Den irske borgerkrig: Forskelle mellem versioner

Ingen ændring i størrelsen ,  for 9 år siden
m
småret
m (r2.5.4) (robot Tilføjer: sco:Erse Ceevil War)
m (småret)
Udbruddet af borgerkrigen tvang medlemmerne af begge fraktioner til at vælge side. Tilhængerne af traktaten blev kendt som ''pro-treaty'', ''Fristatshæren'' eller ''National Army'' (sidstnævnte var det første officielle navn på Irish Army). Modstanderne blev kendt som ''anti-treaty'', ''Irregulars'' eller ''republikanerne'', og betragtede sig fortsat til at høre til ''IRA''. Modstanderne hævdede at de forsvarede Den irske republik (1919-1922) som var blevet proklameret i [[1916]] under [[Påskeopstanden 1916|påskeoprøret]]. De Valera overlod ledelsen af traktatmodstanderne til de militære ledere, og deltog selv som almindelig IRA-frivillig.
 
Da borgerkrigen brød ud havde traktatmodstanderne i IRA omkring 15 000 mand, mens tilhængerne havde omkring 7000. På papiret havde IRA i begyndelsen hele 72 000 mand, men de fleste af dem var blevet rekruteret under våbenhvilen og kæmpede hverken i uafhængighedskrigen eller borgerkrigen. Selv om modstanderne havde et stort overtal i antal soldater, manglede de en effektiv kommandostruktur, en klar strategi og våben. Ved krigsudbruddet havde de kune 6780 rifler og nogle få maskingeværer. Det lykkedes dem også at erobre nogle britiske pansrede køretøjer under den britiske hærs evakuering. Som følge af våbenmangelen havde traktatmodstanderne gennomgennem hele krigen en defensiv strategi.
 
Fristatens hær blev hurtig etableret efter krigsudbruddet. Selv om kernen af erfarne IRA-soldater var lille, fik de britisk artilleri og britiske fly, panserbiler, maskingeværer, håndvåben og ammunition. I august 1922 havde de 14 000 mand, mod slutningen af året 38 000 og ved krigens slutning 55 000 mand og 3500 officerer. Eliten i hæren, ''Dublin Guard'', var rekrutteret fra Dublins ''Active Service Unit'', eliten i IRAs Dublinbrigade, som Collins havde haftkommandoen over under uafhængighedskrigen. De fleste af soldaterne i Fristatshæren var traktattilhængere, men en ikke ubetydelig andel af dem var også arbejdsløse veteraner fra [[1. verdenskrig]] (de havde da gjort tjeneste i [[British Army]]). Britiske officerer blev også rekrutteret for ar tilføre teknisk ekspertise. Republikanerne gjorde et stort propagandanummer ud af dette britiske indslag, men det er klart at flertallet af soldatene var uden krigserfaring og havde meldt sig frivillig for at kæmpe for Fristaten.
3.401

redigeringer