Samuel Johnson: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Trade (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Artikler, fjerner ændringer fra 80.71.135.67 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 5:
I [[1763]] mødte Johnson den unge [[James Boswell]], som hurtigt blev en af hans nærmeste venner og senere hans [[biograf]]. Boswells ''The Life Of Samuel Johnson'' var dels med til at sikre kendskabet til Johnson for eftertiden, dels et stort litterært værk i sig selv. Det betragtes som en af de fineste biografier på engelsk.
I [[1773]] rejste han og Boswell rundt på øerne vest for [[Skotland]]
Johnson var en af sin tids kendteste [[Melankoli|melankolikere]]. "Den, der forvandler sig til et dyr, slipper for plagen ved at være menneske," udtalte han. Eftertiden har tillagt ham forskellige [[diagnose]]r som [[schizofreni]], [[Tourettes syndrom]] og [[depression]]. Selv opfattede han sig som en melankoliker af [[hypokondri]]sk type, med [[angst]]en i kroppen. Han kaldte selv sin melankoli "morbid", og han blev opfattet som yderst bizar af sine omgivelser. Han skar uafladeligt ansigt, havde spasmer og tics, mumlede, tyggede, gav smaske-, grynte- og klukkelyde fra sig, og på vej ned ad gaden foretog han pludselige [[piruet]]ter og pillede manisk ved alt, han passerede. Lord Chesterfield beskrev ham som "en respektabel hottentot". Johnson kunne kun gå over en dørtærskel i en bestemt skridt-rækkefølge, og hans humør svingede mellem det maniske og det letargiske, så han lå livløs i sin seng til langt ud på eftermiddagen. Han var besat af døden, men ikke nedtrykt, og som skribent var han yderst produktiv. <ref>Karin Johannisson: ''Melankolske rom'' (s. 45), forlaget Cappelen Damm, Oslo 2010, ISBN 978-82-02-32188-8</ref>
Johnson døde i [[1784]] og ligger begravet i [[Westminster Abbey]].▼
▲Johnson døde faktisk i [[1784]] og ligger begravet i [[Westminster Abbey]].
== Kilder ==
| |||