György Lukács: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Qassam (diskussion | bidrag) m Qassam flyttede siden Georg Lukacs til György Lukács hen over en omdirigering |
Qassam (diskussion | bidrag) m billede + opstart af bio |
||
Linje 1:
[[Fil:Lukács_György.jpg|thumb|right|György Lukács]]
'''György Lukács''' (i megen litteratur '''Georg Lukács''', født [[13. april]] [[1885]] i [[Budapest]] – [[4. juni]] [[1971]] samme sted) var en [[Ungarn|ungarsk]] [[Hegel|hegeliansk]] og [[Karl Marx|marxistisk]] [[filosof]] og [[litteraturkritiker]]. Hans værker, særlig ''Geschichte und Klassenbewusstsein'' ([[1923]]), har haft stor indflydelse på bl.a. [[Frankfurterskolen]]. Lukács fulde navn var '''Georg Bernhard von Lukács von Szegedin''' på [[tysk (sprog)|tysk]], og på [[ungarsk (sprog)|ungarsk]] '''szegedi Lukács György Bernát'''.
== Liv og arbejde ==
Lukács kom fra en velhavende familie fra det [[jøder|jødisk]]-[[Ungarn|ungarske]] borgerskab. Hans far Josef var [[bank]]direktør i [[Budapest]] und have i 1890 taget navneforandring fra Löwinger til Lukács. Hans mor, Adele (født Wertheimer), var et medlem af en af grenene af træhandelsdynastien Neuschloss og var rig igennem arv. György Lukacs trådte i [[1918]] ind i det ungarske [[kommunisme|kommunist]]parti. Han var under den fire måneder lange [[Ungarske Rådsrepublik]] i 1919 stedfortræder for folkekommissæren for undervisning i [[Béla Kun]]s regering. Maj-juni samme år var han politisk kommissær i Den Røde Hær. Otte mennesker blev henrettet på hans ordre i [[Poroszló]] i den centrale del af Ungarn.
Oprindeligt under indflydelse af [[Immanuel Kant|nykantianisme]] ([[Emil Lask]]) såvel som [[Georg Simmel]] og [[Max Weber]], stod Lukács i sine tidlige filosofiske skrifter i lignende grad i gæld til [[Georg Wilhelm Friedrich Hegel|Hegel]] og [[Karl Marx|Marx]]. Hans tanker udviklede sig senere i retning af en [[Tysk idealisme|idealistisk]] præget [[marxisme]]. Han lærte tidligt [[Ernst Bloch]] at kende, og begge var del af kredsen omkring Max Weber.
Lukács opnåede sin første store anerkendelse som følge af sin udgivelsen af ''Theorie des Romans'' i 1916.
{{påbegyndt}}
== Værker ==
Line 18 ⟶ 26:
* ''Ontologie - Marx. Zur Ontologie des gesellschaftlichen Seins. Die Ontologischen Grundprinzipien bei Marx'' (1972)
* ''Ästhetik. in Vier Teilen'' (1972-76)
==Henvisninger==
<references>
== Ekstern henvisning ==
| |||