Den irske borgerkrig: Forskelle mellem versioner

Ingen ændring i størrelsen ,  for 9 år siden
De Valera gik af som Dáils præsident, og tog traktatmodstanderne i Dáil med ind i [[Sinn Féin]]. Han hævdede at Dáil ikke kunne ratificere traktaten, eftersom han havde brudt deres ed til Den irske republik (1916-1922). Han forsøgte at forhandle sig frem til et kompromis, hvor Fristaten havde «ydre association» til [[Commonwealth of Nations]] (det tidligere britiske statssamfund), uden at være medlem. Flertallet af officererne i [[IRA]] var også modstandere, og i marts 1922 vedtog de at ratifiseringen i Dáil var ugyldig. Traktatmodstanderne i IRA opprettede deres egen hærledelse, som de selv betragtede som landets virkelige regering. Tilhængerne i IRA blev indlemmet i Irish Army, Fristatens officielle hær.
 
Begge sider ønskede at undgå borgerkrig. Collins oprettede en genforeningskomité som skulle samle IRA, og indgik et valgsamarbejde med de Valera med tanke på at oprette en [[samlingsregering]]. Han forsøgte også at udforme en republikansk grundlov som var akceptabelacceptabel for traktatmodstanderne. IRA-ledere som [[Liam Lynch]] var villig til at acceptere dette, men grundlovsudkastet blev stoppet af et britisk [[veto]] fordi det stred mod traktaten. Collins måtte akceptere dette, og valgsamarbejdet brød sammen. Dermed stillede de to partier som begge kaldte sig Sinn Féin til valg; traktattilhængerne fik 239 193 stemmer mens modstanderne fik 133 864. I tillæg fik de andre partier, som alle støttede traktaten, 247 226 stemmer. Det var altså helt klart at vælgerne støttede traktaten og oprettelsen af Fristaten.
 
Michael Collins og Arthur Griffith ledede arbejdet med at oprette Fristaten. Collins organiserede Arm na hÉireann (den irske hær), som han baserede på en kerne af traktattilhængere i IRA, og på en ny politistyrke. Brugen af IRA som kerne i den nye hær fik en negativ virkning for Fristaten, fordi det i områder hvor IRA var traktatmodstandere blev muligt for dem at overtage britiske kaserner og våben. Inden sommeren 1922 havde dermed traktatmodstanderne kontrol over dele af landet, specielt [[Munster]] og områderne på vestkysten.
Anonym bruger