J.L. Ussing: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
by
Linje 5:
Johan Louis Ussing var søn af [[etatsråd]], fhv. kontorchef under magistraten Johannes Hjort Ussing (1787 - 1866) og Esperance Tolerance, født Balle (1789 - 1839). Han blev student [[1836]] fra [[Metropolitanskolen]], hvor han blandt sine lærere særlig havde haft gavn af B. Borgens undervisning. Han studerede filologi og fik lejlighed til blandt andet at høre [[P.O. Brøndsted]]s forelæsninger over græske [[tragedie]]r og [[F.C. Petersen]]s solide, men noget tørre kollegier over klassisk arkæologi, særlig [[mytologi|kunstmytologi]]. Ussing blev filologisk kandidat [[1842]], og efter [[Johan Nicolai Madvig]]s tilskyndelse satte han studiet af arkæologien som sin fremtidsopgave med det håb at blive Brøndsteds efterfølger (denne døde 1842). [[Niels Laurits Høyen]] blev den lærer, som fik den største betydning for hans udvikling; under Høyens vejledning studerede han [[kunsthistorie]] som arkæologiens vigtigste grundlag.
 
I [[1844]] disputerede Ussing for [[magistergrad]]en med en arkæologisk afhandling (''De nominibus vasorum Graecorum''), og en måned efter disputatsen tiltrådte han en udenlandsrejse til [[Italien]], [[Sicilien]], [[Grækenland]] og [[Tyrkiet]]. I [[Rom]] i det arkæologiske institut traf han tyske lærde som E.[[Emil Braun]], [[Wilhelm Henzen]] og [[Heinrich Keil]], [[Ludolf Stephani]], [[Theodor Mommsen]] og den gamle [[Friedrich Gottlieb Welcker]] og skrev i ''Annali dell’ Instituto'' (1845) en lille afhandling.
 
Fra rejsen i Grækenland og Tyrkiet har Ussing selv givet en række skildringer. ''Rejsebilleder fra Syden'' (1846-47), som især er interessant for dens skildring af [[Thessalien]], hvor han omhyggelig havde gennemrejst hele landet for at danne sig en selvstændig mening om oldtidsbyernes beliggenhed og optegne antikke indskrifter. Overordnet set er Ussings vigtigste og bedste arkæologiske arbejder bygget på studierne fra denne store rejse. ''Inscriptiones Graecae ineditae'' (1847) beskrev de græske indskrifter, han havde fundet på rejsen. ''De Parthenone eiusque partibus'' (universitetsprogram 1849) fastslår den inddeling af rummene i det berømte [[Parthenon]] på [[Athens Akropolis]], som siden ved [[William Dörpfeld]]s fremstilling almindeligvis anses for den rette. Dertil kommer så den nævnte beskrivelse af undersøgelsesrejsen i Thessalien, som Ussing senere også udgav på tysk sammen med afhandlingen om Parthenon og endnu en afhandling i ''Griechische Reisen und Studien'' (Kbh. 1857).
 
== Ansættelse ved universitetet ==