Forskel mellem versioner af "Johan Asplund"

435 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
m
kategori samt lidt angsigtløftning
m (kategori samt lidt angsigtløftning)
'''Johan Asplund''', født [[1937]], er en fremtrædende svensk [[sociolog]], [[Socialpsykologi|social psykolog]] og oversætter. Han er interesseret i social interaktion og etnometodologi. Asplund er professor emeritus ved [[Lunds Universitet]], og har tidligere været professor i socialpsykologi ved [[Københavns universitet]].
 
Han har blandt andet skrevet, "Om undran inför samhället" om videnskabsteori, hvor han betoner det kvalitative og tolkende fremfor traditionelle sociologiske kvantitative tilgange. Hans mest læste bog er det "sociale liv elementære former" (1987), hvor han analyserer de vigtigste elementer i den klassiske social-psykologiske forskning og tilhørende eksperimenter. Asplund lancerer i bogen en teori om, at mennesker generelt er socialt lydhøre eller "svartilbøjelige" Det gennemgåes mere udførligt nedenfor. Han kommer med overraskende nye
Johan Asplund betragtes som en af ​​de mest fremtrædende svenske sociologer og sociale psykologer. Hans bøger er ofte skrevet i en subtil, afslappet stil, på en forståelig måde forklarer og analyserer dens genstand, og bør være i stand til at vække interesse, selv hos personer, der ikke ellers er fortrolige med sociologi eller socialpsykologi. Johan Asplund bøger stadig ikke er offentliggjort på andre sprog end svensk. Muligvis fordi Asplund, mener at det ikke er muligt at oversætte en tekst og samtidig bevare dens ånd.
 
==Nøglebegreber==
== =Social responsivitet ===
Asplund lancerer en social psykologisk teori der kan ses som minimalistisk, han prøver ved enkle begreber at forklare forholdsvis komplicerede sammenhænge i psykologien og sociologien. Han mener at at mennesket er socialt lydhør eller svartilbøjelig. Det betyder, at man er social, og at alle har en medfødt tilbøjelighed til at "svare", når andre stiller "spørgsmål" til hende. Alment menneskeligt responderer vi på de stimuli der kommer til os. Asplund skriver: "Denne tendens er så stærk, at folk ofte stiller spørgsmål bare for at få lejlighed til at reagere." (1987a, s. 29). At være socialt responsiv betyder at folk generelt vil reagere på stimuli udefra. Når nogen smiler til os reagerer vi f.eks ved at smile tilbage. Hvis nogen er vred på os, vi reagerer ved for eksempel, være ked af det, eller ved selv at blive vred. Der er ikke forudbestemte reaktioner når man er social responsiv, der er tale om spontane gensvar der i sin natur er "vilde" og barnlige". Omvendt kræver det viljestyrke at ignorere henvendelser fra medmennesker eller andre interessante stimuli. Så Social responsivitet har et andet begreb knyttet til sig: Asocial responsløshed. De to begreber er dialektisk forbundne, dvs det ene begreb kan ikke tænkes eller defineres uden det andet. At ignorere en hilsen fra et medmenneske kræver viljestyrke og er asocial responsløshed, omvendt er den spontane tendens til at genhilse social responsivitet.
 
Vi reagerer ikke kun responsivt på mennesker, men også på ting, som vi kan "kommunikere" med (Asplund, 1987a). Asplund eksemplificerer dette ved at beskrive kommunikation mellem en drage og personen der flyver den. Ryk i dragesnoren giver responser til personen på en måde der virker tilfældig og derfor interessant. Han nævner også bilture i den forbindelse, et andet eksempel kunne være internettet. Forudsigelige responser mister vi mennesker hurtig interesse for - Asplund ville sige at social responsivitet glider over i sin modsætning: asocial responsløshed.
 
