Hjalmar Hammarskjöld: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 9:
I litteraturen debuterede Hammarskjöld med en meget lovende [[monografi]] ''Om fraktaftalet och dess vigtigsta rättsföljder'' (1886), der efterfulgtes af ''Om grufregal och grufegendom i allmänhet enligt svensk rätt'' (1891), ''Om inrättande af en administrativ högsta domstol eller regeringsrätt. Underdånigt betänkande'' (1907), mindre afhandlinger, [[anmeldelser]], lovudgaver og lignende, samtlige særprægede ved skarphed i tanke og præcision i udtryk. Som diskussionsemne til 6. nordiske juristmøde i [[Kristiania]] (1887) forfattede Hammarskjöld ''Hvilken rätt at söka godtgörelse ur bolagsmännens enskilda tillgångar bör tilkomma ett s. k. handelbolags borgenärer?''
Også i det fællesnordiske [[lovgivning]]sarbejde har
[[obligationsret]]skomité af 1901 og 1910—14. Han var medlem af ''Institut de droit international'' og af den permanente voldgiftsdomstol i [[Haag]], var Sveriges første delegerede på den anden fredskonference i Haag 1907 og var i kraft af sin europæiske anseelse meget benyttet som voldgiftsdommer i mellemfolkelige tvistemål — Casablanca-sagen mellem [[Frankrig]] og [[Tyskland]] [[1909]], spørgsmålet om Grisebåerne
mellem Sverige og [[Norge]] 1909, sagen om "Carthago" og andre. Fartøjer mellem Frankrig og [[Italien]] 1913 —, han var delegeret ved de
svensknorsk-[[Rusland|russiske]] forhandlinger om [[Spitzbergen]] [[1910]] og [[1912]], gormand for den permanente [[Kina|kinesisk]]-[[USA|nordamerikanske]] undersøgelseskommission 1916 o. s. fr. Medlem af [[det svenske Akademi]] blev han 1918.
{{Arvefølge|[[Sveriges statsministre|Sveriges statsminister]]<br />1914–1917|[[Karl Staaff]]<br />1911–1914|[[Carl Swartz]]<br />1917–1917}}
| |||