Landdistrikt: Forskelle mellem versioner

Et '''landdistrikt''' var før [[1970]] i statistisk og geografisk henseende betegnelsen for henholdsvisbåde den del af en købstadskommunes areal, der ikke var bymæssigt bebygget, samtog for de datidige landsogne eller sognekommuner<ref>jvf. Ordbog over det danske sprog: ''distrikt paa landet. Fædrel. 1844.sp.13853. HjælpeO.609. || spec. (emb.) om distrikt uden for en købstads grænser, der er del af et til en købstadkirke hørende sogn, og som i visse henseender er knyttet til købstadkommunen; købstadlanddistrikt. Lov 26/5 1868.§15. Sal.2XV.145''.</ref>.

Efter denne inddeling tæller landdistrikter altså 63 kommuner og kan klassificeres som liggende tættere eller længere væk fra regionale bycentre. De områder som ligger længst væk omtales også som yderområder og udkantsområder. Disse områderDe vil generelt have det samme at tilbyde, nemlig billige huse, masser af natur og frisk luft, men også ulemper befolkningssammensætningen taget i betragtning; mange [[ældre]] og mennesker med lav uddannelse, som har det vanskeligt med outsourcingen af [[industri (branche)|industri]]arbejdspladser til østlandene. Fraflytning og [[arbejdsløshed]] er nogle af de andre mere kedelige aspekter, der kan knyttes til landdistrikter.

Området har stor bevågenhed fra især [[EU]]'s side,; hvorEU manlancerede først i starten af [[2006]] lancerede et nyt landdistriktsprogram. Det nye program vil gøre det muligt at søge en hel del penge til at understøtte forskellige former for udviklingstiltagudvikling i landdistrikterne.

Landdistrikterne og de mange spørgsmål, der knytter sig til de udfordringer, som landdistrikterne har foran sig, er stadig et ret uudforsket område i [[Danmark]]. Den eneste forskningsenhed som erudelukkende helt dedikeret til at følgefølger området er [[Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter]] ved [[Syddansk Universitet]] i [[Esbjerg]] .