Carl Balsgaard: Forskelle mellem versioner

4 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
m
link til Figurmaler
m (link til Figurmaler)
'''Carl Vilhelm Balsgaard''' ([[24. december]] [[1812]] i [[København]] – [[14. august]] [[1893]] sammesteds) var en dansk maler.
 
Carl Vilhelm Balsgaard var søn af lottoassistent og revisor Hans Balsgaard og Anna Dorothea født Weinreich. Han gik [[Kunstakademiet]]s skoler igennem indtil modelskolen og vandt [[1841]] den lille sølvmedalje for tegning efter den levende model, idet han ville uddanne sig til [[figurmaler]]. Dog havde han fra [[1835]] udstillet billeder med frugter, blomster og lignende, og da han var henvist til at ernære sig selv, lagde han sig tillige efter porcelænsmaling og konkurrerede endog i [[1843]] forgæves om den [[De Neuhausenske Præmier|Neuhausenske Præmie]] i dette fag med et portræt af [[Bertel Thorvaldsen]] efter [[C.W. Eckersberg]].
 
Imidlertid helligede han sig mere udelukkende frugt- og [[blomstermaleri]]et og fik i [[1855]] Akademiets rejseunderstøttelse i to år (1200 kr. årligt). [[1848]]-[[1849|49]] opholdt han sig i [[Göteborg]], [[1855]]-[[1857|57]], med støtte af Akademiet og [[Det Reiersenske Fond]], i [[Berlin]], [[Dresden]], [[Düsseldorf]] og [[Paris]]. Efter hjemkomsten blev han [[5. juli]] [[1858]] valgt til medlem af Akademiet. [[1864]] blev han ansat som inspektør ved kong [[Christian 9.|Christian IX's]] private malerisamling, og han underviste dronning [[Louise af Hessen|Louise]] i maleri. Han søgte forgæves både det nyoprettede professorat som dekorationsmaler i 1864 og i [[1865]] stillingen som direktør for [[Den Kongelige Malerisamling]] efter [[C.J. Thomsen]]. [[1872]]-[[1873|73]] var Balsgaard i [[Italien]]. [[1867]] fik han titel af [[professor]] og [[1892]] [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]]. Hans efterladte formue gik til et legat for kunstneres enker.