Wikipedia

Transport i København: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m toge -> tog (begge er korrekt, men lad os nøjes med den ene)
EPO (diskussion | bidrag)
50.952 edits
m småret
Linje 1:
[[Fil:Vesterbrogade-kbh02.jpg|thumb|Vesterbrogade 2007.]]
'''Transport i [[København]]''' omhandler veje[[vej]]e, jernbaner[[jernbane]]r, havne[[havn]]e og lufthavne[[lufthavn]]e mm., som bruges til transport. i [[København]].
 
Udbygningen af deminfrastrukturen tager dels sigte på at betjene indbyggere og virksomheder i den stadigstadigt voksende by og, de mange [[Pendling|pendlende]] til den, og dels byens rolle som nationalt og internationalt trafikalt og politisk knudepunkt.
 
Indtil [[Københavns volde|voldenes]] fald i 1850'erne, var København af en sådan størrelse at langt det meste transport kunne klares til fods. Med voldenes fald og den industrielletiltagende revolution[[industrialisering]] voksede Københavnbyen og [[tog]], sporvogne[[sporvogn]]e, biler[[bil]]er, [[Cykel|cykler]] og busser[[bus]]ser blev introduceretintroducerede. I dag har København et fuldt udbygget transportnet, der ydermere omfatter [[s-tog]], [[Københavns Metro|metro]], [[Københavns Lufthavn|lufthavn]] og [[Københavns Havn|havn]], der kan transportere københavnerne på kryds og tværs af byen. Med lufthavnen som omdrejningspunkt fungerefungerer København som et trafikalt knudepunkt for det østlige [[Danmark]] og det sydlige [[Sverige]].
 
== Historie ==
Linje 10:
[[Fil:København1728modified roteret.jpg|thumb|upright|København 1728. Voldene er fuldt udbyggede. Denne omkreds udgjorde grænsen for København fra grundlæggelsen af Christianshavn i 1619 til voldenes fald i 1850'erne. Op på kortet er omtrent nordøst. Indenfor voldene er der omtrent 2,2 km fra nord til syd og 2,2 km fra øst til vest.]]
[[Fil:Noerrebrogade 1953 stadsingenioerenes direktorat kbh.jpg|thumb|upright|[[Nørrebrogade]] 1953. cykler og sporvogne dominerer gadebilledet.]]
Historisk skylder byen både sin position og sit navn havnen, hvorfra der siden den tidligere [[Middelalderen|middelalder]], og formentlig også endnu tidligere, var overfart til det dengang danske [[Skåne]]. Dertil kom så indenlands landevejene til de omkringliggende købstæder [[Helsingør]], [[Hillerød]], [[Frederikssund]], [[Roskilde]] og [[Køge]]. Som århundrederne skred frem, og København blev hovedstad, voksede byen sig imidlertid langt større end de andre købstæder - om end mere i indbyggertal end i geografisk udstrækning. For København var en befæstet by med [[Københavns volde|voldevoldanlæg]] og byporte[[byport]]e, som både rejsende og omegnens bønder, der ville ind og sælge deres varer, måtte passere. Noget der næppe har kunnet undgå at give trafikale problemer ved de store torvedage. Til daglig færdedes de fleste københavnere dog til fods. Byen var kun omkring 1,3 gange 13x1,1 km inden udvidelsen med [[Nyboder]], og kun omkring 2,2 gange 22x2,2 km efter udvidelsen med Nyboder og [[Christianshavn]]. Derudover havde kun få råd til at holde [[hest]] og [[Hestevogn|vogn]].
 
Fra slutningen af 1600-tallet skete der imidlertid flere tiltag, der vidner om øgede trafikale behov. Det første trafikreglement kom således i 1685. I 1706 indførtes [[bærestol]]e, hvor enkeltpersoner mod betaling kunne blive båret og derved slippe for datidens snavsede og mudrede gader. I 1820'erne kom [[hestedroske]]r til, der i 1841 fik selskab af hesteomnibusser. For dem der ville ud i landet og havde råd til det var de hestetrukne [[postvogn]]e muligheden. Disse blev dog i stor udstrækning udkonkurreret af [[jernbane]]rne, der fra 1847 holdt sit indtog på strækningen [[Vestbanen|København - Roskilde]]. Denne strækning var den anden danske jernbane. Den første var mellem [[Kiel]] og [[Altona]], som på det tidspunkt var dansk område. Strækningen havde et stop på [[Valby Station]], primært for at københavnerne kunne tage på søndagsture til [[Frederiksberg]]. Byens første [[Københavns Hovedbanegård|Hovedbanegård]] lå omtrent hvor den nuværende ligger, dog med sporene vinkelret på de nuværende spor, så sporene gik over det nuværende [[Halmtorvet]] og [[Sønder Boulevard]]. Banegården blev bygget i træ, da grundmurede bygninger ikke var tilladt uden for voldene.
 
For dem der ville ud i landet, og havde råd til det, var de hestetrukne [[postvogn]]e muligheden. Disse blev dog i stor udstrækning udkonkurreret af jernbanerne, der fra 1847 holdt sit indtog på strækningen [[Vestbanen|København - Roskilde]]. Denne strækning var den anden danske jernbane. Den første var mellem [[Kiel]] og [[Altona]], som på det tidspunkt var dansk område. Strækningen havde et stop på [[Valby Station]], primært for at københavnerne kunne tage på søndagsture til [[Frederiksberg]]. Byens første [[Københavns Hovedbanegård|hovedbanegård]] lå omtrent hvor den nuværende ligger, dog med sporene vinkelret på de nuværende spor, så sporene gik over det nuværende [[Halmtorvet]] og [[Sønder Boulevard]]. Banegården blev bygget i [[Træ (materiale)|træ]], da grundmurede bygninger ikke var tilladt uden for voldene.
=== Fra voldenes fald til anden verdenskrig ===▼
Med [[Københavns volde|voldenes]] fald i 1850'erne ændrede billedet sig imidlertid. Nye kvarterer og bydele opstod i de følgende årtier, og efterhånden blev stadig flere af de omkringliggende landsbyer opslugt af den støt voksende hovedstad. I første omgang var styringen begrænset, men udviklingen dog forholdsvis logisk, i det nye gader typisk byggede parallelt eller på tværs af de gamle landeveje. Mere styring var der til gengæld over uddelingen af gadenavne og anlægget af de hestesporveje, der fra 1863 bredte sig udover byen og elektrificeredes omkring århundredeskiftet og efterhånden kom til selskabet [[De kjøbenhavnske Sporveje]] til at dække det meste af byen med [[sporvogn]]e. Disse afløste mange af hesteomnibusserne, og de sidste af disse af de motordrevne busser, der holdt deres indtog i 1913, ti år efter at automobilerne også havde sendt droskehestene på pension. I 1864 blev byens anden hovedbanegård indviet omtrent hvor [[Palads Teatret (København)|Palads biograferne]] ligger i dag. Som med den første gik sporene mod nordvest, denne gang dog over Skt. Jørgens Sø, via [[Gyldenløvesgade (København)|Gyldenløvesgade]]-dæmningen. Denne station blev dog også hurtigt for trang og i 1911 blev byens tredje og nuværende Hovedbanegård indviet. Denne gang vendte man sporene og gravede de indre dele ned i [[Boulevardbanen]] mellem Hovedbanegården og Østerport Station. I 1934 fulgte [[DSB]] op med elektrisk nærtrafik i form af [[S-tog]]. På det mere individuelle plan var det først og fremmest cyklerne, der spredte sig overalt i gadebilledet.▼
 
