Peter Abélard: Forskelle mellem versioner

'''Peter Abélard''' (c.[[1079]]-[[21. april]] [[1142]]) var en fransk [[filosof]], [[teolog]], musiker og poet, men ogsådigter kendt for sit tragiske kærlighedsforhold til [[Héloïse]] (''"Abélard og Heloise"'').

Abélard var født i Le Pallet omkring 20 km øst for [[Nantes]], som ældste søn af lavadelsmanden Berengarius og hans konefru Lucia. Berengarius var opsynsmand på slottet i Le Pallet på vegne af greven af [[Bretagne]]; senere gik han i kloster. <ref>http://archiver.rootsweb.ancestry.com/th/read/GEN-MEDIEVAL/1997-01/0853818266</ref> Abélard havde fire søskende, som alle havde [[Frankerne|frankiske]] navne: Rudalt, Porcar, Dagobert og Denise. Familien var derfor næppe af bretonsk oprindelse.

Abélard studerede og underviste flere steder, blandt andet i [[Paris]] fra omkring [[1100]]. Som lærer forførte han den 16-årige [[Héloïse]], niece af mester Fulbert, der var [[kannik]] ved [[Notre Dame]]. Héloïse blev gravid. Da forholdet blev afsløret, smed hendes formynder Fulbert Abélard ud. Parret flygtede sammen til Bretagne, hvor Héloïse fødte deresen søn, som hun kaldte [[Astrolabium]] efter måleinstrumentet. De rejste så tilbage til Paris, hvor de i 1118 giftede sig efter Abélards forslag, i håb om at blødgøre mester Fulbert, når Héloïse ikke længere levede i [[synd]]. [[Vielse]]n skete i hemmelighed, så Abélard kunne fortsætte sin karriere indenforinden for [[gejstlighed]]en. Ifølge Abélards [[selvbiografi]] ''[[Historia Calamitatum|Historia calamitatus suarum]]'' (= Mine ulykkers historie), brød Héloïses slægtninge sig ind påi hans soveværelse en nat og [[Kastration|kastrerede]] ham. Han flygtede til [[klosterkirken Saint-Denis|St Denis-klosteret]] i skam og blev [[munk]]. Han overtalte Héloïse til at blive [[nonne]] i [[Argenteuil]]. Efter at Abélards lære om [[treenigheden]] bleblev fordømt som kættersk, grundlagde han et eremithus, som han senere kaldte Le Paraclet, nær Nogent-sur-Seine, <ref>http://www.nogent-sur-seine.fr/index.php/patrimoine/histoire-a-prehistoire/72-heloise-a-abelard.html</ref> og skænkede det senere til Héloïses nonnesamfund, hvor hun var [[abbedisse]]. I [[1125]]-[[1127]] var han [[abbed]] for Saint-Gildas-de-Rhuys i [[Bretagne]], men måtte flygte, da han ville reformere det kloster.

I [[Cluny]] levde han i [[askese]], studerede teologi utrætteligt, og trak sine mest stødende [[doktrin]]er tilbage. Alligevel blev han anklaget for kætteri af sine modstandere med [[Bernhard af Clairvaux]] i spidsen. Efter at være kendt skyldig, vargav han sig på vej til [[Rom]] for at forklare sig, da hanog døde i St.Marcel-klosteret ved Chalons. Han blev gravlagt af Héloïse i Le Paraclet. Hun blev gravlagt ved hans side i 1164. <ref>Mark Vernon: ''Chambers dictionary of beliefs and religions'' (s. 2), London 2009, ISBN 978-0-550-10344-4</ref>

Han var hendes store kærlighed. Efter at have læst hans selvbiografi - hvorhvori han fremstod som bitter, men valgteinden at holde sig indenforfor de rammer, helgenbiografien som [[genre]] satte - indledte hun en korrespondance, der varede livet ud. Abélard beskrev kastrationen som [[forsynet]]s retfærdighed, og døde overbevist om at have anvendt sine talenter i Guds tjeneste. I brevene fastholder Héloïse sin kærlighed til ham, og skæmmes over at gå rundt i klostret og leve et kysk liv, når hun hellere ville ofre sig for sin lærer, forfører, elsker og ægtemand. Hun var stolt af sin kærlighed, og henviste til [[Bibelen]], samtog værker fra [[antikken]], deriblandt en [[dialog]] om Aspasia, som hun beundrede. <ref>Peter Normann Waage: ''Jeg - individets kulturhistorie'' (s. 165-6), forlaget Schibsted, Oslo 2008, ISBN 978-82-516-2600-2</ref>

Peter Abélards holdning blev senereer betegnet som [[konceptualisme]].