== =Den sociale responsivitet som et kontinuum ===
 
Begreberne social responsivitet og asocial responsløshed er modsætninger og dialektisk forbundne. For eksempel er det ikke muligt på samme tid, socialt responsive og asocial responslös relatere mod en og samme objekt, men begreberne er indbyrdes forbundne. Den sociale responsivitet kan være fri, organiseret, dæmpet (muted), eller disciplineret, og det asociale responslösheten kan være midlertidig eller permanent. I sidstnævnte tilfælde er det opfører sig som en social bevidstløshed. (Asplund, 1987a & b)
Udbrændthed rammer mange der arbejder med mennesker skriver Asplund og henviser til Maslachs bog om emnet. "Burnout" kan i følge Asplund være forårsaget af at samfundets moderniseringsproces gør at vi behandler medmennesker som var de lige så forudsigelige som maskiner. Vi spiller roller som f.eks "præsterollen" eller "lægerollen" overfor hinanden. Hermed slår social responsitivet over i sin modsætning asocial responsløshed. Burnout er et nyt fænomen, det eksisterede ikke før i tiden, årsagen skal findes i at "roller" er et nyt historisk fænomen. Det er en vaiant af individualiteten en synspunkt han uddyber i sin bog Tid, rum, individ och kollektiv fra 1983.
 
===Responsorium===
Asplund responsorium bruger udtrykket til at beskrive en situation, hvor den sociale responsivitet regerer suverænt (1987b). I en responsorium reaktionerne direkte. Ved hver stimulus umiddelbart efter en reaktion, men reaktionen er aldrig bestemmes. Du kan ikke være sikker på svaret, der vil følge i en given stimulus. En responsorium karakteriseret ifølge Asplund, social adfærd, der finder sted der er eller kunne være, improviseret og spontan. (1987a)
 
Responsorier kan også forekomme midlertidigt i det Goffman betyder "forreste region" (Goffman, 2004). Når det bliver stoppet i metroen, hvor du måske mærke til, hvor udenlandske turister pludselig begynder at tale til hinanden. Dette ville være et eksempel på, hvordan social responsivitet, som det var, gennemtrænger og skaber en responsorium i det forreste værelse. Det er nok også rimeligt at antage, at ulykker og nødsituationer inducerer responsorier
 
== Bibliografi ==
* ''Om mättnadsprocesser'' 1967
* ''Sociala egenskapsrymder'' 1968
* ''Om undran inför samhället'' 1970
* ''Om attitydbegreppets teoretiska status'' 1971
* ''En mycket fri tolkning av några teser i George Lukács historia och klassmedvetande'' 1971
* ''Inledning till strukturalismen'' 1973
* ''Bertillon och Holmes ''1976
* ''Teorier om framtiden'' 1979
* ''Socialpsykologiska studier'' 1980
* ''Tid, rum, individ och kollektiv'' 1983
* ''Ett ostämt piano är hemskt'' 1984
* ''Om hälsningsceremonier, mikromakt och asocial pratsamhet'' 1987
* ''Det sociala livets elementära former'' 1987
* ''Rivaler och syndabockar'' 1989
* ''Essä om [[Gemeinschaft och Gesellschaft]]'' 1991 (om [[Ferdinand Tönnies]]' begrepp)
* ''Storstäderna och det forteanska livet'' 1992
* ''Avhandlingens språkdräkt'' 2002
* ''Genom huvudet'' 2002
* ''Hur låter åskan?'' 2003
* ''Angående Raymond Chandler'' 2004
* ''Munnens socialitet och andra essäer'' 2006
 
== Priser og hædersbevisninger ==
Om mättnadsprocesser 1967
Sociala egenskapsrymder 1968
Om undran inför samhället 1970
Om attitydbegreppets teoretiska status 1971
En mycket fri tolkning av några teser i George Lukács historia och klassmedvetande 1971
Inledning till strukturalismen 1973
Bertillon och Holmes 1976
Teorier om framtiden 1979
Socialpsykologiska studier 1980
Tid, rum, individ och kollektiv 1983
Ett ostämt piano är hemskt 1984
Om hälsningsceremonier, mikromakt och asocial pratsamhet 1987
Det sociala livets elementära former 1987
Rivaler och syndabockar 1989
Essä om Gemeinschaft och Gesellschaft 1991
Storstäderna och det forteanska livet 1992
Avhandlingens språkdräkt 2002
Genom huvudet 2002
Hur låter åskan? 2003
Angående Raymond Chandler 2004
Munnens socialitet och andra essäer 2006
 
* [[Kellgrenpriset]] [[1997]]
* [[John Landquists pris]] [[2003]]
* [[Svenska Akademiens essäpris]] [[2007]]
 
{{FD|1937|Levende|Asplund, Johan}}
[[Kategori:Videnskabsfolk fra Sverige]]
 
[[de:Johan Asplund]]
[[en:Johan Asplund]]
[[fr:Johan Asplund]]
[[no:Johan Asplund]]
[[sv:Johan Asplund]]
4.260

redigeringer