▲=== Fra voldenes fald til anden2. verdenskrig ===
[[Københavns Havn]] blev i 1894 udvidet med [[Københavns Frihavn|Frihavnen]], som skulle sikre handel og varetransport til København. ▼
Med voldenes fald i 1850'erne ændrede billedet sig imidlertid. Nye kvarterer og bydele opstod i de følgende årtier, og efterhånden blev stadig flere af de omkringliggende landsbyer opslugt af den støt voksende hovedstad. I første omgang var styringen begrænset, men udviklingen dog forholdsvis logisk, idet nye gader typisk blev bygget parallelt eller på tværs af de gamle landeveje.
 
▲Med [[Københavns volde|voldenes]] fald i 1850'erne ændrede billedet sig imidlertid. Nye kvarterer og bydele opstod i de følgende årtier, og efterhånden blev stadig flere af de omkringliggende landsbyer opslugt af den støt voksende hovedstad. I første omgang var styringen begrænset, men udviklingen dog forholdsvis logisk, i det nye gader typisk byggede parallelt eller på tværs af de gamle landeveje. Mere styring var der til gengæld over uddelingen af gadenavne og anlægget af de hestesporveje, der fra 1863 bredte sig udover byen og [[Elektrificering|elektrificeredes]] omkring århundredeskiftet og efterhånden kom til selskabet [[De kjøbenhavnske Sporveje]] til at dække det meste af byen med [[sporvogn]]esporvogne. Disse afløste mange af hesteomnibusserne, og de sidste af disse af de motordrevne busser, der holdt deres indtog i 1913, ti år efter at automobilerne også havde sendt droskehestene på pension. I 1864 blev byens anden hovedbanegård indviet omtrent hvor [[Palads Teatret (København)|Palads biografernePaladsbiograferne]] ligger i dag. Som med den første gik sporene mod nordvest, denne gang dog over [[Søerne|Skt. Jørgens Sø]], via [[Gyldenløvesgade (København)|Gyldenløvesgade]]-dæmningen. Denne station blev dog også hurtigt for trang, og i 1911 blev byens tredje og nuværende Hovedbanegårdhovedbanegård indviet. Denne gang vendte man sporene og gravede de indre dele ned i [[Boulevardbanen]] mellem Hovedbanegården og Østerport Station. I 1934 fulgte [[DSB]] op med elektrisk nærtrafik i form af [[S-tog]]. På det mere individuelle plan, var det først og fremmest cyklerne, der spredte sig overalt i gadebilledet.
[[Københavns Lufthavn]] blev grundlagt i 1925 med en terminalbygning lavet af træ kaldet ''Træslottet''. I 1939 blev denne terminalbygning erstattet af en ny terminal tegnet af [[Vilhelm Lauritzen]]. ▼
 
▲[[Københavns Havn]] blev i 1894 udvidet med [[Københavns Frihavn|Frihavnen]], som skulle sikre handel og varetransport til Københavnbyen.
=== Fra anden verdenskrig til i dag ===▼
I 1941 blev den første ikke-græs bane i Københavns Lufthavn indviet og i 1946 påbegyndtes interkontinentale flyvninger. I hhv. 1960 og 1968 blev lufthavnen udvidet med de nuværende terminaler 2 og 1.<ref>[http://www.cph.dk/CPH/DK/OmCPH/Historie/ www.cph.dk] Om Københavns Lufthavns historie</ref> ▼
 
▲[[Københavns Lufthavn]] blev grundlagt i 1925 med en terminalbygning lavet af træ kaldet ''Træslottet''. I 1939 blev denne terminalbygning erstattet af en ny terminal tegnet af [[Vilhelm Lauritzen]].
I 1947 blev [[Fingerplanen]] udarbejdet. Selvom den aldrig er blevet vedtaget i et officielt forum, har den haft stor betydning for København. Sportrafikken fra centrum foregår således i dag ud af de fem fingre samt i en nyere finger over [[Amager]] og [[Øresund]] til [[Sverige]]. Denne finger skaber også forbindelse til [[Københavns Lufthavn]]. Også flere af de store indfaldsveje følger fingrene. Til forskel for sportrafikken er der flere ringveje, som skaber forbindelse mellem de ydre områder af byen. Fingerplanens ideer om at erhvervs og boligudvikling skulle følge fingrene er dog blevet noget udvandet af etableringen af store industriområder i forstæderne udenfor fingrene. Især i den nordlige del er der sket en udbygning, der ikke har fulgt fingerplanens ideer.<ref>[http://ing.dk/artikel/108244-motorvejsbyer-forhindrer-danmarks-planer-om-groen-transport ing.dk] Om udvandingen af fingerplanen</ref> I dag følger bl.a. Høje-Taastrup Kommune ideerne om fingerplanen i deres planlægning af områder til rekreation og beboelse.<ref>[http://htk.odeum.com/dk/arealanvendelse/perspektiver/hovedstadsregionen/ htk.odeum.com] Om Fingerplanen i Høje-Taastrup Kommune</ref>▼
 
▲=== Fra anden2. verdenskrig til i dag ===
Det offentlige transportsystem blev ligeledes kraftigt udbygget efter anden verdenskrig. Især busnettet er meget fintmasket. I 1972 blev de sidste sporvogne nedlagt og erstattet med busser. S-togene blev i perioden udbygget til at nå de fleste af de sjællandske forstæder og en del satellitbyer. Fra 2002-2007 blev skinnenettet udbygget med en metro kørende fra Københavns Lufthavn og Ørestad på Amager over Nørreport i indre by til Frederiksberg og Vanløse. ▼
▲I 1941 blev den første ikke-græs -bane i Københavns Lufthavn indviet, og i 1946 påbegyndtes interkontinentale flyvninger. I hhv. 1960 og 1968 blev lufthavnen udvidet med de nuværende terminaler 2 og 1.<ref>[http://www.cph.dk/CPH/DK/OmCPH/Historie/ www.cph.dk] Om Københavns Lufthavns historie</ref>
 
