Lov (jura): Forskelle mellem versioner

23 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
m
r2.7.3) (Robot tilføjer xmf:კანონი (ნორმატიული აქტი); kosmetiske ændringer
m (r2.7.1) (Robot tilføjer vec:Lexe)
m (r2.7.3) (Robot tilføjer xmf:კანონი (ნორმატიული აქტი); kosmetiske ændringer)
Almindeligvis forbinder man begrebet med national lovgivning, men der kan både være tale om love i større såvel som i mere lokal sammenhæng. Eksempler på international lovkomplekser er [[Folkeretten]] vedrørende f.eks. et lands ret til at holde et erobret andet lands territorium besat og [[FN]]'s [[Menneskerettigheder|menneskerettighedskonvention]], der administreres af [[Menneskerettigheder|Menneskerettighedsdomstolen]] i Strassbourg.
 
I lokal sammenhæng har forskellige foreninger love (normalt kaldet ''vedtægter''), der regulerer sådanne ting som indkaldelse til den årlige generalforsamling, valg til bestyrelsesposter, godkendelse af budget og regnskaber o.l., og [[fond (institution)|fondfonde]]e samt [[firma|firmaer]]er, der er organiseret som [[aktieselskab|aktieselskaber]]er, [[anpartsselskab|anpartsselskaber]]er eller [[andelsselskab|andelsselskaber]]er, har lignende nedskrevne regelsæt, blandt andet vedrørende intern fordeling af magt, ansvar og afstemningsmetodik.
 
== Love i det moderne samfund ==
Love fremstår for [[retsvidenskab]]en som den primære og vigtigste retskilde til [[jura|juraen]]en.
 
Den første lov i ethvert moderne samfund er ''forfatningen'' (i Danmark kaldet [[Grundloven]]), som almindeligvis også regulerer, hvorledes love gives.
På [http://www.ft.dk folketingets hjemmeside] kan man læse nuværende og tidligere folketingssamlingers lovforslag. Desuden kan man på siden finde Folketingets forarbejder og bemærkninger, som også er vigtige at iagtage, når en lov skal fortolkes i forvaltningen eller i anden juridisk sammenhæng.
 
== Ulovligt ==
Man foretager sig noget '''ulovligt''', når man bryder gældende [[lov (jura)|lov]]. Det være sig [[færdselsloven]], [[straffeloven]] eller love underlagt civil påtale, såsom [[ophavsretsloven]].
 
En meget stor del af lovgivningen er en indirekte følge af statens voksende rolle i samfundet som servicevirksomhed, og mange love og lovjusteringer svarer således mest til løbende virksomhedsbeslutninger i det private erhvervsliv, det være sig i form af administrative og bevillingsmæssige regler eller i form af éngangsbeslutninger. Sådanne éngangsbeslutninger kan f.eks. dreje sig om et større anlægsarbejde<ref>Forslag nr. L 2 i indeværende folketingssamling: Forslag til lov om anlæg af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 4 og Frederikssund.</ref>, såsom et nyt stort sygehus, igangsætning af en stor ny fast forbindelse eller en bevilling til vedligholdelse og modernisering af jernbanenettet. Den store brug af sådan detaillovgivning (frem for regel- og rammestyring) i Danmark rejser det interessante spørgsmål, om en sådan stærkt centraliseret styring er godt eller skidt for demokratiet. Man kan også rejse spørgsmålet, om det er realistisk, at de menige folketingsmedlemmer har tid og ekspertise nok til at bedømme disse ofte meget omfattende og for menigmand svært forståelige lovtekster (med bilag) seriøst.
 
== Se også ==
*[[Jura]]
*[[Retshistorie]]
 
{{reflist}}
 
 
[[Kategori:Jura]]
[[th:พระราชบัญญัติ]]
[[vec:Lexe]]
[[xmf:კანონი (ნორმატიული აქტი)]]
136.198

redigeringer