Kammerat Napoleon: Forskelle mellem versioner

'''''Kammerat Napoleon''''' (originaltitel ''Animal Farm'') er en satirisk [[roman]] (der også kan ses somog en moderne fabel eller [[allegori]]) af den [[England|engelske]] [[forfatter]] [[George Orwell]]. RomanenDen handler om en gruppe dyr, der smider menneskene ud fra den gård, hvor de lever. De vil herefternu selv styre gården, men oplever, at det hele ender i brutalt tyranni. Bogen blev skrevet under [[2. verdenskrig]] og udgivetudkom i [[1945]], men opnåedeblev ikkeførst størreen succes før sidst i [[1950'erne]].

''Kammerat Napoleon'' er en satirisk allegori over [[totalitarisme]]n i [[Sovjetunionen]]. Orwell baserede de større hændelser i bogen på, hvad der skete i Sovjetunionen under [[Josef Stalin]]. Orwell, der var demokratisk [[socialisme|socialist]], var en kritiker af Stalin og mistænksom over for den [[Moskva]]-styrede [[stalinisme]] efter sine oplevelser under [[Spanske borgerkrig|Den spanske borgerkrig]].

Da præmieornen ''[[Gamle Major (Kammerat Napoleon)|Gamle Major]]'' indkalder alle dyrene på ''Grevegården'' til et møde, fortæller han dem, at han har haft en drøm, hvor menneskene er væk, og dyrene er frie og kan leve i fred og harmoni. Hans idealer kan sammenlignes med den [[anarkisme|anarkistiske]] form for [[kommunisme]] eller endda visse sider af [[leninisme]]n. Han sammenligner menneskene med snyltere og lærer derefter dyrene den revolutionære sang ''"Dyr i England"''.

Da ''Gamle Major'' dør kun tre dage senere, overtager to andre grisesvin, ''[[Snowball (Kammerat Napoleon)|Snowball]]'' og ''[[Napoleon (Kammerat Napoleon)|Napoleon]]'', magten og udvikler ''Gamle Majors'' drøm til en fuldt udbygget filosofi. De sultende dyr gør en nat oprør og driver gårdejeren, mr. ''[[Jones (Kammerat Napoleon)|Jones]]'', hans kone og den tamme ravn, ''Moses'', fra gården, som de omdøber til ''"Dyrenes Gård"''.

I begyndelsen går alt godt på ''Dyrenes Gård''. ''Snowball'' lærer de andre dyr at læse og skrive (selvomselv om kun få dyr ud over grisene lærer at læse godt), der er rigeligt med mad, og hele gården bliver organiseret på en sådan måde, atså alt glider glat. I mellemtiden har ''Napoleon'' i al hemmelighed fjernet gårdhundenes hvalpe og trænet dem privat. Da ''mr. Jones'' forsøger at genvinde magten over gården, besejrer dyrene ham i det, der senere bliver kendt som ''[[Slaget ved Kostalden (Kammerat Napoleon)|"Slaget ved Kostalden"]]''. Imidlertid indleder ''Napoleon'' og ''Snowball'' en magtkamp. Da ''Snowball'' fortæller om sin idé om at bygge en vindmølle, er ''Napoleon'' straks imod. Der afholdes et stormøde, og da ''Snowball'' holder sin velformulerede tale til fordel for vindmøllen, hidkalder ''Napoleon'' ni angrebshunde, der jager ''Snowball'' vækud fraaf gården. Nu daDa ''Snowball'' er væk, udnævner ''Napoleon'' sig selv til leder af gården og indfører øjeblikkeligt ændringer. Der vil ikke længere blive afholdt stormøder,; i stedet vil en komite af grisesvin afgøre, hvad der skal ske på gården.

Napoleon begynder at misbruge sin magt mere og mere, og tilværelsen på gården bliver hårdere og hårdere for alle andre dyr end grisenesvinene. GriseneDe tildeler sig selv en række privilegier og pålægger de øvrige dyr større og større arbejdsbyrder. Grisene omskriver historien således, at ''Snowball'' bliver gjortgøres til en skurk, mens ''Napoleon'' hædres endnu mere. Hvert trin i denne udvikling legitimeres af ''Squealer'', der ved flere lejligheder i nattens mulm og mørke ændrer de syv bud på laden. F.eks. bliver: ''"Intet dyr må drikke spiritus" ændres til ''"Intet dyr må drikke spiritus ''til overmål''"''. Sangen "Dyr i England" bliver kaldt upassende og bliver forbudt, nu da drømmen om ''Dyrenes Gård'' er blevet virkeliggjort. Den bliver erstattet af en nationalsang, der hylder ''Napoleon'', som i øvrigt er begyndt at leve mere og mere som et menneske. Men selvomselv om de andre dyr både fryser, sulter og slider i det, er de stadig overbeviste om, at de har det bedre nu, end da ''mr. Jones'' bestemte.