▲I 1947 blev [[Fingerplanen]] udarbejdet. Selvom den aldrig er blevet vedtaget i et officielt forum, har den haft stor betydning for København. Sportrafikken fra centrum foregår således i dag ud af de fem fingre samt i en nyere finger over [[Amager]] og [[Øresund]] til [[Sverige]]. Denne finger skaber også forbindelse til [[Københavns Lufthavn]]. Også flere af de store indfaldsveje følger fingrene. Til forskel for sportrafikken, er der flere ringveje, som skaber forbindelse mellem de ydre områder af byen. Fingerplanens ideeridéer om at erhvervs- og boligudvikling skulle følge fingrene er dog blevet noget udvandet af etableringen af store industriområder i forstæderne udenfor fingrene. Især i den nordlige del, er der sket en udbygning, der ikke har fulgt fingerplanens ideer.<ref>[http://ing.dk/artikel/108244-motorvejsbyer-forhindrer-danmarks-planer-om-groen-transport ing.dk] Om udvandingen af fingerplanen</ref> I dag følger bl.a. [[Høje-Taastrup Kommune]] ideerneidéerne om fingerplanen i deres planlægning af områder til rekreation og beboelse.<ref>[http://htk.odeum.com/dk/arealanvendelse/perspektiver/hovedstadsregionen/ htk.odeum.com] Om Fingerplanen i Høje-Taastrup Kommune</ref>
Den første [[motorvej]] i København og i Danmark åbnede i 1954 og var strækningen fra Jægersborg til Hørsholm. De følgende år blev motorvejesnettet løbende udbygget med udfaldsveje mod vest og nord. [[Motorring 3]] blev bygget fra 1966-1980 og motorring 4 blev påbegyndt i 1974, men er endnu ikke en fuld ring. ▼
 
▲Det offentlige transportsystem blev ligeledes kraftigt udbygget efter anden2. verdenskrig. Især busnettet er meget fintmasket. I 1972 blev de sidste sporvogne nedlagt og erstattet med busser. S-togene blev i perioden udbygget til at nå de fleste af de sjællandske [[Forstad|forstæder]] og en del satellitbyer[[satellitby]]er. Fra 2002-2007 blev skinnenettet udbygget med en metro kørende fra Københavns Lufthavn og Ørestad på Amager, over [[Nørreport Station]] i indre[[Indre byBy (København)|Indre By]] til [[Frederiksberg]] og [[Vanløse]].
 
▲Den første [[motorvej]] i København (og i Danmark) åbnede i 1954, og var strækningen fra [[Jægersborg]] til [[Hørsholm]]. De følgende år blev motorvejesnettetmotorvejsnettet løbende udbygget med udfaldsveje mod vest og nord. [[Motorring 3]] blev bygget fra 1966-1980 og motorring[[Motorring 4]] blev påbegyndt i 1974, men er endnu ikke en fuld ring.
 
== Gang ==
[[Fil:Fodgængerfelt.jpg|thumb|Fodgængerfelt på Nørrebrogade.]]
I centrum af København foregår meget transport i gang, og op imod 80 procent% af den samlede færdsel i bymidten foregår til fods.<ref name="Kbhmagasin">[http://www.kbhmagasin.dk/pics/KBH12_internet.pdf www.kbhmagasin.dk] Antal fodgængere s. 13, kort over gågader s. 14</ref> Langt de fleste københavnske veje har fortove[[fortov]]e langs vejsiderne. I store træk er det kun motorvejene, der ikke har fortove. Dette gør, at det er muligt relativt sikkert at bevæge sig rundt til fods. Der er ligeledes installeretetableret mange [[fodgængerfelt]]er, hvoraf de fleste findes ved lyskryds. Enkelte steder er der også etableret fodgængerfelter, som ikke er i forbindelse med lyskryds. Her skal man ofte selv trykke på en knap for at få grønt lys i fodgængerfeltet. Nogle steder er der fodgængerfelter uden [[Trafiksignal|lysregulering]], hvor bilisterne skal holde tilbage for gående, der ønsker at passere vejen.
 
København har en del [[gågade]]r, hvor det ikke er tilladt at køre bil. Gågader findes kun i det indre København, hvoraf den mest kendte er [[Strøget]]. Ligeledes findes der en del gader omkring strøgetStrøget, der også har gågadestatus.<ref name="Kbhmagasin"/> I det indre København findes ligeledes også butiksarkader som [[Rådhusarkaden]], samt [[Toves Galleri]] på [[Vesterbro (København)|Vesterbro]], hvor det ikke er tilladt hverken at cykle eller køre i bil.
 
== Cyklisme ==
[[Fil:Copenhague vélos.jpg|thumb|[[bycykel|Bycykler]] i København.]]
Et kendetegn ved København er de mange [[cykelsti]]er, der ofte gør cyklen til et mere hensigtsmæssigt transportmiddel ikke bare i den indre by, men også i brokvartererne. Cykelstierne er ofte adskilt fra den øvrige trafik, og nogle steder har cyklisterne deres eget signalsystem. For at understøtte udviklingen med at mange bruger cyklen, er komunernekommunerne i og omkring København gået sammen om et projekt med [[Cykelsupersticykelsupersti]]er. Cykelsuperstierne er målrettet cykling og giver fx [[grøn bølge|grønne bølger]], bredere cykelstier og cykelpumper ved udvalgte vejkanter.<ref>[http://www.cykelsuperstier.dk/ www.cykelsuperstier.dk] Om Cykelsuperstier</ref> Uafhængigt af dette, har [[Københavns Kommune]] en strategi om at gøre København til verdens bedste cykelby. Dette lidt brede mål skal bl.a. opnås ved at 50 % af københavnerne skal tage cyklen på arbejde eller til uddannelse i 2015.<ref>[http://www3.kk.dk/VejPark/byenstrafik/cyklernesby/cykelregnskab2006.aspx cykelregnskab 2006 Københavns kommune]</ref> For at hjælpe på vej mod det, er [[Nørrebrogade]] blevet delvist lukket for biler. I [[pr. 2008|2008]] var man nået op på at 37 % af indbyggerne cyklede til arbejde eller uddannelse hver dag.<ref>{{Cite news |title = Mange flere skal op på cyklerne |url = http://www.kk.dk/Borger/Miljoe/MRegnskab/Temaer/Trafik/Cykler.aspx |publisher = [[Københavns Kommune]]}}</ref> Som en del af denne strategi er Nørrebrogade blevet delvist lukket for biler. Ydermere skal de eksisterende [[Grønne Cykelruter]] på tværs af Københavns og [[Frederiksberg Kommune|Frederiksberg]] kommuner udbygges.<ref>[http://www3.kk.dk/VejPark/byenstrafik/cyklernesby/cykelregnskab2006.aspx cykelregnskab 2006 Københavns Kommune]</ref>
| author =
| title = Mange flere skal op på cyklerne
| date =
| url = http://www.kk.dk/Borger/Miljoe/MRegnskab/Temaer/Trafik/Cykler.aspx
| publisher = [[Københavns Kommune]]
}}</ref> Som en del af denne strategi er Nørrebrogade blevet delvist lukket for biler. Ydermere skal de eksisterende [[Grønne Cykelruter]] på tværs af Københavns og Frederiksberg kommuner udbygges.<ref>[http://www3.kk.dk/VejPark/byenstrafik/cyklernesby/cykelregnskab2006.aspx cykelregnskab 2006 Københavns kommune]</ref> Som en del af denne strategi er Nørrebrogade også blevet lukket for biler enkelte steder for at gøre plads til cykler og busser.
 
