Versionen fra 14. mar. 2006, 23:45 redigér Maitch (diskussion \| bidrag) 11.002 edits m fjerner slettet billede ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. apr. 2006, 08:48 redigér fjern redigering Palnatoke (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 90.369 edits +billeder Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Image:Tonband 1 sst.jpg\|thumb\|right\|300px\|En båndoptager af mærket Nordmende]] [[Image:Tonband 2 sst.jpg\|thumb\|right\|300px\|En båndoptager af mærket Nordmende - indeni]] En '''båndoptager''' eller båndmaskine kan optage, lagre og gengive [[lyd]] ved hjælp af et [[magnetbånd]], der med konstant hastighed føres forbi et [[tonehoved]] ved at blive klemt mellem en [[kapstanaksel]] og en gummibelagt [[trykrulle]]. Til [[data (strøm)\|data]]registrering fandtes(/findes?) maskiner, hvor båndet blev startet ved optagelse og stoppet straks bagefter ([[intermittere]]nde drift). Line 5 ⟶ 7: Båndoptageren kom til verden i 1940'erne, og mediet var i første generation [[spolebånd]], magnetbånd med et tyndt lag magnetisk jernoxyd på bæremedier allerførst af papir, derefter celluloseacetat, senere forskellige plasttyper. Blandt fabrikater af i Danmark kendte båndoptagere gennem tiden kan nævnes Ampex, Assmann, B&O, Eltra, Fostex, Grundig, Luxor, Lyrec, Movic, Nagra, Philco, Philips(), Revox, Studer, Tandberg, Teac, Telefunken, Uher ( danskproducerede). Nogle kun med højt specialiserede professionelle båndmaskiner, andre med brede udbud~~. Føj selv til..~~. <!-- måske opdeling amatør / professionel senere -->

Båndoptager: Forskelle mellem versioner