Forskel mellem versioner af "Lagrange-punkt"

29 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
m
r2.7.3) (Robot tilføjer hy:Լագրանժի կետ; kosmetiske ændringer
m (r2.7.3) (Robot tilføjer hy:Լագրանժի կետ; kosmetiske ændringer)
 
=== L<sub>2</sub> ===
Det andet Lagrange-punkt ligger som L<sub>1</sub> på forbindelseslinjen mellem de to legemer, men på den modsatte side af det mindste legeme. L<sub>2</sub> vil have en større afstand til det lille legeme end L<sub>1</sub>, men er der stor forskel på de to legemers masser, ligger L<sub>1</sub> og L<sub>2</sub> næsten lige langt fra det lille legeme, blot på hver sin side, så der gælder samme tilnærmelsesvise formel for L<sub>2</sub>'s afstand til det lille legeme som for L<sub>1</sub>. I banen, hvor L<sub>2</sub> ligger, burde vinkelhastigheden være mindre for at modvirke tyngdekraften fra det største legeme, så normalt ville et legeme i denne bane kastes udad af centrifugalkraften, men i L<sub>2</sub> trækker det lille legemes tyngdekraft det netop indad, så det holdes på plads i punktet.
 
Man har i Jordens/Solens L<sub>2</sub>-punkt allerede placeret en hel flotille af rumobservatorier herunder [[Wilkinson Microwave Anisotropy Probe]] (WMAP) og rumteleskoperne ''Herschel'' (2009) og ''Planck'' (2009). Det skyldes at dette punkt altid har uhindret "udsigt" til universet, uden forstyrrende sollys og jordskygge. Samtidig er kommunikationsforholdene ideelle, da Jorden altid er i samme retning og afstand (i modsætning til en uafhængig bane om Solen). I 2013 og 2014 forventer man at anbringe henholdsvis astrometrisatellitten [[Gaia (satellit)|Gaia]] og ''[[James Webb Space Telescope]]'' i L<sub>2</sub>.
=== Hesteskoformet bane ===
 
En asteroide, der befinder sig så langt væk fra L<sub>4</sub> og L<sub>5</sub>, at ''bønnernes spidser'' når sammen ved L<sub>3</sub>, vil indgå i et ''hesteskoformet'' kredsløb (stadig ''med uret''). Tænker man sig f.eks. en asteroide placeret lidt uden for L<sub>3</sub>, vil den tabe omløb i forhold til planeten, så den bevæger sig langsomt over mod L<sub>4</sub>-punktet og efterhånden passerer det udenom. Når den kommer tæt nok på planeten, vil den (som en trojansk asteroide) sendes ind i et kredsløb inden for planetens bane og herved vinde omløb om solen. Den vil efterhånden passere langsomt bag solen inden for L<sub>3</sub>-punktet, fortsætte over mod L<sub>5</sub>, som den passerer indenom og derefter sendes forbi planeten i en ydre bane, hvor den taber omløb og langsomt kommer over mod L<sub>3</sub> igen. En sådan asteroide, [[2010_SO162010 SO16]], er observeret i jordens bane omkring solen.<ref>{{cite web|date=2011-03-31|title=A long-lived horseshoe companion to the Earth|url=http://arxiv.org/abs/1104.0036|accessdate=2011-04-05}}</ref>
 
En asteroide i en hesteskoformet bane har altså en ''trojansk-lignende'' opførsel skiftevis omkring L<sub>4</sub> og L<sub>5</sub>, men da den jo i en stor del af sit omløb befinder sig på "bagsiden" af solen tæt ved L<sub>3</sub>, kan dens bane nemt blive påvirket mere af andre planeter end den planet, den deler bane med. Da den samtidig passerer tættere forbi planeten end de trojanske asteroider, skal den ikke påvirkes meget af andre planeter eller asteroider, før den kommer ud af sin bane og måske til sidst vil kollidere med planeten. I ekstreme tilfælde kan man forestille sig, at den rammer til venstre for planeten ved enten L<sub>1</sub> eller L<sub>2</sub>. Her kan asteroiden blive slynget i et enkelt kredsløb omkring planeten ''med uret'' (modsat en [[måne]], der kredser ''mod uret'') og derefter forlade planeten igen i samme punkt. Dette er selvsagt en meget ustabil situation, der nemt kan medføre kollision. Man taler om, at planeten efterhånden (pga. kollisioner) vil ''støvsuge'' sit kredsløb for asteroider. Kun hvis asteroiden befinder sig tæt på L<sub>4</sub> eller L<sub>5</sub>, vil den i længden undgå at blive samlet op af planeten.
 
=== Baner uden for planetens plan ===
Ovenstående beskrivelser af asteroiders baner gælder kun for smålegemer, der har en bane i samme plan som planeten. Der findes talrige asteroider, der har en baneplan med en markant hældning i forhold til planeterne i solsystemet, og i deres tilfælde er banen mere kompleks. Asteroiden [[3753_Cruithne3753 Cruithne]] er et eksempel på dette.<ref>[http://www.wwu.edu/depts/skywise/a101_cruithne.html Cruithne: Asteroid 3753]. Western Washington University Planetarium. Retrieved January 27, 2011.</ref> Den har tilsyneladende for tiden en bønneformet bane omkring jordens L<sub>4</sub>, men med en banehældning på 19,8° i forhold til jorden. På lidt mindre end et jordår gennemløber den en ellipseformet bane om solen, der fører den tæt på Merkurs bane og uden for Mars's bane. Simulationer viser, at denne bønneformede bane efterhånden vil forskubbe sig væk fra jorden og bevæge sig i et hesteskoformet forløb rundt om solen.
 
== noter ==
[[he:נקודת לגראנז']]
[[hu:Lagrange-pont]]
[[hy:Լագրանժի կետ]]
[[is:Lagrange-punktur]]
[[it:Punti di Lagrange]]
135.882

redigeringer