Fløjtenist: Forskelle mellem versioner

[[Albert Roussel]] har skrevet et værk ved navn ''[[Joueurs de flûte]]'', der består af fire små stykker, der hver har at gøre med en fløjtenist hhv. Pan, Krishna, Tityre (hyrde i [[Publius Vergilius Maro|Vergils]] [[Bucolica]]) og Mr. de la Peujaudi (helten i et værk af [[Henri de Régnier]]). Også andre har skrevet værker for fløjte navngivet efter fløjtenister, dette gælder som oftest Pan, men også nymfen [[Syrinx (mytologi)|Syrinx]], som Pan forvandlede til strå og derefter brugte som fløjte, har givet navn til det meget kendte stykke ''[[Syrinx]]''.<ref>{{kilde www|url=http://www.mostlywind.co.uk/legends.html|titel=Fløjtelegender|besøgsdato=21. januar 2009|forfatter=Carole B. Miller|udgivelsesdato=18. marts 2006|kommentar={{en sprog}}}}</ref>

Fra [[1200-tallet]] dukkede fløjtenisterne op som underholdere i samspil med [[fiddel|fidler]], og de begyndte desuden at medvirke ved militære aktioner.<ref>Powell, s. 20-21</ref> I 1400-tallet havde schweiziske tropper fløjtenister ansat til sammen med trommeslagere at signalere forskellige meddelelser.<ref>Powell, s. 27</ref> Senere, i 1600-tallet, havde fløjten fået en sådan standard,<ref group=n>Tidligere havde fløjtens ringe udformning været en hindring, idet lydkvaliteten var uberegnelig.</ref> at man blandt andet hos [[adel]]en ansatte fløjtenister som underholdere, hvor de spillede i små ensembler.<ref>Powell, s. 39 og 42-44</ref> Det er formentligt først, da fløjter begynder at optræde i fransk og tysk opera- og kammermusik i slutningen af det [[17. århundrede]],<ref>[http://www.flutehistory.com/Timelines/index.php3 1600-tallet på flutehistory.com]</ref> at fløjtenisterhvervet bliver en egentlig profession. Her var kommet materiale nok til at have personer ansat til kun at spille fløjte, hvor de tidligere havde måttet spille flere instrumenter.

Fra 1700-tallet begyndte fløjtenisterne at få et solorepertoire<ref name=1700-tal>[http://www.flutehistory.com/Timelines/index.php3 1700-tallet på flutehistory.com]</ref> og blev samtidig fast inventar i [[symfoniorkester|symfoniorkestre]]. Det blev muligt at skabe sig en karriere som fløjtenist, hvor [[Friedrich Dülon]] anses som en af de første prominente fløjtenistvirtuose.<ref name=1700-tal /> [[François Devienne]] og [[Antoine Hugot]] blev som nogle af de førende fløjtenister i slutningen af det 18. århundrede ansat ved det nyoprettede [[Conservatoire de Paris]] som professorer.<ref name=1700-tal /> I løbet af 1800-tallet kom der flere professionelle fløjtenister, og med den selv udøvende fløjtenist [[Theobald Böhm]]s forbedringer af fløjten midt i det 19. århundrede var vejen banet for endnu mere aktivitet inden for fløjtenistverdenen. Conservatoire de Paris forblev stedet, hvorfra fløjtetraditionen blev angivet, og med ansættelsen i [[1893]] af fløjtenisten [[Paul Taffanel]] som professor blev den retning, der i dag kaldes ''"[[franske fløjteskole|Den Franske Skole'']]" og kendetegner fløjtespillet klang- og stilmæssigt i både USA og Europa, påbegyndt udformet.<ref>{{kilde www|url=http://www.flutehistory.com/Players/Paul_Taffanel/index.php3|titel=Claude-Paul Taffanel på flutehistory.com|besøgsdato=26. januar 2009}}</ref><ref>{{kilde www|url=http://www.flutehistory.com/Playing/Frenchschool.php3|titel=Den Franske Skole på flutehistory.com|besøgsdato=26. januar 2009}}</ref> Hvor engelske og tyske trendsættere, henholdsvis [[Charles Nicholson]] og [[Johann Joachim Quantz|J.J. Quantz]], blandt andet var fortalere for et [[vibrato]]frit udtryk,<ref group=n>En sådan spillestil har blandt de faste symfoniorkesterinstrumenter kun vundet indpas blandt [[klarinettist]]erne, der stort set aldrig bruger vibrato, og til dels blandt [[saxofonist]]er, der bruger det mere sparsomt.</ref> blev eleverne fra den Franske Skole uddannet med en let, vibrerende klang, der omkring [[1960]] havde spredt sig til resten af [[Vesten]].<ref>{{kilde www|url=http://www.flutehistory.com/Playing/NationalStyles.php3|titel=Trends i forskellige lande på flutehistory.com|besøgsdato=26. januar 2009}}</ref>

Nogle fløjtenister blander også den klassiske musik med nyere eller alternative genrer som for eksempel [[Robert Dick]] (f. 1950), en fløjtenist og komponist, der får inspiration fra jazz og østlig musik samt eksperimenterer med nye teknikker,<ref>[http://www.flutehistory.com/Players/Robert%20Dick/index.php3 Robert Dick på flutehistory.com]</ref> og [[Greg Patillo]], der efter en karriere i symfoniorkestre nu optræder som [[fløjtebeatboxing|beatboxing-fløjtenist]].<ref>{{cite web |title=INK; A Flute With a Beat, and You Might Dance to It |url=http://www.nytimes.com/2007/05/22/nyregion/22ink.html|first=David K |last=Randall |date=[[2007-05-22]] |accessdate=2007-06-19}}</ref><ref>[http://www.youtube.com/user/freedomworksfilms Greg Patillos videoer] på [[YouTube]]</ref>

