Mysteriereligion: Forskelle mellem versioner

Betegnelsen bruges i de fleste tilfælde om kulte i det [[antikke Grækenland]] og om en række orientalske religioner, der vandt stor popularitet den [[hellenistisk-romersk]]e verden. Mysteriereligioner er ikke en ensartet gruppe, men dækker over mange meget forskellige religioner, der alle i større eller mindre grad lægger vægt på hemmeligheder. Et andet fællestræk var at de alle var individsorienterede religioner, der lovede den enkelte frelse gennem indvielse og deltagelse i kultens ritualer, hvis man i øvrigt aldrig afslørerede kultens hemmelighed for de uindviede.

 

En af de mest berømte antikke mysteriereligioner var [[de eleusinske mysterier]], som især byggede på myten om [[Kore]], der blev bortført af [[Hades (gud)|Hades]] til underverdnen, men som blev reddet af sin mor frugtbarhedsgudinden [[Demeter (gudinden)|Demeter]]. Myten fortæller at Demeter derefter indstiftede kulten i Eleusis, hvor hun fik sin datter tilbage. Af andre mysteriereligioner fik især [[Isiskulten]], som oprindeligt stammede fra [[Egypten]], stor udbredelse. Andre poulære kulte var Attis- og [[Kybele]]kulten og [[Mithraskulten]].

 

Mysteriereligioner var udsprunget fra forskellige traditionelle religioner, men i modsætning til disse interesserede mysteriekulterne sig primært for frelse i det hinsides. De havde den største tiltrækningskraft på bymenneskene og soldaterne i [[Romerriget]], disse kunne ikke længere finde tryghed i de traditionelle slægtssamfund med [[Romersk religion|religionen]] som et samfundsanliggende og måtte derfor ty til andre religionsformer. I mysteriereligionerne fandt de så fællesskab og tryghed.

 

Kernen i mysteriereligionen var selve hemmeligheden, som kun blev røbet til de personer, som lod sig [[Initiation|indvie]]. Denne indvielse indebar også et løfte om aldrig at afsløre hemmeligheden, den såkaldte [[arkandisciplin]], mange elementer i mysteriereligionerne er derfor ukendte i dag. I den berømte roman af [[Apulejus fra Madaura]], ''Det gyldne æsel'' (''Asinus aureus'') el. ''Forvandlinger'' (''Metamophorsis'') bliver dele af indvielsesritualet til Isiskulten dog beskrevet, romanen er derfor en af de vigtigste kilder denne type religion.

 

Myserierne/hemmelighederne var dog ikke kun begrænset til de religioner, som normalt betegnes som mysteriereligioner, i disse var hemmeligheden bare det helt centrale. I mange andre af de religioner, der bomstrede i den hellenistisk-romerske periode indgik hemmeligheder som et element i den rituelle praksis, fx forekommer der et sprogbrug, der har en mysterium-karaktér i flere af de ældste kristne tekster.

 

 

 

{{Antikken}}

[[el:Μυστηριακές θρησκείες]]

[[en:Greco-Roman mysteries]]

[[es:Religión mistérica]]

[[fi:Mysteeriuskonto]]