Freden i Tartu (Sovjetunionen-Finland): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
RedBot (diskussion | bidrag)
m Restoversættelse og wikilinks. "Sovjetrusland" var betegnelsen for Rusland efter bolsjevikkernes magtovertagelse ved Oktoberrevolutionen i 1917 indtil dannelsen af Sovjetunionen i 1922.
Linje 1:
'''Fredsaftalen i Tartu''' (også kaldet '''Freden i Dorpat''') undertegnedes af [[Finland]] og [[Russiske SFSR|Sovjetrusland]] i [[Dorpat]] (Tartu i Estland) den [[14. oktober]] [[1920]]. I aftalen enedes man om grænsedragningen mellem landene og om etat stoppe krigen mellem de to lande.
 
== Fredsforhandlingerne ==
[[Fil:Tarton rauha.png|150px|right|thumb|Grænserne fra fredsaftalen i Tartu.]]
 
De finske og sovjetrussiske delegationer mødtes den 12. april 1920 for at drøfte en [[våbenstilstand]] ved [[Rajajoki]], men forhandlingerne brød sammen efter to uger, efter someftersom man ikke kunne komme overens. Finland ønskede, at et demilitariseret område ved grænsen, som skulle omfatte [[Hvidekarelen]]s og [[Aunus]] nordlige dele, den del af [[Ingermanland]] som fandtes nord for floden [[Neva]], skulle tilfalde landet. Sovjetrepublikken RuslandSovjetrusland ville på sin side have, at man skulle tage udgangspunkt i den grænse, som var gældende i [[1914]], ikke medregnet [[Repola]] og [[Porajärvi]], hvis fremtid skulle aftales separat.
 
Fredsforhandlingerne i Tartu indledtes den 12. juni 1920. Den finske delegation blev ledet af [[Juho Kusti Paasikivi]]. Regeringen framførtefremførte som sit ønske, at [[Petsamo]] og [[Kolahalvøen]] skulle tilfalde Finland, samt at grænsen til Sovjetrusland skulle drages langs linjen [[Ladoga]]-[[Svir]]-[[Onega]]-[[Hvidehavet]], idet Østkarelens[[Østkarelen]]s befolkning skulle få mulighed for selv at beslutte sin skæbne ved en folkeafstemning. Lige inden, at forhandlingerne indledtes, besatte den russiske sovjetrepublikSovjetrusland [[Murmanskbanen]] og området fra denne mod Finland, og udråbte den Karelske Arbejderkommune. Ifølge russerne viste dette, at den østkarelske befolkning nu havde udøvet sin selvbestemmelsesret.
 
I begyndelsen behandlede man kun områdespørgsmål efter someftersom russerne holdt fast på sine krav om 1914 års grænser-grænserne. Da de russiske styrker trængte frem mod [[Warszawa]] i 1920, blev forhandlingerne afbrudt i to uger. Under dennedet tidtidspunkt slækkede præsident [[Ståhlberg]] på de finske krav. Finland villeønskede fortsat, at befolkningen i Petsamo, Repola og Porajärvi selv skulle bestemme deres fremtid selv, men at man kunne være fleksibel i spørgsmålet om Østkarelen. Da forhandlingerne genoptoges, trak den finske delegation bevidst diskussionerne i langdreaglangdrag, efter someftersom man forventede, at verdenssituationen skulle blive klarere. Til sidst, den 9. august gav udenrigsminister [[Rudolf Holsti]] den finske delegation mandat til at indlede forhandlingerne for alvor, efter someftersom Polen havde afsluttet sine forhandlinger med den russiske sovjetrepublikSovjetrusland. De polske styrker havde formået at drive de russiske tropper ud af deres land og i og med dettedermed begyndte også de russiske standpunkter at blive opblødet, og man begyndte at nærme sig kompromisser. VåbenstilstandVåbenstilstanden blev indgået mellem Finland og den Russiske sovjetrepublikSovjetrusland den 13. august. Sovjetrepublikken RuslandSovjetrusland var rede til at overdrage Petsamo til Finland, hvorved Finland skulle afstå fra Repola og Porajärvi. Fredsaftalen i Tartu blev endelig indgået den 14. oktober. Aftalen ratificeredes i den finske rigsdag i december. 30 rigsdagsmedlemmer stemte imod aftalen.
 
Sovjetrepublikken RuslandSovjetrusland anerkendte det autonome Storfyrstendømme Finlands grænser fra år 1812, som i hovedtræk fulgte [[Freden i Stolbova|StolbovafredenStolbovafredens]]s grænsedragning, og overlod [[Petsamo]] til Finland. Zar [[Alexander 2. af Rusland|Alexander 2.]] havde i [[1864]] tillagttildelt dette område til Finland efter, at [[Systerbäck]] på [[Det Karelske Næs]] var blevet overdraget til Rusland. Finland lovede desuden at overdrage [[Repola]] og [[Porajärvi]], som man havde besat under [[Viena-ekspeditionen|Viena-]] og [[Aunus-ekspeditionen|Aunusekspeditionerne]]. Dette harmede den tilsattefungerende [[Finlands len|lensmand]] [[Bobi Sivén]] i den grad, at han skød sig selv. Til trods for, at freden i Tartu blev relativt fordelagtig for Finland, anså dele af højrehøjrefløjen, især det [[Akademiske Karelen-Selskab]], som blev grundlagt 1922, at det var en "skammelig fred", efter someftersom [[Storfinland]] ikke var blevet en realitet.
 
=== Den finske delegation ===
Linje 38:
Allerede i aftalens indledende tekst bekræftes Finlands selvstændighed fra 1917, og Ruslands bekræftelse af det autonome storfyrstendømmes grænser. Videre udtrykkes begge siders ønske om at afslutte den krig, som var indtrådt mellem de to stater, og endeligt løse de spørgsmål, som var opstået mellem Finland og Rusland.
 
I den første artikel erklærer man, at krigstilstanden ophævedes med aftalen. Den anden artikel fastlægger grænsen og den tredje vandområdernes deling. I den fjerde artikel overlader Rusland Petsamo til Finland. I den femte enes man om grænsegang. Den sjette stilles krav om finske orlogsfartøjer[[orlogsfartøj]]er i [[Ishavet]], den syvende paragraf behandler fiskerettigheder. Den ottende paragraf gav russerne [[Transithandel|transitret]] gennem Petsamo til Norge og omvendt. I den niende gaves befolkningen i Petsamo ret til at vælge mellem finsk eller russisk medborgerskab. I den tiende aftales, at Repola og Porajärvi overdrages til Rusland, hvor de indføjes i det autonome område Østkarelen, og den elfteelvte beskriver fremgangsmåden for overdragelserne. Den tolftetolvte definiererdefinerer neutralisering af østersøområdet og i de 13:e–15:e.–15. artikler lover Finland at neutralisere visse øer i den [[Finske Bugt]]. I den 16:e. enedes man om en delvis neutralisering af Ladoga. I den 24:e. enedes man om begge siders krigserstatninger. De 25:e–28:e.–28. og 31:e–32:e.–32. behandlede økonomiske detaljer.
 
==Eksterne henvisninger==