Brest (Hviderusland): Forskelle mellem versioner

|width = 300

}}

 

Placeret ved den vigtigste jernbanelinje der forbinder [[Berlin]] og Moskva, og det interkontinentale motorvejsnet ([[Europavej E30]]), har gjort Brest til den vigtigste grænseovergag i sovjettiden efter [[2. verdenskrig]]. I dag er byen forbindelsen mellem [[Den Europæiske Union]] og [[SNG|Fællesskabet af Uafhængige Stater]].

=== En del af Storfyrstendømmet Litauen ===

 

[[Fil:Hrodna XVI.jpg|thumb|left|Svenskerne belejring af Brest i 1657]]

Under [[personalunion]]en mellem den [[den polsk-litauiske realunion]] og [[Sverige]] regeret af kong [[Sigismund 3. Vasa af Polen|Sigismund III Vasa]] ([[den polsk-svenske union]]) blev der afholdt en række møder i byen og i 1594 og 1596 var Brest vært for to bemærkelsesværdige samråd mellem den [[romersk-katolske kirke]]s og [[østlige ortodokse kirke]]s biskopper i regionen. Samrådet i 1596 beskæftigede sig med oprettelsen af [[de unerede kirker]] (også kendt som [[den hviderussiske græsk-katolske kirke]] i [[Hviderusland]] og [[de unerede kirker|ukrainske græsk-katolske kirke]] i [[Ukraine]]). I 1657 og igen i 1706 blev byen og borgen erobret af [[Sverige|svenskerne]] under invasionerne af den polsk-litauiske realunion, den 13. januar 1660 invaderende [[Tsar-Russland]]s hær under Ivan Andreyevich Khovansky byen, indtog borgen ved et overraskelsesangreb om morgenen og dræbte de 1700 forsvarere og deres familier (ifølge den østrigske observatør kaptajn Rosestein). Den 23. juli 1792 blev et slag udkæmpet mellem regimenter fra Storfyrstendømmet Litauens här, der forsvarede byen, og den invaderende kejserlige russiske hær, den 19. september 1794 var området omkring Brest og [[Terespol]] skueplads for en sejrrig kamp ([[Slaget ved Brest]]) vundet af den invaderende kejserlige russiske hær under [[Aleksandr Suvorov|Suvorov]] over [[Kosciuszko-opstanden]]s styrker under ledelse af [[Karol Sierakowski]].

 

Brest jødiske samfund blev kraftigt reduceret under det nazistisk styre i 1942<ref name=Browning/>. Allerede i de første dage og uger af den tyske besættelse myrdede tyske officerer fra Polizei-Bataillons 307, under kommando af major Theodor Stahr omkring 4.400 mennesker i Brest, herunder omkring 4.000 jøder<ref>Wolfgang Curilla: ''Die deutsche Ordnungspolizei und der Holocaust im Baltikum und in Weißrußland 1941–1944.'' Paderborn 2006, S.&nbsp;570–575. Christopher Browning: ''Judenmord. NS-Politik, Zwangsarbeit und das Verhalten der Täter.'' Frankfurt 2001, S.&nbsp;186f. Christian Gerlach: ''Kalkulierte Morde. Die deutsche Wirtschafts- und Vernichtungspolitik in Weißrussland 1941 bis 1944.'' Hamburg 1998, S.&nbsp;546ff.</ref>. Efter politietbataljonens afmarch ankom en enhed af [[Sicherheitspolizei]] under ledelse af [[SS|SS Untersturmführer]] Schmidt til Brest. I følge indsatsgruppernes rapporter dræbte politifolkene den 5. august 1.280, den 9. august 510, den 18. august 1.296, 769 den 28. august og 9.548 personer i september 1941<ref>Christopher Browning: ''Judenmord. NS-Politik, Zwangsarbeit und das Verhalten der Täter.'' Frankfurt 2001, S.&nbsp;187, 211.</ref>.

I december 1941 oprettede de tyske myndigheder en [[Ghetto#2. verdenskrig|ghetto]] for jøder i Brest. Beboerne blev registreret og arkiverne i [[Brest oblast]] er en unik kilde: Mere end 12.000 ghettobeboere blev registreret i forbindelse med udstedelse af identitetskort. Arkivet indeholder personlige data, fingeraftryk og fotografi af hver enkelt. Fra den 15. til den 18. oktober 1942 blev ghettoen var "aufgelöst", dvs dens indbyggere myrdet. [[Nürnberg politikompagni]], [[Sicherheitsdienst]] (SD), polsk [[Schutzmannschaft]] og [[Politibataljon 310]] spærrede ghettoen af den 15. oktober og drev beboerne sammen. Under aktionen blev mange indbyggere dræbt på stedet. De overlevende blev ført til [[udryddelseslejr]]en [[udryddelseslejr Bronnaya Gora|Bronnaya Gora]] omkring 110 km øst for Brest, hvor de blev skudt i løbet af de følgende dage. Det nøjagtige antal ofre er ikke kendt, men baseret på forskellige kilder er antallet af myrdede mellem 15.000 og 20.000. På grund af mangel på kilder og gerningsmændenes tavshed har det ikke kunne udredes hvilke enheder, der udførte mordene i Bronnaya Gora.

 

[[ru:Брест]]

[[sco:Brest, Belaroushie]]

[[sk:Brest (Bielorusko)]]

[[sr:Брест (Белорусија)]]