indre og ydre. Mange går (evt. med deres husdyr) en tur rundt om det nærmeste tempelområde, mens der siges mantraer. Ved at gå rundt om det hellige sted modtages åndelig kraft og styrke. Enkelte laver [[glidefald]], dvs. at de måler hele vejen rundt med deres krop. Glidefaldet er et tegn på hengivelse samt en renselse af legeme, tale og sind. Med legemet laves selve det fysiske glidefald, med talen fremsiges [[tilflugtsbønnen]], og med sindet visualiseres et bestemt meditationsbillede, der symboliserer tilflugten. Tibetanerne mener at disse glidefald fjerner stolthed og andre egoistiske følelser og vender sindet mod [[erkendelse]].

 

* [http://www.buddha.dk/ Karma Kadjy Skolen i Danmark]

* [http://www.buddhisme.nu/ Karma Wangchuk Ling Danmark]

[[es:Vajrayāna]]

[[et:Vadžrajaana]]

[[fa:وجره‌یانه]]

[[fi:Vajrayana]]