Bjarkemål: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter flertydige links (Venus) ved brug af AWB
m Retter flertydige links (Jupiter)
Linje 3:
Det er et [[Danmark|dansk]], eller måske rettere et nordisk digt. Saxo skriver, at han har oversat det til latin fra folkesproget. Vi ved, at der fandtes et Bjarkemål på folkesproget, men formen er en anden. Det oprindelige digt må jo have været som vi kender de [[norrøn]]e digte: Skarpskårent, lakonisk og i stavrim, mens Saxos er ordrigt og bredt malende, og består af 298 [[heksameter|heksametre]], det versemål som bl.a. de store [[antikken|antikke]] heltedigte ''[[Iliaden]]'', ''[[Odysseen]]'' og ''[[Æneiden]]'' er skrevet på. [[Snorre]] fortæller, at Tormod Kolbrunarskald på kong [[Olav Haraldsson|Olavs]] opfordring kvad "det gamle Bjarkemål" om morgenen før slaget på [[Stiklestad]].<ref>[http://www.snl.no/Bjarkem%C3%A5l Store norske leksikon - Bjarkemål<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
I Bjarkemål har Rolf Krake gjort [[Sverige|svenskerne]] skatskyldige, men de ødelægger kongesædet Lejre med en list, som minder om den [[trojansk hest|trojanske hest]] hos [[Homer]]: Vognene, der skal bringe skatterne til Lejre, er nemlig fyldt med skjulte våben. Da svenskerne under Hjartvars ledelse ankommer Lejre, inviteres de til fest, men i modsætning til danskerne sørger de for at holde sig ædru. Saxo har kombineret motiver fra det oprindelige, danske digt med motiver fra anden sang i ''Æneiden'', kaldet ''nyktomakhi''en, hvor [[Æneas]] fortæller [[Dido]] om grækeres og trojaneres kamp i [[Troja]]. ''Nyktomakhi''en er af nogenlunde samme længde som Bjarkemål, og indeholder de samme elementer: Den trojanske hest/svenskernes indsmuglede våben, danskerne/trojanerne sover, da svenskerne/grækerne griber til våben, samt klimaks: [[Gud]]inden [[Venus (gudinde)|Venus]] viser Æneas, at det er guderne selv, dvs [[Jupiter (gud)|Jupiter]], [[Juno]], [[Minerva]] og [[Neptun (gud)|Neptun]], der ønsker Trojas fald, og han bør derfor flygte. Tilsvarende viser Rolf Krakes søster Ruth Bjarke krigsguden [[Odin]], med den forskel, at synet af Odin udgør Bjarkes og Hjaltes døds-øjeblik.<ref>Lars Boje Mortensen: "Digternes lys og ære", ''Antikken i ettertiden'' (s. 78), Universitetsforlaget, Oslo 2009, ISBN 978-82-15-01482-1</ref>
 
Berømt er optrinnet, hvor Bjarke sover dybt i hallen, mens hans [[fylgje]] eller dobbeltgænger i dyreham, [[bjørn]]en, kæmper på hans vegne udenfor. Da man endelig får Bjarke kaldt ud til kamp, er bjørnen forsvundet.<ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 19), forlaget Gyldendal, København 1996, ISBN 87-00-12114-2</ref>