Georg Seligmann: Forskelle mellem versioner

Seligmann er søn af grosserer Rudolf Seligmann (født 1829) og Sophie født Weil (født 1844). Efter at han var blevet student (1883) og havde taget [[Filosofikum|philosophicum]], modtog han sin første uddannelse i kunsten hos [[Frans Schwartz]] og i den af [[P.S. Krøyer]] og [[Laurits Tuxen]] ledede malerskole; i 1887 debuterede han på [[Charlottenborg Forårsudstilling]] med to landskabsbilleder, udførte over motiver fra [[Halland]]; året derpå udstillede han et par figurmalerier[[figurmaleri]]er og i 1888 ''Søndag i [[Thorvaldsens Museum|Thorvaldsens Musæum]]'', der blev erhvervet til [[Den Hirschsprungske Samling]], 1889 kom hans ''Fra Spillestuen i [[Studenterforeningen]]'', der vakte opmærksomhed ved skarp og livlig karakteristik af figurerne og senere indbragte kunstneren en medalje ved verdensudstillingen i [[Paris]]. Endnu i 1890 og 91 udstillede Seligmann på Charlottenborg og vandt især anerkendelse som portrætmaler; så blev han deltager i [[Den Frie Udstilling]] og gav der i de følgende år møde med ikke få arbejder, landskaber, arkitekturmalerier og portrætter, blandt hvilke sidste især det store ''Portræt af min Hustru'' var af betydelig virkning. Ved siden af disse dygtige og fuldt ud selvstændige originalarbejder har Seligmann interesseret sig særlig for [[Frans Hals]] og malede flere kopier efter hans billeder, bl.a. et af de store skyttestykker i Haarlem (''De officiren van den Cluveniers doelen'' 1893) og af en pompejansk fresko, ''Centavr og Mænade''.