I 1995 blev de første 1.000 bycykler sendt på gaden. I 1997 var USAs[[USA]]'s præsident [[Bill Clinton]] på besøg i København og byens gave til ham var en specialdesignet bycykel. I 1999 fik [[New YorksYork]]s borgmester [[Rudolph Giuliani]] ligeledes en bycykel. I dag kører der 2.000 cykler rundt, som kan bruges indenfor Søerne og [[Stadsgraven]]. Sæsonen er blevet udvidet en smule, så den ifra 2010 rækker fra april til november.<ref>[http://www.aok.dk/byen-rundt/artikel/tyvstart-paa-koebenhavns-bycykler www.aok.dk] AOK om bycyklen</ref><ref>[http://www.bycyklen.dk/dansk/nyhederhistorie/bycyklenshistorie.aspx www.bycyklen.dk] Bycyklens historie</ref> Bycyklerne er gratis at bruge, men der skal isættes et depositum på 20 kr.
 
Københavns cykelkultur er så velkendt i resten af verden at man snakker om at ''[[Copenhagenization|Copenhagenize]]'' hvis en by ønsker at lave adskilte baner for biler og cykler og et øget fokus på fodgængere.<ref>{{cite web|url=http://www.legislation.vic.gov.au/domino/Web_Notes/newmedia.nsf/b0222c68d27626e2ca256c8c001a3d2d/6755f8108f4ff605ca2570700001e087!OpenDocument|title=Media Release: Copenhagen Comes To Swanston Street|publisher=Press release|accessdate=2009-01-05}}</ref>
Line 55 ⟶ 53:
=== Trafik ===
[[Fil:Blegdamsvej udf. 130.jpg|thumb|Blegdamsvej]]
Den indre by er trafikalt præget af middelalderbyens vejplanlægning, hvorfor bil- og buskørsel er svært. Rundt om middelalderbyen danner [[H.C. Andersens Boulevard]], [[Nørre Voldgade]], [[Store Kongensgade]], [[Bredgade]] og [[Niels Juels Gade]] hovedfærdselsårerne i den indre by. Uden for søerne og på Amager, er det stadig de gamle landeveje, der i ny form, er de vigtigste. Herunder hører [[Vesterbrogade (København)|VesterbrogadeVester-]], [[NørrebrogadeNørre-]], [[Østerbrogade (København)|ØsterbrogadeØster-]] og [[Amagerbrogade]]. Vejen over [[Langebro]] til Amager passeres dagligt af omkring 60.000 biler. [[Jagtvej (København)|Jagtvej]], [[Åboulevarden]], [[Bispeengbuen]] og [[Tagensvej]] er også vigtige hovedfærdselsårer for biler og busser. De større indfaldsveje er [[LyngbymotorvejenHelsingørmotorvejen]], [[Hillerødmotorvejen]], [[Frederikssundmotorvejen]], [[Holbækmotorvejen]] og [[Køge Bugt Motorvejen]]. Køge Bugt Motorvejen er Danmarks mest trafikerede vejstrækning, og bruges af ca. 70.000 biler i døgnet. Motorvejen er nogle steder 10 spor bred.<ref>Trafikken.dk - [http://www.trafikken.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=87219 Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Hundige og Greve Syd]</ref>
 
Vitalt for biltrafikken er systemet af [[ringvej]]e i København. Som omkransning af brokvartererne løber [[Ring 2 (København)|Ring 2]], og længere ude [[Ring 3 (København)|Ring 3]]. I mellemImellem disse ringveje er motorvejen [[Motorring 3]], som udover en stor del af den københavnske biltrafik, leder trafikken mellem [[Sydsjælland|Syd-]], og [[Vestsjælland|Vest-]] og [[Nordsjælland]]. Endnu længere ude er [[Motorring 4]], som dog på den nordlige halvdel ikke er motorvej. For at få den gennemgående biltrafik uden om København, er der fra flere sider ønske om en Motorring 5. Et andet ønske er etableringen af en [[Havnetunnelen|havnetunnel]] til at lede trafikken øst om den centrale by. Der diskuteres flere muligheder, både i form af en egentlig havnetunnel ned gennem den indre havn, og i form af etablering af en ringvej fra nordhavnen over [[Refshaleøen]] ogtil [[Kløvermarken]], og herfra ned gennem [[Amager Fælled]] til [[Vejlands Allé]] og [[Øresundsmotorvejen]].
 
Selvom der kan opstå trafikpropper enkelte steder i det københavnske vejnet, som fx på Ring 3, og tidligere på Køge Bugt Motorvejen, er problemer med dette i international sammenligning af mindre karakter. I Danmark var der i 1994 ingen veje hvor man generelt skulle vente end 1en time i kø, mens det fx i [[Storbritannien]] var 25 % af vejnettet, der var ramt af ventetider over en time.<ref name="fdmventetid">[http://www.fm.dk/FM/GamlePub/bench/kap09_1.htm www.fm.dk] Ventetid: figur 9.17, Tilskud kollektiv transport: figur 9.27</ref>
 
=== Parkering ===
[[Fil:Copenhagen parking triangle.jpg|thumb|Gul trekant malet på kantstenen, der viser 10m10 m-grænsen for parkering fra et kryds.]]
De fleste steder i København er der gratis [[parkering]]. Dette gælder dog ikke for de indre byområder, hvor man som udgangspunkt skal betale for parkering. Uden for betalingsområder er der ligeledes områder, hvor der er tidsbegrænsning på parkering.
 
