Sachsen-Lauenburg: Forskelle mellem versioner

Landets ældste indbyggere efter at de germanske folk ved østersøen vandrede til Sydeuropa var den [[vender|vendiske stamme]] [[polaberne]], som i 12. århundrede blev undertvungne af de sachsiske [[hertug]]er [[Henrik den Stolte]] og [[Henrik Løve]] samt derefter fortyskede. Henrik Løve grundlagde 1154 [[Bispedømmet Ratzeburg]]. Da han 1180 mistede sine lande, kom Sachsen-Lauenburg til grev [[Bernhard af Askanien]], som byggede [[borgen Lauenburg]], og som 1202—1227 måtte erkende den danske konge som overherre. Sachsen-Lauenburg bestod af området omkring byen Lauenburg og grevskabet Ratzeburg, men også Landet Hadeln ved udgangen af Elben til Vesterhavet, Amt Neuhaus (Darzing) ved Elben, sydlige Elbmarsken og byen Bergedorf med Vierlandene (idag en del af Hamborg). Hertugerne var lensherrer over Holsten og Stormarn til 1434, Mecklenborg til 1347, Schwerin til 1358, Dannenberg til 1303 og Lüchow til 1320.

Da de sachsiske lande deltes 12601296, der dannedes en egen linje, Sachsen-Lauenburg, hvortil blandt andre hørte [[Magnus 2.]], der var fader til kong [[Christian 3.]]’s dronning [[Dorothea af Sachsen-Lauenburg|Dorothea]] og til [[Gustaf Vasa]]’s dronning Katarina, og Frants Albrecht, der 1632 ledsagede kong Gustaf Adolf i [[slaget ved Lützen]]. 1588 udstedtes »''den evige union''« for »Ritter- und Landschaft«, der blev grundlaget for landets fremtidige statsordning.