Uddannelse: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robot tilføjer se:Skuvlejupmi
Xqbot (diskussion | bidrag)
m r2.7.3) (Robot tilføjer as:শিক্ষা; kosmetiske ændringer
Linje 1:
'''Uddannelse''' er et udtryk, der både benyttes om den uformelle læring af [[færdighed]]er, [[viden]] og [[holdning (mening)|holdninger]] og de [[uddannelsesinstitution]]er, som udbyder formelle uddannelsestilbud. Det kan foregå på meget specifikke, målrettede områder, eller det kan være mere grundlæggende og mindre [[håndgribelig]]t: at få [[erfaring]], god [[dømmekraft]] og [[visdom]], eller med et andet ord [[almen dannelse]].
 
== Den uformelle læring ==
 
''Den uformelle'' læring begynder det øjeblik, et barn fødes og fortsætter hele livet. For nogle er kampene og triumferne i det daglige liv meget mere lærerige end en formel skolegang (Eller som [[Mark Twain]] siger: "Jeg lader aldrig skolen komme i vejen for min uddannelse"). [[familie (menneske)|Familiemedlemmer]] har en stor uddannende indflydelse - ofte mere end de selv indser – selv om familiens uddannende indflydelse er meget uformel. Familiens påvirkning af et barn betegnes også som [[socialisering]].
 
== Den formelle uddannelse ==
 
En formel uddannelse foregår normalt i [[uddannelsesinstitutioner]], som [[samfund]]et stiller til rådighed for borgerne, især børn og unge. Institutionerne er organiserede i [[uddannelsessystem]]et, som normalt inddeles i kategorier efter uddannelsens niveau, art og længde. En formel uddannelse har fordelen af at være rimeligt systematisk og grundig. Kritikere har altid fremhævet, at de, der sørger for uddannelsen, hvad enten det er kirken, staten eller en anden institution, næsten altid vil forsøge at danne de studerende efter egne idealer. Det er formentlig uundgåeligt, at uddannelse bliver vævet sammen med normer, men man kan kræve, at systemet vedstår sig de normer, som lægges ned i uddannelsen (i Danmark sker det f.eks. gennem skolelovens krav om opdragelse til en demokratisk holdning).
 
== Samspillet mellem undervisning og læring ==
 
Uddannelse består dels af personens egen [[læring]] og dels af den [[undervisning]], man har modtaget. Læring vil ofte være tilfældig og interessebetonet, mens undervisning som regel er systematisk og bestemt af [[pligt]]. Det er en klassisk diskussion, om det ene eller det andet giver mest udbytte i form af et øget uddannelsesniveau, og i [[Danmark]] har modsætningerne været eksemplificeret med ''den [[sorte skole]]'' på den ene side og [[N.F.S. Grundtvig|Grundtvig]] samt [[Christen Kold|Kold]] på den anden.
Linje 37:
* [[Uddannelsesinstitution]], [[efteruddannelse]], [[videreuddannelse]], [[aftenskole]], [[akademi]], [[handelsskole]], [[elev]], [[lektor]], [[professor]], [[dekan]], [[adjunkt]], [[rektor]], [[institut]], [[Fakultet (universitet)|fakultet]], [[lektorat]], [[adjunktur]], [[doktorat]], [[doktor]], [[doktorgrad]], [[doktorafhandling]], [[Ph.d.]], [[forskningslegat]], [[Legat (pengegave)|legat]], [[lærerseminarium|seminarium]], [[skolar]], [[læreanstalt]], [[intelligens]], [[intelligent]], [[navigationsskole]], [[Elev- og studenterbevægelsen]], [[dannelse]], [[ikke-formel uddannelse]]<ref name='ikke-formel' />, [[formel uddannelse]]<ref name='ikke-formel' />, [[uformel uddannelse]] <ref name='ikke-formel' />.
 
== Referencer ==
<div class='references-small'>
<references/>
Linje 54:
[[an:Educación]]
[[ar:تعليم]]
[[as:শিক্ষা]]
[[ast:Educación]]
[[az:Təhsil]]