Peter Abélard: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) →Bibelkritik: Abelard og nominalismen. |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Baggrund: Om hans far og hans søn. |
||
Linje 3:
==Baggrund==
Abélard studerede og underviste flere steder, blandt andet i [[Paris]] fra omkring [[1100]]. Som lærer forførte han den 16-årige [[Héloïse]], niece af mester Fulbert. Héloïse blev gravid. Da forholdet blev afsløret, smed hendes formynder Fulbert
▲Abélard studerede og underviste flere steder, blandt andet i [[Paris]] fra omkring [[1100]]. Som lærer forførte han den 16-årige [[Héloïse]], niece af mester Fulbert. Héloïse blev gravid. Da forholdet blev afsløret, smed Fulbert Abelard ud. Parret flygtede sammen til Bretagne, hvor Héloïse fødte deres søn, som hun kaldte [[Astrolabium]] efter måleinstrumentet. De rejste så tilbage til Paris, hvor de giftede sig i hemmelighed i 1118. Ifølge Abelards [[selvbiografi]] ''Historia calamitatus suarum'' (= Mine ulykkers historie), brød Héloïses slægtninge sig ind på hans soveværelse en nat og [[Kastration|kastrerede]] ham. Han flygtede til [[klosterkirken Saint-Denis|St Denis-klosteret]] i skam og blev [[munk]], mens Héloïse blev [[nonne]] i [[Argenteuil]]. Efter at Abelards lære om [[treenigheden]] ble fordømt som kætterske, grundlagde han et eremithus, som han senere kaldte Le Paraclet, nær Nogent-sur-Seine, og skænkede det senere til Héloïses nonnesamfund, hvor hun var [[abbedisse]]. I [[1125]]-[[1127]] var han [[abbed]] for Saint-Gildas-de-Rhuys i [[Bretagne]], men måtte flygte, da han ville reformere det kloster.
I [[Cluny]] levde han i [[askese]], studerede teologi utrætteligt, og trak sine mest stødende [[doktrin]]er tilbage. Alligevel blev han anklaget for kætteri af sine modstandere med [[Bernhard af Clairvaux]] i spidsen. Efter at være kendt skyldig, var han på vej til [[Rom]] for at forklare sig, da han døde i St.Marcel-klosteret ved Chalons. Han blev gravlagt af Héloïse i Le Paraclet. Hun blev gravlagt ved hans side i 1164. <ref>Mark Vernon: ''Chambers dictionary of beliefs and religions'' (s. 2), London 2009, ISBN 978-0550-10344-4</ref>
Han var hendes store kærlighed. Efter at have læst hans selvbiografi - hvor han fremstod som bitter, men valgte at holde sig indenfor de rammer, helgenbiografien som [[genre]] satte - indledte hun en korrespondance, der varede livet ud. Abélard beskrev kastrationen som [[forsynet]]s retfærdighed, og døde overbevist om at have anvendt sine talenter i Guds tjeneste. I brevene fastholder Héloïse sin kærlighed til ham, og skæmmes over at gå rundt i klostret og leve et kysk liv, når hun hellere ville ofre sig for sin lærer, forfører, elsker og ægtemand. Hun var stolt af sin kærlighed, og henviste til [[Bibelen]], samt værker fra [[antikken]], deriblandt en [[dialog]] om Aspasia, som hun beundrede. <ref>Peter Normann Waage: ''Jeg - individets kulturhistorie'' (s. 165-6), forlaget Schibsted, Oslo 2008, ISBN 978-82-516-2600-2</ref>
Om deres søns [[skæbne]] ved man meget lidt. "Peter Astrolabium, søn af mester Peter [Abélard]" er omtalt i en [[nekrolog]] i Le Paraclet 29. eller 30.oktober, men noget årstal er ikke opgivet. Sandsynligvis er han trådt ind i [[gejstlighed]]en. <ref>http://archiver.rootsweb.ancestry.com/th/read/GEN-MEDIEVAL/1997-01/0853818266</ref>
==Bibelkritik==
| |||