Martin Knudsen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 41:
Fra 1917-1945 var Martin Knudsen sekretær for Videnskabernes Selskab. Baggrunden for hans engagement var den politiske situation ved 1. Verdenskrigs afslutning. Verdenskrigens gru gjorde sit til at ruske op i de herskende forestillinger om samfundets sociale og økonomiske organisation. I Rusland førte det som bekendt til revolution. Også på forskningens område var tilvante forestillinger vedrørende videnskabens institutionelle og organisatoriske former under forandring. Ligesom i udlandet trængte også i Danmark det spørgsmål sig på, om ikke forskningen under langt mere effektive og hensigtsmæssige former kunne dyrkes uden for universiteterne og de højere læreanstalter.
== Professor, rektor og forsker ved Københavns Universitet ==
I begyndelsen af 1900-t. udførte Martin Knudsen sideløbende med alle disse forenings og administrative opgaver banebrydende undersøgelser af luftarters egenskaber ved lave tryk, en indsats, hvis plads i fysikkens historie er markeret med Knudsen-tallet, der angiver forholdet mellem en luftarts fri middelvejlængde og beholderens udstrækning46udstrækning[46-50]. Hertz-Knudsen ligevægten var også en vigtig matematisk opstilling53,opstilling[53][54]. Julius Hartmann, der var professor ved Den Polytekniske Læreanstalt fra 1929, gav et vigtigt bidrag til magneto-hydrodynamikken; Hartmann-tallet karakteriserer således en viskøs, elektrisk ledende væske i et magnetfelt.
 
Martin Knudsens evner for eksperimental fysik og pædagogik stimulerede og var medvirkende til store forskningsmæssige landvindinger indenfor flere forskningsgrene, hvilket var ret præcist angivet i instituttets navn – Polyteknisk læreanstalt. I begyndelsen af 1960´erne da H.C. Ørsted Instituttet blev bygget, var der også bestræbelser i gang for at grundlægge et Martin Knudsen Institut for Faststoffysik. Drivkræfterne var prof. Henning Højgaard Jensen, prof. Verner Frank, prof. Niels I. Meyer mfl.[60,][97] – nok også prof. Niels Ovessøn Hofman-Bang? At instituttet ikke blev til noget havde givetvis med penge og politik at gøre60!? Martin Knudsen har således været katalysator til flot dansk grundforskning21grundforskning[21] – og Knudsen fortjener et indgående historisk studium, selv om han slet ikke er en ukendt størrelse indenfor international videnskabshistorie. Han vil også utvivlsomt blive husket under fejringen af 100-året for Solvay-konferencerne og hans bidrag er jo beskrevet, sommetider udførligt, i den historiske litteratur om disse konferencer81konferencer[81]. Men et fyldigere studium, der tager for sig Knudsens liv og karriere i sin helhed og i deres fulde sammenhæng ville oplagt være på sin plads. Martin Knudsen og Niels Bohr skønt det videnskabelige samarbejde81samarbejde[81-91,][93] tilsyneladende var anstrengt så fik familierne efterhånden gode relationer også efter Knudsens død82død[82-96]. Man kan håbe, at en videnskabshistoriker med tiden vil påtage sig denne opgave81opgave[81] – og det alt sammen startede på Nordfyn ved Hasmark, Enebærodde og Hofmansgave!
 
Martin Knudsens evner for eksperimental fysik og pædagogik stimulerede og var medvirkende til store forskningsmæssige landvindinger indenfor flere forskningsgrene, hvilket var ret præcist angivet i instituttets navn – Polyteknisk læreanstalt. I begyndelsen af 1960´erne da H.C. Ørsted Instituttet blev bygget, var der også bestræbelser i gang for at grundlægge et Martin Knudsen Institut for Faststoffysik. Drivkræfterne var prof. Henning Højgaard Jensen, prof. Verner Frank, prof. Niels I. Meyer mfl.60,97 – nok også prof. Niels Ovessøn Hofman-Bang? At instituttet ikke blev til noget havde givetvis med penge og politik at gøre60!? Martin Knudsen har således været katalysator til flot dansk grundforskning21 – og Knudsen fortjener et indgående historisk studium, selv om han slet ikke er en ukendt størrelse indenfor international videnskabshistorie. Han vil også utvivlsomt blive husket under fejringen af 100-året for Solvay-konferencerne og hans bidrag er jo beskrevet, sommetider udførligt, i den historiske litteratur om disse konferencer81. Men et fyldigere studium, der tager for sig Knudsens liv og karriere i sin helhed og i deres fulde sammenhæng ville oplagt være på sin plads. Martin Knudsen og Niels Bohr skønt det videnskabelige samarbejde81-91,93 tilsyneladende var anstrengt så fik familierne efterhånden gode relationer også efter Knudsens død82-96. Man kan håbe, at en videnskabshistoriker med tiden vil påtage sig denne opgave81 – og det alt sammen startede på Nordfyn ved Hasmark, Enebærodde og Hofmansgave!
== Kort fortalt om Martin Knudsen´s karriere: ==