Akkusativ med infinitiv: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pkj61 (diskussion | bidrag) m →Klassisk latin: omskrivning til vulgærlatin |
m bot:ændre tag u til tag span - WPCW fejl 33; kosmetiske ændringer |
||
Linje 9:
Et andet eksempel er:
:''Jeg husker ham møde på arbejdet kl. 8'' / ''Jeg husker, at han mødte på arbejdet kl. 8''.
På dansk er det forholdsvis få [[verbum|verber]], der normalt kan tage ''akkusativ med infinitiv'': ''høre'', ''se'', ''føle'', ''mærke'', ''huske'', ''bede'', ''byde'', ''påbyde'', ''forbyde'', ''(til)lade''. I det sidste tilfælde er omskrivningen dog ikke så regulær: ''Jeg lod ham lufte hunden'' vil normalt omskrives med ''Jeg <
Der vil eventuelt kunne indskydes et ''at'' foran infinitivformen:
Linje 16:
== Klassisk latin ==
På klassisk [[latin]] er der en del flere verber, der kan tage ''akkusativ med infinitiv''. Dette skyldes især, at latinske verber har væsentlig flere former end de danske, således tre infinitivformer, hvor vi på dansk kun har en. Mens dansk f.eks. har verbet "at komme", findes på latin formerne "venire" ("at komme", nutid), "venisse" ("at være kommet", fortid), "venturus esse" ("at ville komme", fremtid). Dermed kan man få mange flere forskellige betydninger frem ved at bruge ''akkusativ med infinitiv'' i stedet for en ledsætning, end man kan på dansk:
:''Video eum venire'' (dansk: "Jeg ser ham komme" / "Jeg <
:''Vidi eum venire'' (dansk: "Jeg så ham komme" / "Jeg <
:''Video eum venisse'' (dansk: "Jeg <
:''Vidi eum venisse'' (dansk: "Jeg <
:''Video eum venturum esse'' ("venturum" er akkusativ af "venturus". Dansk: "Jeg <
:''Vidi eum venturum esse'' ("venturum" er akkusativ af "venturus". Dansk: "Jeg <
Et eksempel på en klassisk latin-sætning er [[Cato den Ældre]]s udsagn:
Linje 29:
I den senklassiske latin og [[middelalderlatin]] begyndte man at bruge ledsætninger ved hjælp af bindeordet "quod" ("at"). Muligvis har man også gjort det i daglig tale, såkaldt [[vulgærlatin]], samtidig med at man i højtideligt, skriftligt sprogbrug har brugt ''akkusativ med infinitiv''. Således ville det ovenstående citat på vulgærlatin lyde:
:''Ceterum censeo quod Carthago delenda est.''
[[Kategori:Grammatik]]
|