Kulsvier: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ZéroBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (robot Tilføjer: ca:Carboner (feina)
Artikler (diskussion | bidrag)
m tilføjelse til tekst
Linje 2:
'''Kulsviere''' var de fagfolk, som omdannede [[træ (materiale)|ved]] til [[trækul]] gennem en [[tørdestillation]]. Det praktiske arbejde bestod i at sætte stakke af tætpakket træ, miler, op i skoven, at antænde en sagte ild og at passe [[ilt]]tilførslen gennem flere døgn. Derefter blev milen slukket, og når den var kold nok, blev den åbnet, og trækullet blev taget ud og kørt bort til anvendelse i fremstilling af [[glas]], [[metal]], [[krudt]] eller andet, der kræver ren forbrænding ved høj temperatur.
 
De udøvende var organiseret i sjak per område og/eller mile, og enderes leder afblev disse havde benævnelsenkaldt "myrekonge" efter den, for kulsvierne, så kendte myremalm; mosemalm.
 
Dette arbejdeArbejdet udsatte kulsvierne for aske og kulstøv, som satte sig fast alle vegne på kroppen. De blev sorte at se på, og dette i forbindelse med, at de boede og arbejdede udeni forskovene, langt fra det tætte og kontrollerede landsbysamfund fik den virkning, atblev kulsvierne blev betragtet som farlige og upålidelige (jf. omtalen af dem i [[folkeeventyr]]ene).
Kulsviernes arbejdspladser var desuden, med jævne mellemrum, et relativt løssluppent gildested for blandt andetandre samfundets ungdom i forbindelse med de mange håndværksmæssige sviredage,. hvilketDet har bidraget til deres problematisketvivlsomme anseelse. Kulsvirertro betød naiv kristendom, blind autoritetstro. En kulsvirer blev spurgt om, hvad han troede på. Svaret var "Det som kirken tror stillingpå".
 
== Litteratur ==
* [[Anders Uhrskov]], ''Kulsvierbogen : skildringer på nordsjællandsk folkemaal'', Hans Toftes Boghandel, 1967.
Valdemar Seeger, Kulsvierlandet, 1917
 
[[Kategori:Håndværk]]