Peter Abélard: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Xqbot (diskussion | bidrag)
m r2.7.3) (Robot tilføjer tt:Пьер Абеляр; kosmetiske ændringer
Artikler (diskussion | bidrag)
m tilføjelse til tekst + korrektion
Linje 1:
[[Fil:Heloïse et d'Abélard.jpg|thumb|right|150px|Peter Abelard og Héloïse på et maleri af Jean Vignaud i 1819.]]
'''Peter Abélard''' (c.[[1079]]-[[21. april]] [[1142]]) var en fransk [[filosof]], [[teolog]], musiker og poet, men ogsådigter kendt for sit tragiske kærlighedsforhold til [[Héloïse]] (''"Abélard og Heloise"'').
 
== Baggrund ==
Abélard var født i Le Pallet omkring 20 km øst for [[Nantes]], som ældste søn af lavadelsmanden Berengarius og hans konefru Lucia. Berengarius var opsynsmand på slottet i Le Pallet på vegne af greven af [[Bretagne]]; senere gik han i kloster. <ref>http://archiver.rootsweb.ancestry.com/th/read/GEN-MEDIEVAL/1997-01/0853818266</ref> Abélard havde fire søskende, som alle havde [[Frankerne|frankiske]] navne: Rudalt, Porcar, Dagobert og Denise. Familien var derfor næppe af bretonsk oprindelse.
 
Abélard studerede og underviste flere steder, blandt andet i [[Paris]] fra omkring [[1100]]. Som lærer forførte han den 16-årige [[Héloïse]], niece af mester Fulbert, der var [[kannik]] ved [[Notre Dame]]. Héloïse blev gravid. Da forholdet blev afsløret, smed hendes formynder Fulbert Abélard ud. Parret flygtede sammen til Bretagne, hvor Héloïse fødte deresen søn, som hun kaldte [[Astrolabium]] efter måleinstrumentet. De rejste tilbage til Paris, hvor de i 1118 giftede sig efter Abélards forslag, i håb om at blødgøre mester Fulbert, når Héloïse ikke længere levede i [[synd]]. [[Vielse]]n skete i hemmelighed, så Abélard kunne fortsætte sin karriere indenforinden for [[gejstlighed]]en. Ifølge Abélards [[selvbiografi]] ''[[Historia Calamitatum|Historia calamitatus suarum]]'' (= Mine ulykkers historie), brød Héloïses slægtninge sig ind i hans soveværelse en nat og [[Kastration|kastrerede]] ham. Han flygtede til [[klosterkirken Saint-Denis|St Denis-klosteret]] i skam og blev [[munk]]. Han overtalte Héloïse til at blive [[nonne]] i [[Argenteuil]]. Efter at Abélards lære om [[treenigheden]] bleblev fordømt som kættersk, grundlagde han et eremithus, som han senere kaldte Le Paraclet, nær Nogent-sur-Seine, <ref>http://www.nogent-sur-seine.fr/index.php/patrimoine/histoire-a-prehistoire/72-heloise-a-abelard.html</ref> og skænkede det senere til Héloïses nonnesamfund, hvor hun var [[abbedisse]]. I [[1125]]-[[1127]] var han [[abbed]] for Saint-Gildas-de-Rhuys i [[Bretagne]], men måtte flygte, da han ville reformere det kloster.
 
I [[Cluny]] levde han i [[askese]], studerede teologi utrætteligt, og trak sine mest stødende [[doktrin]]er tilbage. Alligevel blev han anklaget for kætteri af sine modstandere med [[Bernhard af Clairvaux]] i spidsen. Efter at være kendt skyldig, vargav han sig på vej til [[Rom]] for at forklare sig, da hanog døde i St.Marcel-klosteret ved Chalons. Han blev gravlagt af Héloïse i Le Paraclet. Hun blev gravlagt ved hans side i 1164. <ref>Mark Vernon: ''Chambers dictionary of beliefs and religions'' (s. 2), London 2009, ISBN 978-0-550-10344-4</ref>
 
Han var hendes store kærlighed. Efter at have læst hans selvbiografi - hvorhvori han fremstod som bitter, men valgteinden at holde sig indenforfor de rammer, helgenbiografien som [[genre]] satte - indledte hun en korrespondance, der varede livet ud. Abélard beskrev kastrationen som [[forsynet]]s retfærdighed, og døde overbevist om at have anvendt sine talenter i Guds tjeneste. I brevene fastholder Héloïse sin kærlighed til ham, og skæmmes over at gå rundt i klostret og leve et kysk liv, når hun hellere ville ofre sig for sin lærer, forfører, elsker og ægtemand. Hun var stolt af sin kærlighed, og henviste til [[Bibelen]], samtog værker fra [[antikken]], deriblandt en [[dialog]] om Aspasia, som hun beundrede. <ref>Peter Normann Waage: ''Jeg - individets kulturhistorie'' (s. 165-6), forlaget Schibsted, Oslo 2008, ISBN 978-82-516-2600-2</ref>
 
Om deres søns [[skæbne]] ved man meget lidt. "Peter Astrolabium, søn af mester Peter [Abélard]" er omtalt i en [[nekrolog]] i Le Paraclet 29. eller 30.oktober, men noget årstal er ikke opgivet. Sandsynligvis har han været gejstlig. <ref>http://archiver.rootsweb.ancestry.com/th/read/GEN-MEDIEVAL/1997-01/0853818266</ref>
Linje 25:
Universalerne er ifølge den tolkning hverken "før tingene" (som realisterne påstod) eller "efter tingene" (som nominalisterne påstod), men de skal betragtes som abstraktioner ud fra de enkelte ting, der er opstået i forstanden. De ligger på den måde "i tingene" (''in rebus''). Ordene som naturlyde (''vox'') er noget, som hører skabelsen til. Derimod er ordet som [[mening]] (''sermo'') en menneskelig dannelse (''institutio''). Almenbegreberne står som betydningsbærende mellem de reelle ting og de rene, tankemæssige begreber (''ficta''). Universaler eksisterer dermed i [[semantik|semantisk]] forstand (de er mentalt virkelige).
 
Peter Abélards holdning blev senereer betegnet som [[konceptualisme]].
 
Han udgav også stærkt [[Antisemitisme|antijødiske]] skrifter. <ref>Martin Schwarz Lausten: ''Kirkehistorie'' (s. 120)</ref>