Herman Wedel-Jarlsberg: Forskelle mellem versioner

[[Fil:JCH Wedel-Jarlsberg.jpg|thumbnail|150px|right|Johan Caspar Herman Wedel-Jarlsberg]]

 

 

Han blev født som ældste søn af [[Anton von Wedel-Jarlsberg]], en dansk minister af tysk oprindelse, og studerede i København jura, statsvidenskab og filologi. I [[1809]] tog han initiativet til [[Selskabet for Norges Vel]] sammen med [[Jakob Rosted]] og [[Hans Arentz]]. Wedel-Jarlsberg arbejdede for løsrivelse fra Danmark allerede i [[1809]], og så prins [[Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg|Christian August]] som Norges håb. I [[1810]] trådte han ind i statens tjeneste og blev amtmand i [[Buskerud]]. Efter faderens død arvede han grevskabet [[Jarlsberg (gods)|Jarlsberg]] ved Tønsberg. Under krigen mod Sverige dannede og ledede han et eget [[frikorps]]. Da [[freden i Kiel]] i [[1814]] de facto afstod Norge til Sverige, gik han som medlem af [[Rigsforsamlingen på Eidsvoll|rigsforsamlingen]] på Eidsvoll betinget ind for en forening med Sverige, og blev leder for [[unionspartiet]] i forsamlingen. I 1822 blev han stillet for en rigsret på grund af et statslån, han havde optaget i [[Berlin]] hos bankhuset ''Gebrüder Benecke'', men blev frikendt. Han trak sig derefter tilbage til sit gods. Imidlertid blev han igen indvalgt i [[Stortinget]], og blev i 1836 udnævnt til statholder i Norge med fuldmagt som vicekonge.