Versionen fra 10. jun. 2012, 23:35 redigér RedBot (diskussion \| bidrag) 21.496 edits m r2.7.2) (Robot tilføjer hy:Մաքս Վեբեր ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 22. jun. 2012, 03:59 redigér fjern redigering Xqbot (diskussion \| bidrag) 137.061 edits m r2.7.3) (Robot tilføjer ky:Вебер, Макс; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 2: '''Maximilian Carl Emil "Max" Weber ''' ([[21. april]] [[1864]] i [[Erfurt]] - [[14. juni]] [[1920]] i [[München]]) var en [[Tyskland\|tysk]] [[økonom (videnskab)\|økonom]] og [[sociolog]]. Han er en af [[sociologi]]ens grundlæggere. Webers vigtigste værker omhandler religionssociologi og politisk sociologi, men han skrev også om [[økonomi]]. Weber har bl.a. defineret en [[stat]] som "En enhed, der har monopol på den [[Legitimitet\|legitime]] brug af fysisk magt" (af og til oversat som "fysisk vold"), en definition, der er grundlæggende i vestlig [[samfundsvidenskab]] og [[statskundskab]]. Webers mål var at afdække hvilke faktorer der lå bag den vestlige verdens særlige udvikling, som havde grundlagt den moderne kapitalisme. Hans fokus var kapitalismens fremvækst og succes. Religionens fortryllelse var ifølge hans analyse afløst af et rationalitetens ”jernbur”, hvor effektivitet og bureaukrati sikrede den fortsatte vækst. <ref>Andersen & Kaspersen: 2000, 88ff</ref> == Politisk sociologi == Max Weber betragtes som en af de mest betydningsfulde samfundsforsker i nyere tid og den mest indflydelsesrige efter [[Karl Marx]]. Weber var med sin videnskabelige orientering og analytiske evne banebrydende indenfor en række af samfundsvidenskabens centrale arbejdsområder. Ifølge Weber er det ikke bare sociologiens opgave at finde regelmæssige træk ved menneskelige handlinger, som de optræder i forskellige samfund og kulturer, men også at forstå det meningsindhold og de værdier, der ligger til grund for dem. Weber anvendte begreberne aktuel forståelse <ref>tysk: aktuelles Verstehen</ref> og forklarende forståelse <ref>erklärendes Verstehen</ref> til at afklare meningsindholdet i handlinger. # En aktuel forståelse opnås enten gennem kendskab til [[regler]]ne for en bestemt handletype, eller gennem indlevelse i [[emotionel]]le udtryk. # En forklarende forståelse opnås gennem kendskab til [[Motiv (årsag)\|motiverne]] bag handlinger. === Rationalitet === Weber anvendte to forskellige kriterier for [[rationalitet]]. De traditionelle handlinger er [[værdi]]rationelle og [[affektiv]]e, dvs. [[norm]]ative valg, der begrunder handlingen. De moderne handlinger er målrationelle og [[strategi]]ske, dvs. aktørernes overvejelser over, hvilke midler der er mest effektive til at indfri et givent mål. Rationaliseringen er knyttet til [[videnskab]]ens udvikling, som samtidig har ført til en ”affortryllelse af verden”. Den moderne videnskab forstår verden som et sæt målbare resultater, og denne forudsigelighed skaber dermed et nyt verdensbillede sammenlignet med det tidligere ikke-videnskabelige verdensbillede. Hvis dette verdensbillede forstener , er resultatet et ”rationalitetens jernbur”, som består af ”mennesker uden ånd” <ref>Weber (1995): Da. udgave, s. 121</ref> Det er en udvikling som ifølge Weber har ført til at mennesket ikke længere har en tro på fundamentale værdier, men selv må vælge sine værdier. En af følgerne heraf er, at beslutninger skal [[legitimitet\|legitimeres]] for at kunne accepteres som gyldige. == Religionssociologi == Webers hovedværk, ''Den protestantiske etik og kapitalismens ånd'', har haft afgørende betydning for forståelsen af fremkomsten af den moderne vestlige kapitalisme og dennes selvmodsigelser; lystbetonet forbrugersamfund kombineret med [[protestantisk arbejdsetik]]. De, fortrinsvis europæiske protestantiske kulturer adskiller sig fra andre samfund ved disse faktorer: Linje 25: == Videnskabelige resultater == Max Weber regnes med [[Karl Marx]] og [[Émile Durkheim]] som fadder til moderne sociologi. Weber var anti-[[logisk positivisme\|positivist]] og bekendte sig til den [[hermeneutik\|hermeneutiske]] tradition. Hans arbejde var stærkt medvirkende til den antipositivistiske tradition i [[samfundsvidenskab]]erne, der lagde vægt på forskellen på samfundsvidenskab og naturvidenskab. Ifølge Weber kan der ikke etableres en objektiv videnskabelig analyse af kulturelle forhold, fordi forskeren altid tilskriver de fænomener, han studerer, kulturel mening. Weber fastholder dog samtidig, at der altid kan foretages en principiel sondring mellem erkendelsen af ’det der er’ og ’det der bør være’.<ref>Weber (1904): Die 'Objektivität' sozialwissenschaftlicher und sozialpolitischer Erkenntnis.</ref> Max Weber benyttede blandt andet [[idealtype]]-bestemmelser i samfundsvidenskaberne, og brugte dem til at beskrive karakteristika ved [[kapitalisme]]n, ved [[protestantisme]]n ved [[bureaukrat]]er og meget andet. Metoden benyttes stadig af tilhængere af den hermeneutiske tradition.<ref>I Danmark især i forbindelse med analyser af [[livsstil]]e</ref> {{Uddybende\|Idealtype}} == Noter == {{reflist}} Linje 49: [[Kategori:Religionssociologer]] [[Kategori:Den Spanske Syge]] {{Link FA\|vi}} {{Link GA\|en}}▼ {{Link GA\|zh}} ▲{{Link GA\|en}} [[af:Max Weber]] Line 98 ⟶ 97: [[ko:막스 베버]] [[ku:Max Weber]] [[ky:Вебер, Макс]] [[la:Maximilianus Weber]] [[lb:Max Weber]]

Max Weber: Forskelle mellem versioner