Hammer: Forskelle mellem versioner

Lægtehammeren er en kløfthammer, men den ene klo er forlænget og stærkt tilspidset, formentlig for at den kan fastgøres i et spær, når den anvendes til tagarbejde.

Det er blevet fortalt, at det spidse horn var der, for at tømreren kunne hugge det i en bjælke eller lignende, hvis han var ved at styrte ned fra et tag.

Forbindelsen mellem lægtehammerens hoved og skaft er forstærket med to pånittede skinner, såkaldte knastskinner eller [[lasker]]. Navnet knastskinne kommer af, at et par ophøjede knaster klemmes ind i skaftet.

I et katalog fra Dansk Stålindustri (1924?) omtales en sjællandsk type, der går igen i senere kataloger fra andre firmaer, hvor en [[Jylland|jysk]] ligeledes er nævnt.

[[Fil:Hammer tapissier.jpg|thumb|250px|Tapetsererhammer.]]

* '''Snedkerhammer''', der også kaldes '''bænkhammer''' har firkantet bane og ensidigt kileformet afrundet tværpen; den bruges i det mindste af snedkere og tømrere, både på værkstedet og på byggepladser.

* '''Krudthammer''' I lange tider har det været kendt at man kan slå en knappenål gennem en jernplade, blot nålen bliver styret af en korkprop eller lignende. Man har ligeledes vidst at det er muligt skyde søm eller bolte ind i hårde materialer, såsom beton eller jern ved hjælp af en krudtladning; men ikke før ca 1950 lykkedes det at fremstille sikre og effektive pistoler til det brug. I Håndbogen for Byggefagene, (der udkom ca 1953) er omtalt en sådan, der her benævnes krudthammer, eller Fixhammer, et nærmest rørformet værktøj, uden ydre lighed med den boltpistol der anvendes i dag.

Fixhammeren kunne fås til boltdimensioner 6 mm og 8 - 12 mm. Hver enkelt bolt var forsynet med et styrestykke, som det osse er tilfældet i dag.