Valdemar Irminger: Forskelle mellem versioner

Han tog [[Præliminæreksamen]] fra [[Efterslægtselskabets Skole]] og udviklede en tid lang sin medfødte lyst til tegning under den gamle historiemaler [[J.L. Lund]]s Vejledning. Efter at have besøgt Teknisk Institut kom han ind på [[Kunstakademiet]] som elev og fik afgang der fra i 1873. Sit første billede, ''Gæssene drives hjem'', udstillede han i 1876 og var nu i nogle år en lovende dyremaler; i 1879 vandt han [[De Neuhausenske Præmier|den Neuhausenske Præmie]] for ''En Hoppe med sit Føl'', indtil han kastede sig over soldatermaleriet, der havde interesseret officerssønnen fra barndommen, navnlig efter [[Krigen i 1864]], som havde gjort stærkt indtryk på ham. Her syntes han at have fundet sit egentlige felt; han malede både fodfolk, ''Fodgardere, som holde Hvil'', [[artilleri]], ''Batteriet skal tage Stilling'', og hestfolk, især dragoner, som han skildrede med forkærlighed og dygtighed, indtil han pludselig kastede sig over det egentlige [[figurmaleri]], "Genren" og det bibelske motiv med afgjort held. Nogle billeder fra [[Kysthospitalet på Refsnæs]] tiltrak sig almindelig opmærksomhed et af disse, ''Brevskrivning'' (1890), indkøbtes af [[Den Kongelige Malerisamling]], hvorefter han lod soldaterskildringerne ligge og slog ind på nye baner. Irminger er en livlig og talentfuld kunstner med megen følelse og fantasi, søgende og ikke fuldkommen sikker i sin teknik, hvorfor han også kan være noget uberegnelig. Til hans bedste billeder hører det alvorlige, gribende og stemningsfulde «En Tilgivelse» (1893), der tilhører [[Den Kongelige Malerisamling]]. Han har to gange fået årsmedaljen og foretaget rejser i [[Frankrig]] og [[Holland]]; fra 1884-87 opholdt han sig i [[Italien]] ([[Rom]]) på det Stoltenbergske Legat.