Der er kun få fløjtenister, der som [[pianist]]er også er komponister, men blandt disse er den [[Danmark|danske]] [[Joachim Andersen]], der udover at være udøvende fløjtevirtuos også komponerede for instrumentet. Selvom der ikke er mange fløjtenister, der skriver værker for fløjten, er der ikke mangel på materiale, som der er for [[saxofonist]]er, der derfor ofte låner kompositioner skrevet for tværfløjten.<ref>{{kilde www|url=http://www.jayeaston.com/Saxophonist_resources/saxophone_rep_index.html|titel=Klassisk saxofonrepertoire|besøgsdato=19. december 2008|kommentar=Citat: "...baroque, classical, and romantic works originally written for violin, flute, cello, etc. [...] they are an important part of a saxophonist's repertoire and musical education"}}</ref><ref>{{kilde www|url=http://www.classicalsaxophonist.com/repertoire.html|titel=[[Anders Lundegård]]s repertoire|besøgsdato=19. december 2008}}</ref> Mange store komponister har skrevet værker for fløjte, dette gælder både [[Wolfgang Amadeus Mozart]] og [[Antonio Vivaldi]] samt mange nyere komponister. Tværfløjtenister, der specialiserer sig i [[barokken|barokmusik]], må dog ofte ty til at opføre stykker skrevet til blokfløjten eller af og til violinen. Dette skyldes, at der ikke er meget barokmusik, der er skrevet for tværfløjte, og at blokfløjten så er nærliggende, eftersom den ligger relativt tæt på tværfløjten rent teknisk. Væsentligt sværere bliver det, hvis man giver sig i kast med værker for [[violin]], hvilket fløjtenister til tider bliver udsat for grundet det lignende tonelejde.

Mange fløjtenister videreuddanner sig efter endt færdiguddannelse på konservatorierne og en kortere eller længere karriere.<ref>Lise Stolarczyks bog ''Spil! Studér!! Undervis!!! - om at leve sammen med sin fløjte'' indeholder mange fløjtenistportrætter, hvor en stor del har videreuddannet sig, se bl.a. artiklerne om [[Thomas Jensen (fløjtenist)|Thomas Jensen]] og [[Toke Lund Christiansen]].</ref> En af grundene til at videreuddanne sig er at fordybe sig i sit instrument og hente inspiration fra nogle af de mest anerkendte fløjtenister. På den måde er der blevet opbygget et slags stamtræ over fløjtenister angående deres læremestre, hvor en stor del af alle professionelle fløjtenister er forbundet via deres lærere.<ref>{{kilde www|url=http://www.geocities.com/demifair/US-BritFFT.html|titel=Stamtræ over fløjtenister (USA, Storbritannien og Frankrig)|besøgsdato=14. december 2008}}</ref> Stamtræet begynder med de tidligste professorer i fløjte på [[Conservatoire de Paris]], hvorfra fløjtenisttraditionen udsprang. En større undersøgelse er foretaget i USA, hvor det har vist sig, at 91% af alle nulevende fløjtenister i USA har studeret hos [[Georges BarréreBarrère]], hans studenterelever og deres studenterelever.<ref>{{kilde www|url=http://www.ohiolink.edu/etd/send-pdf.cgi?osu1054645874|titel=FLUTISTS’ FAMILY TREE: IN SEARCH OF THE AMERICAN FLUTE SCHOOL|forfatter=Demetra Baferos Fair, M.M.|udgiver=The Ohio State University|udgivelsesdato=2003|besøgsdato=16. december 2008|kommentar=s. ii, {{en sprog}}}}</ref>

Man kan som fløjtenist deltage i en række konkurrencer for dermed at vinde priser, hvilket medvirker til international anerkendelse. Heriblandt er den internationale [[Carl Nielsen]]-[[Carl Nielsen Internationale Musikkonkurrence|fløjtekonkurrence]], der afholdes hvert fjerde år i Odense,<ref>[http://www.odensesymfoni.dk/cncomp/show/danish/flute.aspx odensesymfoni.dk]</ref> [[jean-Pierre Rampal Fløjtekonkurrence|en konkurrence]] i [[Paris]] navngivet efter [[Jean-Pierre Rampal]] for unge fløjtenister (under 30 år)<ref>[http://www.civp.com/rampal/rampalgb/arampalgb.html civp.com]</ref> og en konkurrence i [[Kobe]], [[Japan]]<ref>[http://www.city.kobe.jp/cityoffice/17/040/kifc/ city-kobe.jp]</ref> samt en række andre.<ref>[http://www.fmcim.org/comp/comp_list.php?yearat=AY&discipline=14&country=AC&lang=en&menu=1 fmcim.org] ([[World Federation of International Music Competitions]])</ref> Det er desuden muligt for en fløjtenist at blive nomineret til en [[Grammy Award]], hvilket danske [[Ulla Miilmann]] beviste, da hun i [[2006]] blev nomineret til Bedste Instrumentalsolistudførelse med Orkester.<ref>[http://www.grammy.com/Grammy_Awards/49th_Show/list.aspx#30 grammy.com]</ref>