Hjalmar Hammarskjöld: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 7:
[[1901]] udnævntes Hammarskjöld til [[justitsminister]], men tog allerede [[afsked]] som sådan [[1902]], hvorefter han blev præsident for [[Göta Hofret]], [[1905]] [[kultusminister]] i [[koalition]]skabinettet [[Christian Lundeberg|Lundeberg]], var en af de 4 svenske delegerede ved [[Unionskonferencen i Karlstad]], [[1905]] [[minister]] i [[København]], [[1907]] [[landshøvding]] i Upsala. I begyndelsen af [[1914]] blev Hammarskjöld [[statsminister]] — tillige fra [[17. februar]] til [[15. august]] samme år [[finansminister]] — og ledede som regeringens chef Sveriges politik i [[1. verdenskrig|Verdenskrigens]] første år indtil sin afgang den [[30. marts]] [[1917]].
I litteraturen debuterede Hammarskjöld med en meget lovende [[monografi]] ''Om fraktaftalet och dess vigtigsta rättsföljder'' (1886), der efterfulgtes af ''Om grufregal och grufegendom i allmänhet enligt svensk rätt'' (1891), ''Om inrättande af en administrativ högsta domstol eller regeringsrätt. Underdånigt betänkande'' (1907), mindre afhandlinger, [[anmeldelser]], lovudgaver og lignende, samtlige særprægede ved skarphed i tanke og præcision i udtryk. Som diskussionsemne til 6. nordiske juristmøde i [[Kristiania]] (1887) forfattede Hammarskjöld ''Hvilken rätt at söka godtgörelse ur bolagsmännens enskilda tillgångar bör tilkomma ett s. k. handelbolags borgenärer?''
▲fællesnordiske Lovgivningsarbejde har H.
deltaget, saaledes som Formand for de sv.
Delegerede i den skandinaviske
Line 51 ⟶ 39:
[[Kategori:Sveriges statsministre]]
[[Kategori:Justitsministre fra Sverige]]
[[Kategori:Undervisningsministre fra Sverige]]
[[Kategori:Kirkeministre]]
[[Kategori:Finansministre fra Sverige]]
[[Kategori:Jurister fra Sverige]]
[[Kategori:Ansatte ved Uppsala Universitet]]
| |||