Hjalmar Hammarskjöld: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 9:
I litteraturen debuterede Hammarskjöld med en meget lovende [[monografi]] ''Om fraktaftalet och dess vigtigsta rättsföljder'' (1886), der efterfulgtes af ''Om grufregal och grufegendom i allmänhet enligt svensk rätt'' (1891), ''Om inrättande af en administrativ högsta domstol eller regeringsrätt. Underdånigt betänkande'' (1907), mindre afhandlinger, [[anmeldelser]], lovudgaver og lignende, samtlige særprægede ved skarphed i tanke og præcision i udtryk. Som diskussionsemne til 6. nordiske juristmøde i [[Kristiania]] (1887) forfattede Hammarskjöld ''Hvilken rätt at söka godtgörelse ur bolagsmännens enskilda tillgångar bör tilkomma ett s. k. handelbolags borgenärer?''
 
Også i det fællesnordiske [[lovgivning]]sarbejde har H.Hammarskjöld deltaget, således som formand for de svenske delegerede i den skandinaviske
[[obligationsret]]skomité af 1901 og 1910—14. Han var medlem af ''Institut de droit international'' og af den permanente voldgiftsdomstol i [[Haag]], var Sveriges første delegerede på den anden fredskonference i Haag 1907 og var i kraft af sin europæiske anseelse meget benyttet som voldgiftsdommer i mellemfolkelige tvistemål — Casablanca-sagen mellem [[Frankrig]] og [[Tyskland]] [[1909]], spørgsmålet om Grisebåerne
deltaget, saaledes som Formand for de sv.
mellem Sverige og [[Norge]] 1909, sagen om "Carthago" og andre. Fartøjer mellem Frankrig og [[Italien]] 1913 —, han var delegeret ved de
Delegerede i den skandinaviske
svensknorsk-[[Rusland|russiske]] forhandlinger om [[Spitzbergen]] [[1910]] og [[1912]], gormand for den permanente [[Kina|kinesisk]]-[[USA|nordamerikanske]] undersøgelseskommission 1916 o. s. fr. Medlem af [[det svenske Akademi]] blev han 1918.
Obligationsretskomité af 1901 og 1910—14. H. er Medlem af
Institut de droit international og af den
permanente Voldgiftsdomstol i Haag, var Sveriges
første Delegerede paa den anden
Fredskonference i Haag 1907 og har i Kraft af sin
europæiske Anseelse været meget benyttet som
Voldgiftsdommer i mellemfolkelige Tvistemaal
— Casablanca-Sagen mellem Frankrig og
Tyskland 1909, Spørgsmaalet om Grisebaaerne
mellem Sverige og Norge 1909, Sagen om
»Carthago« o. a. Fartøjer mellem Frankrig og
Italien 1913 —, han var Delegeret ved de
svensknorsk-russiske Forhandlinger om Spitzbergen
1910 og 1912, Formand for den permanente kinesisk-nordamerikanske
Undersøgelseskommission 1916 o. s. fr. Medlem af [[det svenske Akademi]] 1918.
 
{{Arvefølge|[[Sveriges statsministre|Sveriges statsminister]]<br />1914–1917|[[Karl Staaff]]<br />1911–1914|[[Carl Swartz]]<br />1917–1917}}