Misvækst: Forskelle mellem versioner

I oldtiden hører man jævnlig om hungersnød, i middelalderen var den en stadig tilbagevendende landeplage: hærgende sygdomme var dens ledsagende fænomener. Man satte den i forbindelse med [[solformørkelse|sol-]] og [[måneformørkelse]]r, [[komet]]er og lignende; den ansås som en straf fra oven. Midlerne, man anvendte imod den, var derfor også for en stor del af åndelig natur: bøn og messer. På [[Karl den Store]]s tid grebes dog sagen tillige praktisk an: der udstedtes forbud mod udførsel, sattes pristakster, gaves understøttelser, pålagdes nødskat. En sådan mere fast organisation mod hungersnøden tabte sig snart. Der findes talrige skildringer i middelalderen (blandt andet i ''[[Annales Fuldenses]]'', Fulda-annalerne) af disse nødstilstande, snart med gruvækkende tildragelser (forældre slagter deres børn, børn deres forældre, lig opgraves. I 1505 fritoges i [[Ungarn]] forældre, der havde spist deres børn, for straf), snart med eksempler på sjælsstor opofrelse. Man spiste [[bark]], jord blandet med [[mel]] (Ungarn) og lignende. Fra [[Tyskland]] og tilstødende egne indftraf almindelig hungersnødtilstande blandt andet i 1043—1044, 1060, særlig mange i 12. århundrede (1099—1101, 1125—1126, 1145—1147 1151, 1162, den voldsomt hærgende 1196—1197), endvidere 1217—1113 med mere, hungersnøden 1315—1317 bredte sig over hele det nuværende Tyskland til [[Alperne]]<ref>Fr. Curschmann: ''Hungersnöte im Mittelalter . . . 8.—13. Jahrhund'' (Leipzig 1900).</ref>. Endnu fra 1772 berettes der om en hungersnød i [[Kursachsen]], der krævede 150.000 ofre. På [[Island]] træffes hungersnøden lokalt ret hyppigt i 17. og 18. århundrede. Fra 19. århundrede kan blandt andet nævnes [[kartoffelsygekartoffelpest|kartoffelsygdommen]] og misvæksten i [[Hungersnøden i Irland 1845-1849|Irland]] 18471845-1849 (over 1 mio. mennesker siges at være døde under denne hungersnød og dens ledsagende sygdomsbølger). I slutningen af 1800-tallet forekom hungersnød blandt andet i Asien: således forekom ofte om hungersnød i [[Kina]] (en særlig ondartet i 1877), ligeledes i [[Ostindien]] (en hungersnød her i 1866 skal have påført omkring 7½ mio. mennesker døden), hvor der dog fra den engelske regerings side gjordes meget til afværgelsen af nødstilstande gennem forbedring af samfærdselsmidlerne og jorddykningen (''Famine Commission''s virksomhed). Fra tiden efter [[1. verdenskrig]] må nævnes misvæksten i [[Rusland]] 1921—1922, der foruden den ekstensive landbrugsøkonomi dog i nogen grad må tilskrives krigs- og revolutionsårenes økonomiske forstyrrelser. På grund af Ruslands dårlige kommunikationsmidler var tilførslen af næringsmidler fra andre lande yderst vanskelig, og der omkom i tusindvis af mennesker.