I betalingszonen i Københavns kommuneKommune, skal man betale for at parkere hele døgnet fra mandag kl. 088 til og med lørdag kl. 17, begrundet i trafiksikkerhed og adfærdsregulering. I 2010 kan beboere i Københavns Kommune for 690 kr. købe en beboerparkeringslicens, der gælder for det nærmeste område. Sammenlignet med andre nordeuropæiske byer ligger dette beløb omkring middel.<ref>{{Cite news |title = Beboer i betalingsområdet |url = http://www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/Parkering/beboer.aspx |publisher = [[Københavns Kommune]]}}</ref><ref>[http://www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/Parkering/baggrund/parkeringsprojektet/~/media/VejPark/byenstrafik/p_forhold/p-projektet/p%20i%20andre%20lande.pdf.ashx Sammenligning af pris for parkering i nordeuropæiske byer]</ref> Der har dog været en del diskussion om det rimelige i størrelsen af denne betaling. Grundet særlige forhold er prisen for en beboerlicens i [[Ørestad]] 11.700 kr. om året.<ref>[http://www.byoghavn.dk/Forretningsomraader/Parkering.aspx www.byoghavn.dk] Om parkering i Ørestad</ref> Frederiksberg Kommune har 2-timersbegrænsning for parkering i den indre del, og ingen tidsbegrænsning i den ydre del.<ref>[http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/TrafikOgParkering/Parkering/Pzonen.aspx www.frederiksberg.dk/Borgerservice/TrafikOgParkering/Parkering/Pzonen.aspx] Frederiksberg Kommune om parkering</ref>
| author =
| title = Beboer i betalingsområdet
| date =
| url = http://www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/Parkering/beboer.aspx
| publisher = [[Københavns Kommune]]
}}</ref><ref>[http://www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/Parkering/baggrund/parkeringsprojektet/~/media/VejPark/byenstrafik/p_forhold/p-projektet/p%20i%20andre%20lande.pdf.ashx Sammenligning af pris for parkering i nordeuropæiske byer]</ref> Der har dog været en del diskussion om det rimelige i størrelsen af denne betaling. Grundet særlige forhold er prisen for en beboerlicens i [[Ørestad]] 11.700 kr. om året.<ref>[http://www.byoghavn.dk/Forretningsomraader/Parkering.aspx www.byoghavn.dk] Om parkering i Ørestad</ref> Frederiksberg kommune har 2-timers grænse for parkering i den indre del og ingen tidsbegrænsning i den ydre del.<ref>[http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/TrafikOgParkering/Parkering/Pzonen.aspx www.frederiksberg.dk/Borgerservice/TrafikOgParkering/Parkering/Pzonen.aspx] Frederiksberg kommune om parkering</ref>
 
== Kollektiv transport ==
Den gamle betegnelse for "[[Hovedstadsområdet]]" virker stadig som et zoneinddelt lokaltrafikområde med fælles billetsystem og betjenes af en kombination af busser, metro, [[S-tog]] og [[regionaltog]], samt i periferien af området lokalbanerdesuden [[lokalbane]]r. S-togene kommer fra forstæderne og sætter folk af på stationerne i indreIndre byBy ved f.eks. [[Københavns Hovedbanegård|Hovedbanegården]] eller [[Nørreport Station|Nørreport]], hvorfra der er gode muligheder for at skifte til bus eller metro. Den offentlige transport sker for ca. 33 % vedkommende med S-tog, 33 % med regional- og fjerntog, samt 25 % med bus. Samlet er der en årlig transport på 3,5 mia. personkilometer i hele hovedstadsområdet.<ref>[http://www.tekno.dk/pdf/projekter/gratis_offentlig_transport/p06_gratis_offentlig_transport_rapport.pdf www.tekno.dk] Teknologirådet om transport i hele landet og i København s. 55</ref>
 
I modsætning til en række andre storbyer, er de forskellige trafikarter, trods fælles takstsystem, underlagt hverhvert deres selskab. Busserne hører under [[Movia]], metro under [[Metroselskabet]], S-tog under [[DSB S-tog]], regional- og fjerntog under [[DSB]], og lokalbaner under [[Hovedstadens Lokalbaner]]. Billetter kan købes på alle stationer. En billet kan bruges både i tog, metro og bus og dækker fra 2 til 9 zoner, hvor 9 -zoners -billetten svarer til dækkerrejse alle zoner. Der findes desuden en række forskellige rabatmuligheder, hvor 10-turskortene er meget populære, men der findes også fx 24 -timers -kort.
 
Som i resten af Danmark er den kollektive transport støttet af det offentlige med tilskud. Tilskuddene varierer, men ligger i gennemsnit på 1 kr. pr. personkilometer.<ref name="fdmventetid" />
 
=== Busser ===
Busdriften i København og på resten af [[Sjælland]], [[Lolland]]-[[Falster]] mv. styres af [[Movia]], der blev dannet i 2007 som en sammenslutning af [[HUR Trafik]], [[Vestsjællands Trafikselskab]] og [[Storstrøms Trafikselskab]]. Movia har så udliciteret driften af de enkelte buslinjer til mere end 20 forskellige selskaber, hvoraf [[Arriva]] driver flest forskellige linjer.<ref>[http://www.moviatrafik.dk/operator/operatoroversigt/pages/operatoroversigt.aspx/ www.moviatrafik.dk] Operatøroversigt</ref>
 
Selve busserne fordeler sig på talrige linjer. Rent praktisk skelnes mellem en række forskellige typer linjer.
 
Almindelige linjer (fx linje 18) kører på faste tidspunkter, og har mange stoppesteder. Disse linjer har ikke nogen særlige kendetegn, og kører mellem alle københavnske bydele på kryds og tværs af byen. En del busser kører ind mod centrum, og en del kører på tværs af byen.
 
[[Fil:Bybus1 Copenhagen 2005-01.jpg|thumb|left|Bybus (linje 5A).]]
 
