Emballage: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) m Glenn flyttede siden Emballage til Emballering og etikettering |
Glenn (diskussion | bidrag) m Glenn flyttede siden Etikettering til Emballering og etikettering: Formål sammenflette uoverlappende historik af Emballering og etikettering og etikettering |
||
Linje 1:
{{SammenskrivesTil|Emballage}}
Mærkning af produkter har to væsentlige funktioner. Hovedformålet med mærkningen er oftest at viderebringe information, men samtidig indbefatter mærkning af produkter typisk også virksomhedsidentitet i form af logo og måske slogan.
== Mærkning af produkter ==
Ser man nøgternt på det, handler mærkning af produkter om to ting: Etiketten og etiketteringsmaskinen.
Der er dog gennem tiderne lavet mange finurlige løsninger, fordi mærkningen af produkter ikke altid er lige enkel. Årsagen er, at produkterne kan være både skæve, små eller bare vanskelige at komme til.
==
=== Etiketten ===
Etiketten har gennemlevet en stor udvikling fra at være en simpel papiretiket til i dag at være en farvestrålende dekoration og endda informationsetiketter. Der er kommet flere funktioner som banderole og forsegling. Sidste skridt i udviklingen er RFID-etiketten, der har en microchip indlagt, hvortil man kan skrive og læse en mængde information.
=== Etiketteringsmaskiner ===
For 30 år siden var de første maskiner til mærkning af produkter enkle i deres opbygning. De kunne kun påsætte en etikette. Senere fik etiketteringsmaskiner flere kontrolfunktioner, hvor eksempelvis den første løsning på mærkning med variable oplysninger, grafik og stregkoder var en dot-matrix nåleprinter. Senere kom Thermo-printere, der kunne trykke på termofølsomt etiketmateriale. Thermo-printere, som overfører farven til papiret ved hjælp af varme, er i dag de mest anvendte printere.
== Forskellige former for mærkning ==
=== Direkte mærkning ===
Mærkning af produkter foregår her typisk ved, at produkterne kører på en transportør, hvor man dispenserer etiketten med samme hastighed som emnet. Løsningen bliver især anvendt inden for medicinalindustrien og fødevare-/ konsumindustrien på fx små glas, små æsker, ampuller, plasticbeholdere, bægre, dåser, malerspande, dunke, flasker og batterier.
===
Man benytter indirekte etikettering, når etiketpåsætningsstedet ikke er direkte tilgængeligt. Det kan fx være, når formen ikke gør det muligt at påsætte etiketten direkte, eller emnet er i stilstand i etiketteringspositionen. Her kan man i stedet sætte etiketten på ved hjælp af en applikator.
=== Wrap around mærkning ===
På runde og cylindriske produkter, hvor etiketten skal gå helt eller delvist rundt om produktet, kan man anvende wrap around etikettering. Princippet er, at man sætter emnet i rotation og dispenserer etiketten på produktet, mens det roterer.
== Særlige forhold ==
[[Kategori:Konservering]]▼
Særlige forhold man skal være opmærksom på ved mærkning af produkter, er:
Er etiketten optimal med hensyn til tykkelse og materialevalg?
Er etiketmaterialet egnet til print?
Er klæbestoffet korrekt til den valgte opgave?
Passer klæbestoffet til emnets overflade?
=== Korrekt påsætning ===
Et produkts geometri er af stor betydning for en perfekt etikettering, hvor plane flader naturligvis er det optimale.
Flere faktorer kan øge risikoen for, at mærkningen af et produkt bliver unøjagtig. Eksempelvis:
Hvis der er risiko for statisk elektricitet, hvilket fx kan være tilfældet, hvis produktet eller etiketten er af plast.
Hvis man påsætter transparente etiketter, er det vigtigt at være opmærksom på, at eventuelle luftbobler ikke bliver tilbage under etiketten, og at klæbestoffets kontakt med produktets overflade ikke udvikler luftlommer på grund af en kemisk reaktion.
Derudover er det - uanset om der er tale om mærkning af spande, dåser, engangssprøjter, kasser, paller eller andet, er det afgørende, at man får udført opgaven med den rette kombination af etikette og etiketteringsmaskinen.
[[en:Packaging and labeling]]
| |||