Forbandt: Forskelle mellem versioner

Det ældste forbandt er munkeforbandt, andensteds kaldet det gotisk eller polsk forbandt. Dette murværk, i hvilket enkeltvis én, i reglen to, sjældnere flere løbere er murede mellem to bindere, er egentlig kun en skal, der udvendig er opført for at holde på det indvendig i disse tykke mure anbragte fyldværk, der består af [[kampesten|kampe]]-, [[frådsten|fråd]]- eller [[tufsten]] og murbrokker, som i bedste tilfælde er helt omgivet af kalkmørtel og henlagt tæt, men ofte temmelig løst. I den omtrent 600 år gamle [[ruin]] af [[Duborg Slot]] (opført ca. [[1411]]) ved [[Flensborg]], der er omtrent 2½ m tyk, er der med en lille indbyrdes afstand anbragt to og to bindere, der sandsynligvis går 1½ a 2 stenlængder ind i fylden, der her er blandet med en mørtel, som nu er næsten lige så hård som murstenene. Denne mur, der i omtrent 250 år har været berøvet sin murskal, står endnu så ret, som den dag, den opførtes.

Skorstensforbandt har en mur, som er opført af ½ sten, særlig i [[skorsten]]e, men også i skillerum. Krydsforbandt med vekslende binder- og løberskifter, er det mest brugelige. De kors, adskilte ved et løberskifte, som dette forbandt viser udvendig, opstår derved, at der i hvert andet løberskifte ved hjørnet indsættes ½ sten. I blokforbandt udelades den ½ sten ved hjørnet, så at alle løbere udvendig ligger lodret over hinanden.

Ovenstående almene regler gælder også for mure, opførte af hugne kvadre. Da disse kvadre i reglen kun opstilles som en ydre skal og bagtil udmures med mursten og andet, tilvejebringes sammenholdet mellem kvadre og bagmuring derved, at en bredere stadig veksler med en smallere, hvorved bagmuren fæstes nøje til skallen, ligesom der anbringes et passende antal bindere, der næsten når igennem hele murtykkelsen. Ved mure af uregelmæssige natursten, der ikke kan få regelmæssig forbandt, anvendes ovennævnte principper, lempede efter råmaterialet.