Alterkalk: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
RedBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.2) (Robot ændrer pt:Cálice
Artikler (diskussion | bidrag)
m tilføjelse til tekst
Linje 3:
[[Fil:Chalice.jpeg|thumb|200px|Alterkalk]]
 
En '''kalk''' eller '''alterkalk''' (fra [[Latin]] 'calix', bæger) er det bæger, som benyttes i kirken ved [[nadver]]en, (som i nogle kirkesamfund også kaldeseller ''kommunion'' eller ''eukaristi'').
Kalken benyttes i [[romersk-katolske]], [[De ortodokse kirker|ortodokse]], [[Den anglikanske kirke|anglikanske]], [[Lutheranisme|lutherske]] og visse andre [[Kristendom|kristne kirker]], dvs. de kirker, som i højst grad har fastholdt en kirkelig tradition. Kalken har nemlig en meget lang tradition og har forbillede i det formentligt væsentligt simplere bæger, som Jesus benyttede ved nadverens indstiftelse [[skærtorsdag]] aften.
DenneDen oprindelige kalk er normalt det, man opfatter somnok den hellige '[[gral]]', der spiller så stor rolle i riddertidens legender. Der findes jo også andre tolkninger af, hvad gralen kunne være.
 
Kalken indeholder ved nadveren vinen, ''Kristi blod''. I den ortodokse kirker lægges nadverens brød nednadverbrødet i kalken, og det uddeles under ét med en ske. I den romersk-katolske kirke var det i en lang periodelænge kun præsterne, der drak af kalken, indført ppga.gr.a. en frygt for at begå helligbrøde ved at spilde. Denne nadverform, hvorNår menigheden kun får brødet, kaldes nadvernadveren ''sub una'' (iunder én skikkelseét). Efter [[Det andet Vatikankoncil]] blevfik dermenigheden åbnetmulighed for, at også menigheden kunne drikke af kalken. Dette sker nu hyppigt, især ved [[messe]]r med få deltagere.
Det var et hovedpunkt for reformatorerne, at nadveren skulle uddeles i begge skikkelser (''sub utraque''). Herefter drak menighedens medlemmer på skift af den samme kalk.
I nyere tid har manmange dogkirker af hygiejniske grunde i mange kirker indført forskellige anderledes uddelingsformer. I [[Folkekirken]] er den almindeligste måde i dag, at alterkalken erofte udstyret med en hældetud (evt. ved en indsats i de gamle kalke). Præsten hælder så opvin i små bægre (kaldet ''særkalke'') til hver altergæst. I nogle kirker bruger manbruges en opøseske i stedet for at hælde.
 
==Se også==