Hans Gram: Forskelle mellem versioner

I mange år havde Gram ført fælles husholdning med [[læge]]n [[Jens Bing (1681-1751)|Jens Bing]], hvis noget skarpe væsen og raske domme var en slags forfriskelse for Gram i hans hviletimer. Morsomt er det at læse Grams ytringer om, at han ikke turde lade Bing mærke noget til sit [[kvaksalveri]] med det [[tjærevand]], som han og gamle Jørgen Fyrbøder i arkivet i smug tilberedte, og som han selv drak og anbefalede sine fornemme Vennervenner. Peter Friderich Suhm, der i sin ungdom havde kendt Gram og af denne ligesom var indviet til historikerkaldet, sagde om ham, at han ingen fejl havde uden nogen hastighed. En anden samtidig sagde om ham: Han blev til sidst noget gnaven af det meget arbejde. Det er vel altså sandt - Gram indrømmede det selv - men lige så vist er det, at han for øvrigt var en ualmindelig ædelt tænkende og tiltalende personlighed, en mand, der ikke søgte sit eget, gerne ville hjælpe andre og altid bedømte sig selv og sine evner med den største beskedenhed.