[[A-bus]]serne (fx linje 5A) kører det meste af døgnet kontinuerligt uden faste tider, men der tilstræbes, at der er mellem 5 og -7 minutter mellem hver afgang. A-linjerne har ligeledes mange stoppesteder. Linje 5A er med 65.000 daglige passagerer Danmarks (og Nordeuropas[[Nordeuropa]]s) mest benyttede buslinje.<ref>[http://www.afajcd.dk/default.asp?Action=Details&Item=616 www.afajcd.dk] Om Linje 5A</ref><ref>[http://www.cphpost.dk/news/local/87-local/46209-bus-company-looking-for-few-good-minority-women.html www.cphpost.dk] Om linje 5A</ref>
 
[[Ekspresbus|E(kspres)-busserne]] (fx linje 330E) kører ofte på en almindelig linje, men standser færre steder end den almindelige rute. Linjerne kører som regel kun i myldretiderne eller dagtimerne, og kun på hverdage. Nogle af E-buslinjerne hed indtil 2009 [[Pendulbus|P(endul)-busser]] (fx linje 591P), og kører mellem en station og et uddannelsesområde, industriområde ell.lign. Ligeledes blev de tidligere H(urtig)-linjer i 1989 omdannet til E-linjer.
 
[[Fil:Copenhagen water taxi.jpg|thumb|Havnebus]]
Line 97 ⟶ 89:
[[R-Net|R-nettet]] er en række lokale bus- og toglinjer, som er vigtige pendlerstrækninger.<ref>[http://www.moviatrafik.dk/omos/busser/Pages/rnet.aspx www.moviatrafik.dk] Om R-nettet</ref> R-nettet kører på faste minuttal med halvtimesdrift på hverdagene og heltimesdrift aften og weekend<ref>[http://www.nemttilalt.dk/ www.nemttilalt.dk/] Om R-nettet</ref>.
 
[[S-bus]]serne (fx linje 250S) er gennemgående linjer, hvor de busnumre der ender på 00, kører på tværs af s-togsnettet, mens busser, der ender på 50, kører til og fra Københavns centrum. Busserne har forholdsvis få stop, og kommer derfor hurtigere frem.
 
[[Servicebus]]serne (fx linje 831) er handicapvenlige[[handicap]]venlige busser til brug for ældre og handicappede[[kørestol]]sbrugere. Typisk kørende i timedrift i dagtimerne, og som ringlinjer betjener de hver deres bydel.
 
[[Telebus]]serne (fx linje 820) er [[minibus]]ser, som kan bestilles pr. telefon, og betjener yderområderne hvor der ikke er passagergrundlag nok til fast rutekørsel.
 
[[Natbusser i København|Natbusserne]] (fx linje 82N) kører som navnet siger om natten, når alle de andre linjer holder stille. De dækker det meste af byen, og stopper ved alle stoppesteder, men nettet er stormasket, og der er længere mellem afgangene, en række steder op til en time på hverdagsnætter.
 
Endelig findes i Københavns Havn [[havnebus]]ser i form af skibe, der for tiden betjener tre linjer, 991-993. Linjerne betjener området mellem [[Sluseholmen]] og [[Nordre Toldbod]].
Line 111 ⟶ 103:
[[Fil:Copenhagen UrbanRailSystemMap DK.PNG|thumb|upright|Sportrafik i København]]
 
København har et veludbygget system af skinnetransport, der omfatter S-tog, metro og regionaltog. Indtil 1972 var der ligeledes [[sporvogn]]esporvogne.
 
Med tre strækninger fra [[Klampenborg]], [[Hillerød]] og [[Farum]] i nord og tre andre strækninger fra [[Frederikssund]], [[Høje-Taastrup]] og [[Køge]] i vest og syd, forbinder S-banen København og Frederiksberg med både de nære og de lidt fjernere forstæder. Ringbanen kører gennem brokvartererne mellem [[Ny Ellebjerg]] og [[Hellerup]] via [[Flintholm]]. Den første S-toglinje varblev mellemindviet [[Vanløse]] ogi [[Klampenborg1934]] blevmellem indvietVanløse iog [[1934]]Klampenborg, og det resterende net er kommet til løbende, så S-banenettet i dag omfatter 84 stationer (heraf 31 i [[De centrale zoner (Hovedstaden)|de centrale zoner]] 1 og 2) og ca. 170&nbsp;km dobbeltspor. Der foretages cirka 357.000 S-togs-rejser i døgnet. Driften varetages af [[DSB S-tog a/s]], som er et 100 procent% ejet af [[DSBKOncern|datterselskab]] af DSB. Driften sker med de såkaldte 4. generations S-tog fordelt på 104 8-vognstogsæt, ([[litra SA]],) og 31 4-vognstogsæt, ([[litra SE]]). De centrale stationer har flest passageromstigninger med [[Københavns Hovedbanegård|Hovedbanegården]] og [[Nørreport Station]] som de travleste. S-banen er den eneste traditionelle [[bybane]] i Danmark, og kan sammenlignes med [[Berlins S-Bahn|S-Bahn i Berlin]] eller [[London Underground]]. S-banen er driftsmæssigt helt adskilt fra andre jernbaner. ▼
 
Metroen i København har 22 stationer, der kører gennem de indre bydele, samt til Amager med [[Københavns Lufthavn]] og Ørestad. Den første linjer blev indviet i 2002, og fuldt færdigbygget i 2007. Metroen er den primære offentlige transport for beboerne i [[Ørestad]]. I sammenligning med andre metrosystemer, er stationerne relativt langt fra hinanden.<ref>[http://www.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/ByensStyre/SpoergsmaalFraPolitikerne/Oekonomiudvalget/~/media/610D94545BFA408C899015CC00AE22C0.ashx www.kk.dk] Om afstand mellem metrostationer</ref> Til trods for de forholdsvis korte tog (tre vogne), har metroen en høj kapacitet. Mellem Christianshavn og Vanløse kører et tog omtrent hvert andet minut. På ti minutter giver det 15 vogne. Metroen er førerløs, men der er metrostewarder, der ved stikprøver kontrollerer billetter, samt videoovervågning af alle stationer og tog. Sammenligner man med udlandet findes der lignende førerløse tog i fx London med [[Docklands Light Railway|London Docklands Lightrail]]. DetDer foretages 142.000 rejser i døgnet.<ref>[http://www.m.dk/Om+Metroen/Presse/~/media/Metro/PDF/PDF%202011/Metro_aarsrapport_2010.ashx Metro Årsrapport 2010] - tal for hele året var 52 mio.; antal rejser pr. dag er således en gennemsnitlig dag</ref>▼
▲Med tre strækninger fra [[Klampenborg]], [[Hillerød]] og [[Farum]] i nord og tre andre strækninger fra [[Frederikssund]], [[Høje-Taastrup]] og [[Køge]] i vest og syd forbinder S-banen København og Frederiksberg med både de nære og de lidt fjernere forstæder. Ringbanen kører gennem brokvartererne mellem [[Ny Ellebjerg]] og [[Hellerup]] via [[Flintholm]]. Den første S-toglinje var mellem [[Vanløse]] og [[Klampenborg]] blev indviet i [[1934]], og det resterende net er kommet til løbende, så S-banenettet i dag omfatter 84 stationer (heraf 31 i [[De centrale zoner (Hovedstaden)|de centrale zoner]] 1 og 2) og ca. 170&nbsp;km dobbeltspor. Der foretages cirka 357.000 S-togs-rejser i døgnet. Driften varetages af [[DSB S-tog a/s]], som er 100 procent ejet af [[DSB]]. Driften sker med de såkaldte 4. generations S-tog fordelt på 104 8-vognstogsæt, [[litra SA]], og 31 4-vognstogsæt, [[litra SE]]. De centrale stationer har flest passageromstigninger med [[Københavns Hovedbanegård|Hovedbanegården]] og [[Nørreport Station]] som de travleste. S-banen er den eneste traditionelle [[bybane]] i Danmark og kan sammenlignes med [[Berlins S-Bahn|S-Bahn i Berlin]] eller [[London Underground]]. S-banen er driftsmæssigt helt adskilt fra andre jernbaner.
 
