Reskript: Forskelle mellem versioner

Et '''reskript''' eller '''rescript''' ([[latin]]: ''rescriptum'') var oprindeligt et skriftligt svar fra en [[romersk]] [[kejser]] eller en [[pave]] på et spørgsmål om lov eller moral. Senere fik det en mere bred betydning som officiel forordning eller skrivelse fra en regering.

 

 

Reskripter blev udgivet enkeltvis og tilsendt de relevante myndigheder, og deres bestemmelser blev offentliggjort via [[plakat]]er opslået offentlige steder. Men da de i modsætning til forordningerne ikke blev samlet i årgange og udbudt til salg, var den præcise viden om disse når plakaterne igen var nedtaget, reelt utilgængelige for den almene befolkning. Dette betød dog ikke at borgere kunne påberåbe sig uvidenhed overfor loven som undskyldning, idet de statslige forordninger under enevælden var gyldige uanset om de var kundgjort eller ej.<ref>Anker Brink Lund, ''Statens informationsvirksomhed og dens politiske funktioner '', s. 27-28 in: ''Politica'', Bind 9 (1977) 2. Kan læses på [http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=98797 tidsskrift.dk]</ref> Dette opdagede eksempelvis en ung [[Rasmus Nyerup]], da han klagede over en politiafgørelse i forbindelse med en trykkefrihedssag. Nyerup havde ingen kendskab til at der foruden reskriptet af 20. oktober 1773 som omhandler politimesterens myndighed overfor kritiske udtalelser i aviser og ugeblade også eksisterede et reskript af 27. november 1773, der udvidede denne myndighed til bøger. Han udgav derfor et skrift ''Til Publikum'' (1786) som anklagede den fungerende politimester Fædder for magtmisbrug i forbindelse med et nyligt given bøde over en bog skrevet af en af Nyerups bekendte. Men da der rent faktisk eksisterede et reskript som gav politimesteren denne myndighed, måtte Nyerup selv bøde ved at få en offentlig irettesættelse af Københavns Universitets Konsistorium, som var hans daværende arbejdsgivere.<ref>Rasmus Nyerup, ''Rasmus Nyerups Levnetsløb'', Kjøbenhavn, 1829, s. 28-29.</ref>