Benedikts Regel: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Artikler (diskussion | bidrag) m oversat til dansk |
Artikler (diskussion | bidrag) m tilføjelse til tekst |
||
Linje 2:
Den stadige konflikt mellem idealer og praktiske foranstaltninger gjorde [[Benediktinerordenen|Benedikt]]s Regel mulig i praksis på nedfældelsestidspunktet ([[dekonstruktion]]).
Ifølge kap. 73 ([[Epilog]]) er den skrevet for nybegyndere.▼
''Benedikts Regel'' er ikke unik, men én blandt ca. 30. Men den bliver fra [[800]]-tallet den dominerende under [[karolingerne]]s herredømme og reformering af kirken.
Line 9 ⟶ 8:
==Hvem har skrevet den?==
Benedikts Regel tilskrives den [[italien]]ske [[abbed]] [[Benedikt af Nurcia]]. Det mener [[Pave Gregor den Store]] i ''[[Dialoger]]'' fra [[594]], en [[hagiografi]]sk beskrivelse. Men Benedikts navn optræder kun i titlen, der omtaler ham som [[helgen|Sancti]], dvs. efter hans helgenkåring af Gregor den Store.
==Struktur==
Line 21 ⟶ 20:
* regler for fællesskab, forvaltning, måltider, arbejde m.m.
* [[Disciplin]]ære foranstaltninger behandles i 23-30 + 43-46.
* Regler for optagelse i klosteret (58-65) har stået sidst i den første recension af Benedikts Regel. Mange regler foregribes tidligt, og de
▲* Ifølge kap. 73 ([[Epilog]]) er den skrevet for nybegyndere.
==Tekstens formål==
Line 32 ⟶ 33:
==Realkommentarer==
[[Image:Fra Angelico 031.jpg|thumb|Kalkmaleri fra 1400-tallet, der forestiller Benedikt i San Marco klosteret i [[Firenze]]]]
Benedikts Regel nævner ikke [[cølibat]]kravet (det ligger i monachos-begrebet), [[tonsur]] eller særlige kendetegn (ud over [[kutte]]n og tavsheden - muligvis fordi det er et internt dokument
Seksuelle afvigelser er forekommet og er blevet straffet. Det vidner breve fra [[Peter den Ærværdige]] og [[Peter Damiani]] om. Abbederne blev oftest ikke valgt af klosteret selv, som foreskrevet i Benedikts Regel, men af den [[biskop]] klosteret var underlagt (jf. Benedikts Regel kap. 64-65). Først da [[Cluny]] fik paven som overhoved opnåedes en form for autoritet. Reformforsøgene og striden mellem Peter den Ærværdige og [[Bernard af Clairvaux]] viser, at munkene ikke udførte manuelt arbejde, hvilket [[cistercienser]]ne (fra [[1098]]) ville genindføre (Det [[kanon]]iske retsgrundlag for klosterlivet blev nedfældet omkring [[1140]] af juristen [[Gratian (jurist)|Gratian]] i ''[[Decretum]]'', Causae 14-20).
| |||