Folketinget har vedtaget, at metroen skal udvides med [[Cityringen]], der skal forbinde brokvartererne, indreIndre byBy og Frederiksberg med hinanden. Byggeriet af denne begyndte i 2009, og den første del forventes taget i brug i 2014 og den forventes færdigbygget i 2018.<ref>www.cityringen.dk - [http://www.m.dk/cityringen/tidslinje.aspx Tidslinje for Cityringen].</ref> Der har ligeledes været diskussioner om at forlænge metroen til [[Brønshøj]]/[[Gladsaxe]] og Vanløse, men der er ikke vedtaget noget.▼
▲Metroen i København har 22 stationer, der kører gennem de indre bydele samt til Amager med [[Københavns Lufthavn]] og Ørestad. Den første linjer blev indviet i 2002 og fuldt færdigbygget i 2007. Metroen er den primære offentlige transport for beboerne i [[Ørestad]]. I sammenligning med andre metrosystemer er stationerne relativt langt fra hinanden.<ref>[http://www.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/ByensStyre/SpoergsmaalFraPolitikerne/Oekonomiudvalget/~/media/610D94545BFA408C899015CC00AE22C0.ashx www.kk.dk] Om afstand mellem metrostationer</ref> Til trods for de forholdsvis korte tog (tre vogne) har metroen en høj kapacitet. Mellem Christianshavn og Vanløse kører et tog hvert andet minut. På ti minutter giver det 15 vogne. Metroen er førerløs, men der er metrostewarder, der ved stikprøver kontrollerer billetter samt videoovervågning af alle stationer og tog. Sammenligner man med udlandet findes der lignende førerløse tog i fx London med [[Docklands Light Railway|London Docklands Lightrail]]. Det foretages 142.000 rejser i døgnet.<ref>[http://www.m.dk/Om+Metroen/Presse/~/media/Metro/PDF/PDF%202011/Metro_aarsrapport_2010.ashx Metro Årsrapport 2010] - tal for hele året var 52 mio.; antal rejser pr. dag er således en gennemsnitlig dag</ref>
 
[[Regionaltog]] standser ikke på alle stationer, men bruges primært til transport fra og til oplandet, Københavns Lufthavn og stationerne på kystbanen[[Kystbanen]]. Men selvom regionaltogene kører uden for det Københavnske lokaltrafikområde, har de også en vis betydning for transporter i lokaltrafikområdet. Øresundstogene[[Øresundstog]]ene tilhører regionaltogene inden for lokaltrafikområdet. I alt standser regionaltogene på 33 stationer inden for lokaltrafikområdet. Hvor mange rejser, der foretages i døgnet indenfor lokaltrafikområdet, er ikke blevet opgjort i lang tid, heller ikke hvor mange rejser der delvist foretages indenfor lokaltrafikområdet. Men især kystbanensKystbanens to linierlinjer (Helsingør - Kastrup LufthavnLufthavnen - videre over Øresund, ogsamt [[Nivå]] - Kastrup LufthavnLufthavnen) har mange passagerer. ▼
▲Folketinget har vedtaget, at metroen skal udvides med [[Cityringen]], der skal forbinde brokvartererne, indre by og Frederiksberg med hinanden. Byggeriet af denne begyndte i 2009, og den første del forventes taget i brug i 2014 og den forventes færdigbygget i 2018.<ref>www.cityringen.dk - [http://www.m.dk/cityringen/tidslinje.aspx Tidslinje for Cityringen].</ref> Der har ligeledes været diskussioner om at forlænge metroen til Brønshøj/Gladsaxe og Vanløse, men der er ikke vedtaget noget.
 
[[LokaltogNærumbanen]] Frakører lokaltog fra [[Jægersborg stationStation]] mod Nærum kører [[NærumbanenNærum]], kører med den mest urbane af alle lokaltrafikområdets lokalbaner.▼
▲[[Regionaltog]] standser ikke på alle stationer, men bruges primært til transport fra og til oplandet, Københavns Lufthavn og stationerne på kystbanen. Men selvom regionaltogene kører uden for det Københavnske lokaltrafikområde, har de også en vis betydning for transporter i lokaltrafikområdet. Øresundstogene tilhører regionaltogene inden for lokaltrafikområdet. I alt standser regionaltogene på 33 stationer inden for lokaltrafikområdet. Hvor mange rejser der foretages i døgnet indenfor lokaltrafikområdet er ikke blevet opgjort i lang tid, heller ikke hvor mange rejser der delvist foretages indenfor lokaltrafikområdet. Men især kystbanens to linier (Helsingør - Kastrup Lufthavn - videre over Øresund og Nivå - Kastrup Lufthavn) har mange passagerer.
 
Andre linierlinjer er Helsingør - Hillerød ([[Lille Nord]])), Helsingør - [[Gilleleje]] - Hillerød([[Hornbækbanen]]), Hillerød - [[Tisvildeleje]]/Gilleleje ([[Gribskovbanen]]), Hillerød - Frederiksværk - Hundested ([[Frederiksværkbanen]]), Køge - [[Fakse Ladeplads]]/[[Rødvig]] og Køge - Rødvig([[Østbanen]]). Lokalbanerne bruger moderne dieseltog.▼
▲[[Lokaltog]] Fra Jægersborg station mod Nærum kører [[Nærumbanen]], den mest urbane af alle lokaltrafikområdets lokalbaner.
▲Andre linier er Helsingør - Hillerød, Helsingør - Gilleleje - Hillerød, Hillerød - Tisvildeleje, Hillerød - Frederiksværk - Hundested, Køge - Fakse Ladeplads og Køge - Rødvig. Lokalbanerne bruger moderne dieseltog.
 
