Ordenskapitlet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
linkspec
Linje 5:
Fra slutningen af [[1600-tallet]], da [[Dannebrogordenen]] ([[1671]]) og [[Elefantordenen]] ([[1693]]) blev indstiftet, blev det danske ordensvæsen administreret af en enkelt embedsmand med titlen ordenssekretær. Da [[Frederik 6.|Frederik VI]] i [[1808]] udvidede [[Dannebrogordenen]] til at bestå af flere grader, og antallet af dekorerede derfor steg betydeligt, blev Ordenskapitlet oprettet.
 
Ved kgl. [[åbent brev]] af [[28. juni]] [[1808]], jævnfør [[Anordning (lov)|anordning]] af [[28. januar]] [[1809]] oprettede kongen en ridderforsamling, kaldet Ordenskapitul, som fik pligt til at varetage alt vedrørende ordensvæsenet. Monarken er som [[ordensherre]] [[præses]], ordenskansler en styrende formand. Medlemmer er alle de indenlandske elefantriddere og storkommandører af Dannebrog samt 7 overofficianter. Overofficianterne er: Ordenskansleren, ordensvicekansleren, ordenssekretæren, ordensmarskallen, ordensskamesteren, ordensceremonimesteren og ordensbiskoppen. Disse bærer alle et overofficianttegn — for kansleren og vicekansleren et særligt kanslertegn, lignende Storkorset af Dannebrogsordenen i [[diamant]]er i dets ældre form, for de overofficianter, der er elefantriddere, bæres Dannebrogsordenens storkors i diamanter som overofficianttegn, og for de øvrige har det form af en [[elefant]] uden tårn og diamanter med et dannebrogskors på hver side af dækkenet, disse tegn bæres alle om halsen i et bånd halvt blåt som Elefantordenens, halvt hvidt med rød kant som Dannebrogsordenens. Samtlige medlemmer af Ordenskapitlet bærer tillige [[Dannebrogordenens Hæderstegn]].
 
I de første år efter 1808 uddelte kongen ordener ved særlige højtideligheder på [[Rosenborg Slot]]. Efterhånden var der ikke brug for alle embedsmændene, og allerede i 1800-tallet stod nogle af disse embeder tomme. De stadig fungerende overofficianter er ordenskansleren, nu normalt et medlem af kongehuset, der underskriver ordensdiplomerne, ordenssekretæren, der fører tilsyn med Ordenskapitlets administration, og ordensskatmesteren, der fører tilsyn med den økonomiske forvaltning.