En af de andre gårdejere, ''[[Frederick (Kammerat Napoleon)|Mr. Frederick]]'', snyder ''Napoleon'' ved at betale ham med falske penge og angriber gården og sprænger den genopbyggede vindmølle i luften. SelvomSelv om dyrene i sidste ende vinder slaget, sker det med store omkostninger, da mange, inkl.som ''Boxer'', bliver såret. ''Boxer'' fortsætter med at arbejde hårdere og hårdere, indtil han til en dag falder om, mens han arbejder på vindmøllen. ''Napoleon'' sender bud efter en bil, der angiveligt skal køre ''Boxer'' til dyrlægen, men da ''Boxer'' bliver læsset på bilen, kan dyrene på siden af den bortkørende bil læse: ''"Alfred Simmonds, hesteslagter og limkoger"''. ''Squealer'' siger hurtigt, at bilen med det gamle skilt er blevet købt af hospitalet. Senere beretter han, at ''Boxer'' døde på hospitalet på trods af den bedste pleje. I virkeligheden er ''Boxer'', der i sin høje alder og på grund af sin ekstrahårde indsats på gården (ifølge hanssit naive motto) ikke længere kan arbejde, blevet sendt i døden, så grisenesvinene kunne få penge til at købe whisky for.

Der går nu mange år, og grisenesvinene lærer at gå oprejst og at gå med pisk og med tøj. De syv bud er blevet reduceret til at enkelt sætning: ''"ALLE DYR ER LIGE. MEN NOGLE DYR ER MERE LIGE END ANDRE."'' ''Napoleon'' holder et middagsselskab for grisene og menneskene på de nærliggende gårde, der lykønsker ''Napoleon'' med , at han har de hårdest arbejdende dyr i landet. ''Napoleon'' indgår en alliance med menneskene imod de arbejdende klasser i begge "verdener".

De andre dyr opdager dettedet, da de overhører ''Napoleons samtale'', og det går endeligt op for dem, at der er sket en forandring med grisene. Under et pokerspil opstår der er skænderi mellem ''Napoleon'' og ''[[Pilkington (Kammerat Napoleon)|mr. Pilkington]]'', da de begge spiller Spar Es ud, og de andre dyr kan ikke længere se forskel på grise og mennesker.

De andre figurerpersoner har deres paralleller i den virkelige verden, men man skal passe på med disse sammenligninger, da figurerne ikke altid passer præcist til historien, men snarere repræsenterer generelle begreber.

'''Snowball''' er Napoleons rival, som også ønsker at få magten efter revolutionen. Snowball er inspireret af [[Lev Trotskij]], han er en passioneret intellektuel og langt mere ærlig end Napoleon omkring sin motiver. Han er imidlertid langt fra perfekt, og han går med til at grisenesvinene beholder æblerne for sig selv. DetteDet antyder, at selvomselv om Snowball havde vundet, ville dyrene ikke have haft det bedre under hans styre end under Napoleons. Snowball vinder de andre dyrs loyalitet, men fordrives af Napoleons angrebshunde. (Trotskij blev drevet i eksil i Mexico, hvor han blev snigmyrdet). Efter at være blevet fordrevet, bruges Snowball som syndebuk for alt, der går galt. Snowball kæmpede bravt under slaget ved kostalden, men efter hans fordrivelse lykkes det Squealer at overbevise de glemsomme dyr om, at Snowball var en kujon. Senere overbeviser Squealer dem om, at Snowball var menneskenes leder under slaget. Snowball var nok den leder, de andre dyr ville have foretrukket, og han ville nok også have taget bedre beslutninger og være mere rimelig end Napoleon.

'''Minimus''' er den poetiske gris, der skriver en sang om Napoleon. Minimus repræsenterer Stalins beundrere både i og udenfor [[USSR]], f.eks.som [[Maksim Gorkij]].

'''Gamle Major''' er baseret på både [[Vladimir Lenin]] og [[Karl Marx]] – det er Gamle Majors inspiration, der sætter gang i det hele. SelvomSelv om Gamle Major overvejende er positivt beskrevet, giver Orwell ham et par "fejl", f.eks.fx hans indrømmelse af, at han i det store hele ikke er blevet mishandlet som de andre dyr. Som socialist var Orwell enig i visse sider af Marx' politik, og han respekterede Lenin. Men satiren i ''Kammerat Napoleon'' går ikke på [[marxisme]]n eller Lenins revolution, men på den korruption, der fandt sted senere. Gamle Major repræsenterer ikke blot Karl Marx i allegorien, men også talens magt, og hvordan den kan bruges til at vække og inspirere folk. Gamle Major står også for den generation, som ikke var tilfreds med det gamle regime og derfor inspirerede de yngre generationer til at gøre oprør.

