Versionen fra 26. maj 2012, 09:13 redigér EmausBot (diskussion \| bidrag) Botter 181.031 edits m r2.7.2+) (Robot ændrer ta:ஈரேழ்வரிப்பா ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. jun. 2012, 03:04 redigér fjern redigering Xqbot (diskussion \| bidrag) 137.058 edits m r2.7.3) (Robot tilføjer xmf:სონეტი; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: {{Harflertydig}} En '''sonet''' er et lyrisk og rimet [[digt]] på i alt 14 linjer. Derudover følger sonetten også en indre logisk opbygning, som også understreges af sonettens [[rim]]skema. == Sonetten overordnet == Den er ofte inddelt i to kvartetter ([[strofe]]r på fire [[vers]]) og to terzetter (strofer på tre vers) eller tre kvartetter og en kuplet (strofe på to vers). Sonetten blev første gang set i Italien omkring år 1230. [[Giacomo da Lentini]], der var digter og notar ved Frederik d. 2.s hof på Sicilien, regnes for sonettens opfinder. Linje 10: '''Det ydre formprincip''' består i, at sonetten er et digt på 14 linjer. På de germanske sprog er sonetten skrevet i versemålet [[jambiske pentameter\|jambiske pentametre]]. Desuden har sonetten et rimskema, hvor de to mest brugte er henholdsvis det italienske rimskema ABBA ABBA CDE CDE og det engelske rimskema abab cdcd efef gg. I Danmark er det italienske rimskema det mest brugte, dog med både [[rim\|mandlige]] og [[rim\|kvindelige rim]], i modsætning til den italienske sonet, der kun har kvindelige rim. Andre former for rimskemaer kan dog forekomme '''Det indre formprincip''' i sonetten består i en [[syllogisme]] eller en anden logisk-retorisk opbygning. I praksis kan der opstilles præmisser i kvartetterne og i terzetterne konkluderes der på dem eller et billede kan beskrives i den første kvartet og i den anden kvartet kan billedet udvides eller sættes i modsætning til det første billede og terzetterne vil så komme med en udlægning af kvartetterne. Fælles er at trådene bindes sammen i terzetterne og på den måde er en sonet altid konkluderende og/eller afsluttende i sig selv. Det naturlige sted for hvornår en sonet går fra [[præmis]] til [[konklusion]] er i det 9. vers , da der her sker en markant ”drejning” i sonetten (på italiensk kaldet ''volta''). Sonetten skifter fra kvartetter til terzetter, og derved indtroduceres der også nye rim (NB. ABBA CDE). På denne måde kædes det indre og ydre formprincip sammen. Det er denne sammenkædning af de forskellige elementer, der giver sonettens dens harmoni og skaber dens væsen. Linje 16: En samling på 15 sonetter med visse formkrav kan danne en [[sonetring]]/[[sonetkrans]], dog bruges ordene også om en samling sonetter der bare behandler et givet emne. == Den italienske sonet == Den italienske sonet er skrevet i ellevestavelsesvers (på italiensk ''endecasillabo''), og har udelukkende kvindelige rim pga. det italienske sprogs rimrigdom på kvindelige rim. Det italienske rimskema har stortset hele tiden været opdelt i kvartetter og terzetter, ([[Dante Alighieri\|Dante]] har bl.a. eksperimenteret med sonetter på 20 vers). Giacomo da Lentini tidlige sonet “''Io m'aggio posto in core a Dio servire'',” er med [[rim\|krydsrim]]: ABAB ABAB CDC DCD. Men i [[Francesco Petrarca]]s [[Canzoniere\|Il Canzionere]] slår Petrarca, med sine 317 sonetter, [[rim\|klamrerim]] fast som standarden i kvartetterne ABBA ABBA CDE CDE Rimordenen i terzetterne er næsten valgfri og der kan også frit vælges mellem 2 eller 3 rimsæt. Linje 34: [[Giacomo da Lentini]], Guittone d'Arezzo, [[Guido Guinizzelli]], [[Guido Cavalcanti]], [[Dante Alighieri]], Cino da Pistoia, [[Francesco Petrarca]] og selv [[Michelangelo Buonarroti]]. == Den engelske sonet == Den engelske sonet er skrevet i jambiske pentametre, og det fremherskende rimskema bliver: abab cdcd efef gg. Derved får den engelske sonet en anden indre struktur end den italienske, da sonettens ''volta'' først kommer i det 13. Vers. Linje 97: [[uk:Сонет]] [[wa:Xhiltea]] [[xmf:სონეტი]] [[zh:十四行诗]]

Sonet: Forskelle mellem versioner