Demokrit: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
RedBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.2) (Robot tilføjer ky:Демокрит(философ)
Xqbot (diskussion | bidrag)
m r2.7.3) (Robot ændrer ky:Демокрит; kosmetiske ændringer
Linje 26:
Demokrit blev født i Abdera i [[Thrakien]], en [[jonisk]] [[koloni]] i Teos. Hans fødselsår var 460 f.Kr. ifølge [[Apollodorus]], der sandsynligvis er mere pålidelig end [[Thrasyllus]], der placerede det ti år tidligere. Hans far var så rig, at det blev sagt, at han modtog [[Xerxes]] på hans rejse gennem Abdera. Demokrit brugte den arv, som hans far efterlod ham, på rejser til fjerne lande, for at slukke sin tørst efter viden. Han rejste til [[Asien]], og siges endda at have nået [[Indien]] og [[Etiopien]]. Vi ved, at han skrev om [[Babylon]] og Meroe, han skal også have besøgt [[Egypten]], og [[Diodor]] erklærer, at han boede der i fem år. Han erklærede, at blandt hans jævnaldrende var der ingen, der havde gjort længre rejser, set flere lande, eller havde mødt flere [[akademiker]]e end ham selv. Han nævner især de egyptiske matematikere, hvis viden han roser. [[Theophrastos]] talte også om ham som en mand, der havde set mange lande. Under sine rejser blev han, ifølge [[Diogenes Laertius]], bekendt med "den kaldæiske [[magi]]".
 
Demokrit skrev et betydeligt antal værker om [[fysik]], kosmologi, [[geologi]], medicin, [[etik]] og politik, men alle er gået tabt - kun omkring 300 fragmenter af hans skrifter har overlevet, hvoraf mange er senere samleres gengivelser af hans arbejder. <ref>Roger Osborne: ''Civilization'' (s. 78), forlaget Pimlico, London 2006, ISBN 9780712691383978-0-7126-9138-3</ref>
 
== Filosofi ==
Hvor hans noget ældre samtidige [[Sokrates]] mente, at al kundskab er kundskab om sandheden, skrev Demokrit: "''En mand må lære ud fra det [[princip]], at han står sandheden fjernt.''" Denne skepsis til sandheden og absolutter overhovedet, præger hele hans tænken: "''Vi ved intet sikkert om noget, men for hver af os er vore meninger en genordning af vor [[sjæl]]s bestanddele.''" Han troede ikke på Sokrates' idé om at mennesker blev gode hvis blot de havde kundskab, eller at et samfund kunne lykkes på det vis, for: "''Der findes intet middel i vor tids samfund, som kan standse funktionærers forkerte handlinger, hvor godhjertede de så end er.''" I Demokrits øjne kunne man altså være god, men alligevel i stand til at handle forkert. Han skrev: "''Fattigdom i et [[demokrati]] er at foretrække for såkaldt velstand blandt [[diktator]]er, ligesom frihed er at foretrække for [[slaveri]].''" For ham var "''den veldrevne [[polis]] den største kilde til succes, og alt afhænger deraf.''" Ledelsen skulle lægge vægt på at uddele midler til de fattige, gøre dem tjenester og være venlig mod dem, "''så er resultatet medfølelse, isolationens ophør, dannelse af kammeratskab, gensidig hjælp og enighed mellem borgerne''". Demokrit anså den politiske proces som et praktisk foretagende, ikke et teoretisk rammeværk, men hans synspunkter kom til at fejes helt væk af [[Plato]]. <ref>Roger Osborne: ''Civilization'' (s. 79)</ref>
 
Linje 42:
* [[Atom]]
 
== Henvisninger ==
<References />
 
Linje 100:
[[ko:데모크리토스]]
[[ku:Demokrîtos]]
[[ky:Демокрит(философ)]]
[[la:Democritus]]
[[lt:Demokritas Abderietis]]