Forskel mellem versioner af "Våben (heraldik)"

Et '''våben''' inden for [[heraldik]]ken består først og fremmest af et [[skjold]], evt. kaldet for [[våbenskjold]], dekoreret med en eller flere figurer kaldet skjoldemærket. Skjoldet kan have forskelligt tilbehør, som f.eks. en [[Hjelm (hovedbeklædning)|hjelm]] med [[hjelmklæde]] og [[hjelmfigur]] (også kaldet [[hjelmtegn]]).

Hertil kan, alt efter indehaverens rang, tidens mode eller personlig smag, tilføjes [[rangkrone]]r eller andre rangtegn, [[embedsinsignie]]r, [[skjoldholder]]e, [[våbenkappe]], [[ordenstegn]], bånd med motto mm.

Ordet ''våben'' hedder i betydningen "heraldisk våben" ''våbener'' i flertal, hvorimod redskaber til kamp hedder ''våben'' i både ental og flertal.

Alle i Danmark har ret i Danmark til at tage et personligt, våben eller et slægtsvåben. Efter grundloven af 1849 er alle adelens privilegier ophævet, men det indebærer ikke, man kan bruge enandres anden slægts våbenvåbener. Våben er beskyttet af loven om ophavsret.

Skjoldet er den vigtigste del af et våben. Det kan være næsten af hvilken som helst form alt afhængig af tid, sted, funktion eller personlige ønsker.

Den ældste form for hjelm der bruges inden for heraldikken er en ''[[Hjelm (hovedbeklædning)|tøndehjelm]]'' eller ''[[Hjelm (hovedbeklædning)|kedelhjelm]]''. Den går tilbage til [[1200-tallet]] og blev fra [[1300-tallet]] gradvis afløst af ''[[Hjelm (hovedbeklædning)|stikhjelmen]]''. Den bør kun bruges i forbindelse med et våben, som faktisk kan føres tilbage til 1200- eller 1300-tallet (undtagelsenundtagen eri [[Skotland]], hvor den bruges som en slags ranghjelm).

Stikhjelmen har sit navn fra "at stikke", det vil sige at kæmpe med lanser i en turnering. Den kom i brug fra [[1400-tallet]]s begyndelse, og efter at den i løbet af [[renæssancen]] var blevet afløst af [[Hjelm#trallehjelm|trallehjelmen]], blev den brugt inden for heraldikken i flere århundreder især i borgerlige våbner. DetteDet ændredes gradvis, og i dag bruges den sikkert lige så meget i adelige som i borgerlige våbner.

''Trallehjelmen'', eller ''[[Hjelm#bøjlehjelm|bøjlehjelmen]]'', kom i brug i løbet af [[1400-tallet]]. Det er dog ikke klart om den faktisk har været anvendt i turneringer eller om den blot var en paradehjelm, som turneringsdeltagerne udstillede før kampen med de tilhørende hjelmtegn. Det blev allerede i renæssancen og senere forsøgt at gøre den til et adeligt [[privilegium]],. hvilketDet doglykkedes aldrig helt lykkedes.

[[Hjelm#Visirhjelm|Visirhjelmen]] blev anvendt fra [[1500-tallet]] og fremefter oftest set forfra med åbent [[visir]], undertiden var de af [[guld]], anvendt af [[konge]]r og [[fyrste]]r.

Hjelmklædet var oprindeligt et stykke [[stof]] som var fastgjort på hjelmens overside og hang ned over [[kriger]]ens [[nakke]] og [[skulder|skuldre]], højst sandsynligtnok for at tagebeskytte af formod [[solen]]s varmende stråler.

Sikkert i forbindelse med datidens1400-tallets dragtmode udviklede hjelmklædet, sigog i sin heraldiske udformning gennem 1400-tallet ogdet fik folder og fald, flige, tunger og indskæringer.

Hjelmklædets [[tinktur]] er i reglen de samme som skjoldets: dettesdets vigtigste [[farve]] på ydersiden og dets vigtigste [[metal]] på indersiden, men der findes mange undtagelser.

I [[1500-tallet]] og senere gik udviklingen videre til hvad der ofte opfattes som "[[løvværk]]". I [[1600-tallet]] og [[1700-tallet]] udvikledes der en ny form for hjelmklæde, nemlig: våbenkappen.

For at holde holde hjelmklædet på plads begyndte mankom fra omkring midten af 1300 tallet at anbringe en vulst af snoet klæde rundt om hjelmen, dens funktion varskulle tillige at danne basis for hjelmfiguren. Med samme formålDertil anvendtes ofte også en [[krone]], oprindelig kun brugt af fornemmede personerfornemme, men efterhånden blev de også almindelige blandt alle [[stand|stænder]], også hjelmkronen er altså ikke en rangkrone. Siden [[1700-tallet]] ses imidlertid ofte også rangkroner på hjelmen, hvilket kan være forvirrende. Ved siden af den traditionelle middelalderlige krone udvikledes efterhånden en række specielle kroneformer.

Det vistnok ældste kendte eksempel på brug af hjelmfigur sidderses i et segl fra [[1197]], men først i løbet af 1200- og 1300-tallet blev hjelmfigurer almindelige. De var i reglen fremstillet af [[læder]], [[lærred]] på ramme, [[fjer]] og lignende, og brugtes især til turnering.

Måske var det at føre hjelmfigur oprindeligt udtryk for en bestemt rang, så f.eks. kun personerde, hvis stand tillod dem at deltage i turneringerne, havde ret til det. Nogle hjelmfigurer er forskellige fra figuren eller figurerne i skjoldet, i andre tilfælde er der sammenhæng, eller figurerne er helt ens.

I god heraldik vender hjelm og hjelmfigur samme vej. Efter nogle heraldikeres mening bør [[kvindeKvinde]]r og [[gejstlig]]e fører ikke førelængere hjelm.

Somme tider blev et våbenskjold holdt eller båret af såkaldte skjoldholdere. Der er ofte to (ens eller forskellige), men undertiden kun én og en sjælden gang mere end to. De fleste skjoldholdere udgøres afer dyr eller [[fabel]]væsner, men [[menneske]]r og menneskelignende skabninger optræder også ganske ofte. Skjoldholdere begyndte at vise sig i heraldikken fra omkring midten af 1400-tallet.

Våbenkappen, undertiden også kaldetkaldt et våbentelt, er et draperi som hænges omkring våbenskjoldet. Oprindelsen kan føres tilbage til 1500-tallet og skal måske søges i de pragt- eller embedskapper som fyrster og høje embedsmænd bar til skue, og som hørte til deres embedsinsignier.

En våbenkappes ydrevåbenkappe er i reglen [[purpur]] eller [[rød]], men kan også være [[blå]]. Den er undertiden mønstret med f.eks. [[liljer]], kroner eller napoleanskeNapoléons [[bi]]er. Indersiden er i reglen [[hermelin]], men også [[gul]]t og [[hvid]]t (guld og [[sølv]]) ses undertiden.