== Lufthavne ==
{{uddybende|Københavns Lufthavn|Roskilde Lufthavn}}
[[Fil:CPH-map.svg|thumb|Kort over landingsbanerne i Københavns Lufthavn]]
[[Københavns Lufthavn]] i Kastrup er Skandinaviens[[Skandinavien]]s største med cirkaca. 21 millionermio. passagererrejsende om året. Den betjener ud over indbyggerne på Sjælland, også indbyggere i [[Skåne]] og det øvrige Sydsverige, der med tog over [[Øresundsbroen]] let kan komme direkte til lufthavnen. KastrupDer harfindes enén indenrigs-, ogsamt to udenrigsterminaler. I [[2009]] startede byggeriet af en ny terminal "Copenhagen GO" (tidligere kendt som CPH Swift).
 
VedLufthavnen Kastrupbetjenes Lufthavn findesaf en jernbanestation for fjern- og regionaltog (inkl. Øresundstog) og en metrostation. RegionaltogeneTuren med regionaltogene tager ca. 12 minutter til Hovedbanegårdenhovedbanegården, og metroen tager 14 minutter til Nørreport stationStation.
 
[[Landingsbane]]systemet består af tre baner - parallelbanesystemet med de to NØ-SV-vendte baner 22L/04R og 22R/04L, der giver meget høj kapacitet, samt bane 12/30, som dog kun bruges ved stærk sydøstlig eller nordvestlig vind og andre særlige forhold, da deres retning gør, at trafikken ledes ind over mange bebyggede områder i København. Bane 22L (220 grader, venstre bane) har et [[Instrumentlandingssystem|ILS]]-system af højeste kategori, CAT III. Moderne fly kan her lande med nul meters sigtbarhed, hvis det ikke blæser for kraftigt.
 
Lufthavnen uden for Roskilde, hvis officielle navn er [[Roskilde Lufthavn|Københavns Lufthavn, Roskilde]], benyttes primært af taxifly, privatfly og som base for en række flyveskoler. Her findes to baner med ILS for mindre og mellemstore fly. Roskilde har fået godkendelse til at blive udvidet med bredere og længere bane, samt evt. udvidelse af terminalen til brug for fast rutetrafik med større fly end der på nuværende tidspunkt forefindes i lufthavnen. En mangel på bindende aftaler fra flyselskaber har dog gjort, at udvidelsen er sat i bero indtil videre.
 
Der findes desuden enkelte mindre flyvepladser udenfor storkøbenhavn[[Storkøbenhavn]], bl.a. [[Grønholt Flyveplads]] og [[Avedøre]], men disse er private pladser, hvis operationer næsten udelukkende er begrænset til de fly, der forefindes på pladsen, og er derfor uden betydning for det samlede billede af transporten i København.
 
== Havne ==
{{uddybende|Københavns Havn}}
[[Fil:Nordhavnen København.jpg|thumb|Udsigt over Nordhavnen med [[UNICEF]]'s varehus i forgrunden]]
[[Københavns Havn]] har været vigtig for byen siden dens grundlæggelse. Havnen er løbende blevet udbygget, og dækker i dag et stort areal mellem [[Svanemøllebugten]] og [[Sjællandsbroen]]. Fra starten af 1990'erne er de centrale og sydlige dele af havnen dog blevet omdannet til bolig- og erhvervsformål. Havneaktiviteter foregår derfor fortrinsvis i [[Nordhavnen]], [[Langelinie]] og ved [[Prøvestenen]].
 
Selskabet bag havnen fusionerede i 2001 med [[Malmö Havn]] og de to havne drives nu under navnet [[Copenhagen Malmö Port]].
 
Fra København er der færgeforbindelse til [[Oslo]], [[Norge]] (kaldet "Oslobåden") og [[Swinoujscie]], [[Polen]] (kaldet "Polensfærgerne").<ref>[http://www.trafikken.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=74714 www.trafikken.dk] Vejdirektoratets liste over færgeruter Danmark - udland</ref> Forbindelsen til [[Bornholm]] blev flyttet til [[Køge]] i oktober 2004.<ref>[http://www.highways.dk/faerger/koge-ronne.php www.highways.dk] Om Bornholm - København/Køge</ref>
 
København Havn anløbes af 250-300 krydstogtskibe hvert år, og havnen en af de største anløbshavne for disse i Nordeuropa. Havnen (og byen) er ligeledes flere gange kåret som den bedste anløbshavn for krydstogtskibe i Europa og verden.<ref>[http://www.erhvervsbladet.dk/virksomheder/528-mio.-kr.-i-omsaetning-ltbrgt-fra-krydstogtskibe www.erhvervsbladet.dk] Krydstogtskibe i København I</ref><ref>[http://www.wonderfulcopenhagen.dk/ccn www.wonderfulcopenhagen.dk] Krydstogtskibe i København II</ref>
Line 149 ⟶ 144:
 
== Pendling ==
[[Pendling]] i København kan foregå med alle de ovenfor nævnte transportmidler. Gang og cykel bruges til lidt kortere afstande, mens bil, bus og tog bruges til lidt længere afstande. Pendling med fly er ikke så almindeligt, men finder dog sted fra især [[Aalborg]] og Bornholm.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2007/10/10/10055949.htm www.dr.dk] Om flypendling</ref>
 
Pendling i København har været et emne siden starten af 1900-tallet. Efter etableringen af Frederiksberg, var der borgere som arbejdede i en kommune, men boede i en anden. Deres skatteforhold var derfor genstand for debat. Efterhånden som byen voksede, kom dette til at gælde for flere og flere områder.<ref>[http://www.im.dk/publikationer/udligningssystem_bilag_ny/b1437_2.pdf www.im.dk] Om pendling i starten af 1900-tallet s. 113-120</ref> I dag pendles der til København fra store dele af Sjælland.<ref>[http://www.brhovedstadensjaelland.dk/Viden_om_arbejdsmarkedet/Analyser/~/media/AmsRegionSite/HovedstadenSjaelland/graphics/Analyser/Analyserapport2011/091115%20Pendling%20i%20Eastdanske%20kommunerpdf.ashx www.brhovedstadensjaelland.dk] Om pendling på Sjælland</ref>
 
== Se også ==
{{commonscatcommonskat|Transport in Copenhagen}}
* [[København]]
* [[Københavns historie]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Transport_i_København"