[[Fil:Københavnsuniversitetsbiblioteksexlibris.jpg|thumb|250px|Københavns Universitetsbiblioteks [[logo]] og ekslibris. Det blev designet i [[1912]] af [[grafiker]]en [[Knud V. Engelhardt]] og [[historiker]]en og [[heraldik]]eren [[Anders Thiset]]. Øverst ses [[våbenskjold]]et for Københavns Universitet, til højre for [[Johan Frederik Classen]] og til venstre for København.]]
'''Ekslibris''', tidligere ofte stavet exlibris, (af [[latin]] ''ex libris'', "af (N.N.'s) [[bog|bøger]]", dvs. tilhørende N.N.s bogsamling) er et ejermærke i en bog.
Oprindeligt nøjedesskrev en bogejer som i dag med at skrive sit navn i bogen eller ''Ex libris NN'' NN. Men fra omtrent [[1500]] begyndte tyskerne at få ejermærke præget på ydersiden eller indklæbe [[kobberstik|kobberstukne]] eller [[xylografi|xylograferede]] ekslibris på indersiden af bindet. Det var små papirsetiketter med ejermandens [[våben (heraldisk)|våben]], [[devise]] eller navn i kunstneriske slyngninger eller ornamenteret indfatning. Kunstnere som [[Albrecht Dürer]], [[Lucas Cranach]] og [[Jost Amman]] tegnede ekslibris. Fra midten af [[1600-tallet]] blev skikken meget almindelig i [[Frankrig]] og blomstrede i høj grad i [[1700-tallet]], da [[rokoko]]tidens elegante tegnere og kobberstikkere udførte mange sindrige og nydelige ekslibris, således fx [[François Boucher]], [[Hubert François Gravelot]], [[Charles Dominique Eisen]], [[Charles Nicolas Cochin]], [[Jean Michel Moreau]] og [[Augustin de Saint-Aubin]]. I Tyskland gav samtidig [[Daniel Niklaus Chodowiecki]] sig af med at komponere sådanne ejermærker.
Omtrent [[1850]] fornyedes interessen for ekslibris, efter at de en tid havde været mindre udbredt. Flere begyndte at samle på ældre og komponere nye. Også i [[Danmark]], hvor ganske få af 1700-tallets samlere som [[Henrik Hielmstierne]] og [[biskop]] [[Peder Hersleb]] havde trykte ekslibris, mens kongerne, adelen, Frederik Walter og især Bolle W. Luxdorph fik deres våben præget på ydersiden af bindet. Hen imod [[1900]] kom Danmark godt med, idet navnlig [[Hans Tegner]] og [[Thorvald Bindesbøll]] tegnede adskillige. I udlandet (Tyskland f.eks.fx) blev der oprettet særlige ekslibrisselskaber, og i [[1941]] fik Danmark [[Dansk Exlibris Selskab]]. Siden kom også en ekslibrissamling på [[Frederikshavn Kunstmuseum]] til – en af de få museumssamlinger af ekslibris i [[Europa]] og en af de største i verden. Danske kunstnere som Johannes Larsen tegnede ekslibris.
{{Salmonsens}}
{{Commonskat|Ex libris}}
Ejermærker præget i guldtryk på siden af bindet kaldes supralibros (fejlagtigt superekslibris). De berømteste danske er kongehusets, adelens, Luxdorphs og Frederik Walters.