'''Mr. Frederick''' er den barske ejer af Pinchfield, ennabogården nabogård Pinchfield, det går godt for. Han repræsenterer [[nazisme|nazi]] -[[Tyskland]] og [[Adolf Hitler]].

'''Mr. Pilkington''' er den afslappede men dygtige ejer af nabogården Foxwood. Han står for de vestlige magter som f.eks. [[Storbritannien]] og [[USA]]. Kortspillet i slutningen af bogen er en [[metafor]] for [[Teheran]]-konferencen, hvor deltagerne smigrer hinanden, mens de snyder.

'''Boxer''' er en af de mest populære figurer. Boxer er den tragiske legemliggørelse af arbejderklassen eller [[proletariat]]et: loyal, venlig, dedikeret og stærk. Han er ikke særlig klog og kommer aldrig længere end til det fjerde bogstav i alfabetet. Hans største fejl er imidlertid hans blinde tillid til lederne og hans manglende evne til at se korruptionen. Han bliver mere brugt og misbrugt af grisene, end han blev af mr. Jones. Han kæmper modigt under slaget ved kostalden, men bliver bekymret, da han tror, han har dræbt en staldknægt. Hans død er med til at vise, hvor langt grisenesvin er parate til at gå – da han bryder sammen efter at have overanstrengt sig, sender grisenede ham angiveligt til dyrlægen, men han bliver i virkeligheden sendt til slagteren i bytte for en kasse whisky til grisene. Hans navn er en reference til [[Bokseroprøret]] i [[Kina]]. Hans to mottoer – "Jeg vil arbejde hårdere" og "Napoleon har altid ret" opsummerer hans figurs dobbelte karakterdobbeltkarakter.

'''Clover''' er Boxers nærmeste ven og ener trækhest. Hun bebrejder sig selv, at hun har glemt de syv bud, da Squealer reviderer dem. Hun repræsenterer den veluddannede middelklasse, som accepterer, at de stærke undergraver div. principper. Clover er venlig og god, som det ses, da hun beskytter ællingerne under Gamle Majors tale. Hun er også oprørt over, at dyrene bliver henrettet af hundene.

'''Benjamin''' er æslet, der har en kynisk holdning til revolutionen – og stort set alt andet også. Han repræsenterer generelt skeptikerne i og udenfor Rusland, mere specifikt den jødiske befolkning i Rusland, som var der før revolutionen og fuldt ud forventede at være der efter Sovjetunionens fald (hvilket de også var). ''"Ingen af jer har nogensinde set et dødt æsel"'' er en god allegorisk måde at udtrykke det jødiske samfunds holdning til ændringer i nationalpolitik. Hans hang til pessimisme og selvnedgørelse svarer også godt til den jødiske form for humor.

'''Moses''' er den tamme ravn, der fortæller historier om ''"Kandissukkerbjerget"'', dyrenes "paradis". Denne tro afvises af grisene. Moses repræsenterer religionen (især [[Den russisk-ortodokse kirke]]), der altid har været i konflikt med kommunismen. Det er interessant at bemærke, at selvom Moses i begyndelsen forlader gården efter revolutionen, vender han senere tilbage og støttes af grisenesvinene. DetteDet repræsenterer statens kyniske brug af religion til at bedøve masserne. Moses minder til en vis grad også om [[Rasputin|Grigori Rasputin]]. Grisenes accept af Moses kan ses som Stalins afslappede holdning til den russisk-ortodokse kirke under 2. verdenskrig, da kirken kunne bruges til at skaffe midler til den russiske krigsindsats.

* De fire grisesvin, der trodser Napoleon, svarer til de partimedlemmer, Stalin udrensede – bl.a. [[Nikolaj Bukharin]], [[Grigori Sinovjev]], [[Lev Kamenev]] og mange andre.

* Napoleon samarbejder med mr. Frederick, der forråder Dyrenes Gård og ødelægger vindmøllen. Selvom dyrene slår menneskenes angreb tilbage, dør eller såres mange dyr. Dette svarer til Stalins [[Mototov-Ribbentrop-aftalen|Molotov-Ribbentrop-aftale]] med nazi-Tyskland i 1939, som senere blev brudt i 1941, da Hitler invaderede Sovjetunionen. Selvom Sovjetunionen vandt, var prisen høj – 8,5-15 millioner sovjetiske soldater (ubekræftet) og mange civile – i alt omkring 20 millioner døde så vel som den fuldstændige ødelæggelse af den vestlige del af Sovjetunionen og de kollektive landbrug, som Stalin havde oprettet i 1930'erne. Ødelæggelsen af vindmøllen og den efterfølgende kamp kan også være en henvisning til slaget om [[Stalingrad]]. Salget af gårdens overskudstømmer kan være en henvisning til Sovjetunionens tilbud om råmaterialer til USA i bytte for våben.