Forskel mellem versioner af "Christoffer af Bayern"

9 bytes tilføjet ,  for 15 år siden
ingen redigeringsopsummering
'''Christoffer 3. af Bayern''' (Christoffer III), ([[26. februar]] [[1416]] - [[6. januar]] [[1448]]). Han var søn af grev Johan Pfals og [[Erik 7. af Pommern]]s søster, Catharina. Han var konge af Danmark fra [[1440]]-[[1448]], af [[Sverige]] fra [[1441]]-[[1448]] og af [[Norge]] fra [[1442]]-[[1448]]. I hans ungdom gjorde han tjeneste under den tyske kejser. I [[1437]] anmodede det danske [[rigsråd]] Christoffer om at overtage den danske trone, efter at [[Erik 7. af Pommern|Erik af Pommern]] havde trukket sig tilbage til [[Gotland]]. Christoffer indvilligede, og den 9. april 1440 blev han hyldet som konge på [[Viborg]] [[Landsting (middelalderen)|Landsting]].
 
Situationen i Danmark var særdeles vanskelig. Både Norge og Sverige havde opsagt unionen. Og i 1441 gjorde de nordjyske bønder oprør. Efter hårde kampe erobrede bondehæren kongens fæstning [[Aggersborg]], og bønderne satte over [[Limfjorden]]. De forskansede sig ved Husby Hole bag en tredobbelt vognborg. Christoffers tropper led et smerteligt nederlag den 3. maj 1441. Da Christoffer havde brug for hæren andre steder, tilbød han bønderne frit lejde til at drage hjem. De fleste tog imod tilbuddet, kun [[vendelboer]]ne blev tilbage. Den 6. eller 8. juni gik Christoffer endnu en gang til angreb på vognborgen og vandt en knusende sejr. Oprørernes ledere blev henrettet, og oprøret var for en tid slået ned. Senere i 1441 fik [[ærkebiskop]] [[Hans Laxmand]] forhandlet igennem, at Erik skulle overtage den svenske trone, dog blev [[Finland]] og [[Öland]] givet i [[len]] til den svenske [[rigsforstander]] [[Karl Knutsson|Karl Knutsson Bonde]] . Den 13. november blev Christoffer hyldet som svensk konge. I 1442 fik Hans Laxmand også forhandlet igennem, at Christoffer også skulle være konge af Norge, og i [[1443]] blev Christoffer kronet til konge af Danmark.
 
Efter at være blevet kronet genindførte Christoffer [[tiende]] i [[Jylland]] og på [[Fyn]]; det kan ikke afvises, at han var inspireret hertil af ærkebiskoppen. I 1443 fik København en ny [[stadsret]], der forbød fremmede at handle med fremmede og at bruge udenlandsk [[valuta]]. Desuden blev [[Øresundstold]]en genindført. [[hansestad|hansestæder]]ne var naturligvis ikke begejstrede, og de truede med at indgå forbund med Erik, der jo stadig sad på Gotland. På et møde i 1445 blev Christoffer tvunget til at stadfæste Hansestædernes [[privilegium|privilegie]]r i Norge og Sverige. Vistnok som et led i denne aftale blev Christoffer i september [[1445]] på [[Københavns Slot]] gift med [[markgreve]] [[Johann af Brandenburg]]s datter, Dorothea. Christoffer døde af feber på fæstningen Kernen ([[Kärnan]]) i [[Helsingborg]] den 5. januar [[1448]]. Han blev begravet i [[Roskilde Domkirke]]. Hans enke, Dorothea blev i oktober [[1449]] gift med [[Christian 1.]] Hun viste sig at være en stor finansiel begavelse, som opnåede at få mange slotte i pant. Hun døde i [[1495]].
Anonym bruger